Vinder af Klimatorium byggeri

Det vindende forslag til projektet er udarbejdet rådgiverne 3XN, Orbicon og SLA. Byggeriet på Østhavnen i Lemvig forventer at stå klar i 2020

Det visionære Klimatorium, får indgang via landskabet ”Klimakilen", der er formet som et såkaldt isobarkort; et vejrkort med klimalinjer, som skal repræsentere den vind, der ofte kan opleves i det vestjyske.


Ud af et stærkt felt af spændende forslag er valget faldet på denne flotte bygning, der passer rigtig godt ind i det maritime udtryk på Lemvig Havn. Bygningen indfrier forventningen til et internationalt klimacenter placeret i Vestjylland, siger borgmester, Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune.


Referencer til skibsskrog, fjorden og havets bølger

Bygningen er udført således at landskabet videreføres i indgangspartiet der er formet som en bølge - i lyst træ med referencer til skibsskrog, fjorden og havets bølger. Arealet og bygningen kan fortolkes som en moderne version af og hyldest til den vestjyske natur, fiskerkulturen, og den lokale byggeskik.


Illustration: Lemvig Vand og Spildevand / Lemvig Kommune


Overvældende stor interesse fra rådgivere

Hele 20 teams bestående af både arkitekter og rådgivere bød ind på opgaven,og det er ud af de fem prækvalificerede at vinderen er fundet. Da hvert team bestod af minimum et arkitektfirma, et ingeniørfirma og et landskabsarkitektfirma, betød det, at der tilsammen var over 70 rådgiverselskaber, der søgte om at byde på opgaven.

I mine 10 år som bygherrerrådgiver har jeg aldrig oplevet så stor en interesse for en opgave. Idéen er unik, et internationalt klimacenter skal selvfølgelig ligge i Lemvig, hvor tingene sker. Det er det, rådgiverne gerne vil være med til at skabe, siger Ane Rose, Bygherrerrådgiver, NIRAS.


Internationalt klimacenter

Klimatorium på Lemvig Havn bliver bl.a. centrum for udviklingsprojekter inden for forsyning og klima, en vidensbank og arbejdssted for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere. Ifølge tidsplanen skal den nye bygning stå klar om små to år og direktør, Lars Nørgård Holmegaard fra Lemvig Vand & Spildevand glæder sig til at flytte ind:

Det vindende projekt rammer spot on. Dette projekt udtrykker vores vision. Her er rammerne for at skabe et internationalt Klimacenter i Region Midtjylland og Lemvig Kommune. Her får vi rammerne til at tiltrække de absolut dygtigste fagfolk fra hele verden.


Fakta om projektet:
Klimatorium er central i Region Midtjyllands indsats mod klimaudfordringer. Coast to Coast Climate Challenge består af 31 partnere og 24 projekter, som har en udført værdi på tre milliarder kroner. Klimatorium er det ene af to fyrtårnprojekter, der skal formidle resultater og viden herfra.

 

Kilde: Folkebladet Lemvig



For at kommentere på indholdet, skal du være logget ind Log på


Også værd at læse


test

test

Klimaatlas

DMI's Klimaatlas indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod. Et kvalificeret bud på, hvordan temperatur og vandstand vil stige samt hyppighed og størrelse af stormflod og skybrud.

Vand kan blive et eksporteventyr

Med hav og vand overalt skal Danmark ruste sig til et forandret klima. Den udfordring er samtidig en mulighed for, at vand – ligesom vind – bliver en stor eksportsucces for Danmark.