17.-18. AUGUST

Note: Internet Explorer browser is at its end of life, and will give you problems with the link.

The National Climate conference

17.-18. august

PRACTICAL INFORMATION

PROGRAM

FAGLIG TOPKONFERENCE
17. august

POLITISK TOPKONFERENCE
18. august

SPEAKERS

  • RHøj faglig klima konference placeret der, hvor udfordringerne er størst
  • RÅben for alle og fagligt indhold, der omfavner alt fra faglige ledere, projektledere, politikere, forskere samt civile borgere, børn og unge – de gode løsninger opstår i mødet mellem forskellige profiler
  • Rhybrid konference der dækker nationalt som internationalt
  • RFire faglige spor tilrettelagt af og med de ypperste faglige eksperter
blank
blank
blank
blank

Program 2022

Programmet findes herunder og der er åbnen for tilmelding

Her kan du læse og downloade programmet for klimatopmødet. Program og oplægsholdere er desuden skitseret længere nede på siden, og inden længe er vi også klar med en app, der skal gøre det endnu lettere for dig at tilgå al information for dagene.

Marketplace with innovative projects, products, solutions and initiatives for participants

08:30AM-05:00PM (03:00PM)

Parking

There are charging stations at Klimatorium, and a number of other Parking spots around here.

Directions from train station to Klimatorium

See route

Your Stay

See overview of hotels

Experience and see

We link to a number of sights in our area

speaker

Key Note Speaker

Andrew Simms

Vi er så heldige at have et af de største navne på den internationale scene indenfor bæredygtig omstilling Andrew Simms som vores Key Note Speaker. Andrew Simms er co-director ved tænketanken ”The New Weather Institute” og en af personerne bag ’The Green New Deal’. Kom og hør Andrew Simms fortælle om det at skabe hurtige forandringer i systemer der er i ubalance – uden at miste balancen. At skabe store forandringer, særligt hvis de skal ske med den hastighed vi i dag har brug for, kræver det både systemiske ændringer og adfærdsændringer. Hvordan kan vi bidrage til at fremme systemiske og adfærdsændringer? Dette vil vi forhåbentlig være klogere på efter Andrew Simms´ åbning af årets konference!

blank

Key Note Speaker

Var du også blandt dem der blev imponeret og måske lidt provokeret under sidste års Key Note, Kees Klomp, som bestemt satte niveauet for en konference med høje ambitioner!? Så kan du allerede nu glæde til til dette års Key Note, Andrew Simms, som vil gå videre i Kees Klomp’s fodspor og ruske op i vores vaner og de begrænser vi sætter for hvad der er muligt. For at få jorden i balance igen skal vi tænke stort og være klar til at bryde med de systemer vi kender i dag og det er netop hvad Andrew Simms vil fortælle mere om samt meget mere!

faglig topkonference

17. august 2022 // nationalt Klimatopmøde

Place:

Klimatorium · Havnen 8, 7620 Lemvig

synergien · torvet 4-5, 7620 Lemvig

faglig topkonference · “The earth in balance”

The people of the world use the earth's resources faster than they can be recreated! Global Footprint Network reports that in 2021, Earth Overshoot Day fell on July 29th. Therefore, this year's Climate conference focuses on the necessary change, as well as how we can thereby contribute to creating a better globe. The focus is on showing approaches and concrete examples that can inspire and show paths - this is needed in Denmark and globally!

After a joint welcome, the program for the day is divided into four subject tracks, where the main issues of the conference are dived into.

Note! The first day of the conference will be held at two locations;
Klimatorium and in "Synergien".

After registration, you will receive an email about which location you should start your participation at the Climate Summit. Locations are a short distance from each other and we have of course thought of the practical things when you arrive.

SPOR 1
Circular economy

CIRKULÆR ØKONOMI – TEORI & PRAKSIS (klik og læs)

How can we use circular thinking to accelerate a globe in balance?

Resource scarcity and the use of resources are a relevant theme in the struggle to achieve a balanced globe. For many years we have become accustomed to a use-and-throw-away culture, where we primarily design and consume linearly - from cradle to grave.

We need to get better at taking care of the resources we have, but how do we do that?

In the track on circular economy, you get both theoretical angles and practical examples of how we can work circularly - from cradle to cradle. So you can meet both those who devise the solutions and those who work with them in practice - both private companies and public organizations. You will be inspired both with new knowledge and with practical examples you can learn from.

SPOR 2
CO2 REDUKTION

REDUKTIONER & SYSTEMER (KLIK OG LÆS)

Under kernefortælling søger sporet ‘Reduktionerne og systemerne’ at sætte fokus på den bæredygtige omstillingen til en jord i balance ud fra et overodnet samfundsniveau samt et mere personligt hverdagsniveau. Dette vil ske med et skarpt fokus på samarbejde, synergi og symbiose, som vil blive debatteret og diskuteret fra forskellige vinkler i løbet af dagen.

Deltag i sporet ‘Reduktionerne og systemerne’ hvis du ønsker at blive klogere og bidrage til, at vi i fælleskab udforsker og konkretiserer, hvad der kræves for at accelerere den bæredygtige omstilling på forskellige niveauer.

SPOR 3
KLIMATILPASNING

Tilbagetræknings-strategier (KLIK & LÆS)

Landbrug, solcelleparker, parkeringspladser, parcelhuskvarterer…

Over 70 procent af Danmarks areal er enten bebygget eller i landbrugsmæssig drift. Samtidig ønsker vi havkig, skov og natur, hvilket sætter plads og ressourcer under pres.

Fremtidens stigende havvandsstande og øgede mængder nedbør vil resultere i flere oversvømmelser og skader. Hvem skal betale, og hvad skal prioriteres?

The climate adaptation trail will provide an insight into how, with the help of long-term spatial planning, and by making room for nature, we have the opportunity to create cheaper and better solutions with value for more people.

SPOR 4
VANDTEKNOLOGISKE LØSNINGER

Et dansk eksporteventyr indenfor vand (KLIK & LÆS)

Vand er nøglen for en jord i balance. Dette spor taler ind til hvilke vandteknologiske løsninger der bidrager til dette. Sporet giver både et internationalt og et helhedsperspektiv på, hvordan teknologi kan bidrage til den grønne omstilling.

Der præsenteres konkrete løsningsforslag fra de nationale erhvervsfyrtårnsprojekter, som vil danne baggrund for efterfølgende debat.
Som afslutning zoomer vi ind på digitalisering i vandsektoren. Hvad skal der ske for at vi mennesker bliver i stand til at tilegne os de nye teknologier som er på vej?

Fælles
09:00-09:10 - Velkomst

Velkomst ved værterne for Klimatorium’s Nationale Klimatopmøde 2022:

· Jørgen Nørby, bestyrelsesformand v. Klimatorium,
· Erik Flyvholm, Borgmester v. Lemvig Kommune,
· Hanne Roed, Region Midtjylland

09:10-09:15 - Åbning

Moderators Nina Bendixen, weather host and climate journalist & Kristian Ring-Hansen Holt, journalist and study host for DR1, AFTENSHOWET introduces Klimatorium's National Climate Confrence 2022

09:15-10:00 - Keynote – Andrew Simms – Rapid systemic and behavioral transitions (Sprog: Engelsk)

Forsker ved Center for Global Political Economy, University of Sussex og co-director ved tænketanken the New Weather Institute.

To achieve a balanced soil, we need to create big changes - very quickly. We must therefore have insight into how to create both systemic changes and behavioral changes, as well as how these changes at different levels of society can affect each other.

Læs om Andrew Simms her…

10:00-10:30 - PAUSE (excl. skift)

Refreshments are served during the break

Time for networking and dialogue across.

It is not possible to switch between the tracks during this pause

Cirkulær økonomi (SPOR 1)
10:30-12:00 - Session 1 · fagspor (Sprog: Engelsk/Dansk)

Circular economics is also about visions and theoretical concepts.

In this first session, you can dive into some of the thinking behind circular economy to become wiser on how to bring the globe into balance with the right tools.

OPLÆGSHOLDER: 
· Beth Rattner, Biomimicry
(Sprog: Engelsk)
(læs om Beth)

· Hans Sanderson, Seniorforsker, AU
(Sprog: Dansk)
(læs om Hans)

Reduktioner & Systemer (SPOR 2)
10:30-12:00 - Session 1 · fagspor (sprog: dansk)

Through the IPPC reports, the UN's Climate Panel paints an unequivocal picture of unprecedented major climate challenges we as a world community face. The Paris Agreement is the international foundation for tackling these challenges, but it requires greater ambition and much faster action from all countries, in order to create the necessary changes.

One of the main authors behind the IPPC report, Sebastian Mernild, comes and sets the framework for the track, and explains why it is important that we as a world community make the necessary changes right now.

OPLÆGSHOLDER:
Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster 
(læs om Sebastian)

Tilbagetræknings-strategier (SPOR 3)
10:30-12:00 - Session 1 · fagspor (sprog: dansk)

Why is long-term planning and prioritization of climate adaptation efforts important? What are we doing in Denmark today, what are the challenges and why is it not enough when we look into a future with changed precipitation patterns and ever-increasing growth and urban densification?

OPLÆGSHOLDERE:
· Anna Aslaug Lund, KU
(læs om Anna)

· Christian Andersen, Danske Regioner
(læs om Christian)

· Mie Thomsen, KL
(læs om Mie)

ET DANSK EKSPORTEVENTYR INDENFOR VAND (SPOR 4)
10:30-12:00 - Session 1 · fagspor (Sprog: Engelsk)

Water is essential for everything and everyone on this earth. In Denmark today there is still plenty of water, but in many places in the world it is already a scarce resource. Climate change entails i.a. a. that water is becoming a bigger and bigger challenge.

In this session, Susan Krumdieck, Transition, Mechanical and Energy Engineer from the United States, discusses how water technologies can lead us to a sustainable future and how water is the common thread in a balanced soil.

OPLÆGSHOLDER:

Susan Krumdieck, chair
Energy Transition Engineering
(læs om Susan)

12:00AM-01.00PM - BREAKFAST (incl. Shift)

A delicious vegetarian and climate-friendly lunch made from local ingredients is served.

It will be possible to change tracks during the break.

CIRKULÆR ØKONOMI (SPOR 1)
01:00PM-02:30PM - Session 2 · subject track (language: Danish)

From theory to practice. In this session you can meet private companies that cultivate the circular in their business development. You can hear what thoughts the companies are making and be inspired by the great ideas and solutions that are already out there.

OPLÆGSHOLDER:

·Michael Aastrup, Tarkett 
(læs om Michael)

· Lisbeth, WallPipe
(læs om Lisbeth)

REDUKTIONER & SYSTEMER (SPOR 2)
13:00-14:30 - Session 2 · fagspor (sprog: dansk/Engelsk)

In this session, there will be a focus on sustainable development from an overall societal perspective. Based on a holistic understanding of sustainability, both the social, economic and environmental angles will be elucidated in relation to sustainable development at the societal level.

OPLÆGSHOLDERE:
· Julie Emontspool, SDU (sprog: engelsk)
(læs om Julie)

· Finn Arler, AAU
(læs om Finn)

· Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen
(læs om Thomas)

Tilbagetræknings-strategier (SPOR 3)
01:00PM-02:30PM - Session 2 · subject track (Language: English)

The Netherlands is a pioneer when it comes to water planning, and with good reason, because more than half of its inhabitants live below sea level, which is protected by dikes. Several Dutch projects highlight how the involvement of local actors and collaboration across disciplines creates added value in the planning of the water in new landscapes.

OPLÆGSHOLDER:
· Karsten Schipperheijn, P2, Holland (online)
(læs om Karsten)

· Albert Jan Kerssen, Idverde Holland
(læs om Albert)

ET DANSK EKSPORTEVENTYR INDENFOR VAND (SPOR 4)
01:00PM-02:30PM - Session 2 · subject track (Language: Danish)

The government has allocated half a billion. Dkr. to eight business lighthouses, which will lead Denmark to a sustainable and climate-resilient future.

Central Jutland has been designated as a business lighthouse within water technology solutions and has just started with a large number of projects focusing on water. The business lighthouse rests on a strong foundation of corporate involvement, and it is an open collaboration across many actors and projects.

In this session you will meet the concrete water technology solutions that are being developed in these lighthouse projects. We go all the way down in practice with the project managers, after which there will be a debate discussion with the audience.

OPLÆGSHOLDER:
Tom Heron, direktør NIRAS
(læs om Tom)

02:30PM-03:00PM - PAUSE (incl. Shift)

Coffee is served during the break.

Time for networking and dialogue across.

It will be possible to change tracks during this break.

CIRKULÆR ØKONOMI (SPOR 1)
03:00PM-04:30PM - Session 3 · subject track (language: Danish)

The public can shame too. In this session you can hear stories from some of our public organizations working to become circular. Hear about both challenges and gains and take it home with you to your own organization so you can take the next step as well.

OPLÆGSHOLDER:
Jens Hjul-Nielsen,
BOFA, Bornholms Affaldsselskab
(læs om Jens)

REDUKTIONER & SYSTEMER (SPOR 2)
03:00PM-04:30PM - Session 3 · subject track (language: Danish)

In this session, there will be a focus on sustainable development from a more personal everyday perspective. Based on a holistic understanding of sustainability, both the social, economic and environmental angles will be highlighted with a focus on action, principles and behavior on an everyday level.

OPLÆGSHOLDERE:
· Kristian Borch, AAU (læs om Kristian)

· Steen Møller, Grobund (læs om Steen)

· Michael Svane, rådgiver transport (læs om Michael)

Tilbagetræknings-strategier (SPOR 3)
15:00-16:30 - Session 3 · Fagspor (Sprog: Dansk)

Several Danish municipalities and projects have put a long-term perspective on spatial planning and the development of the Danish landscape. What considerations and experiences are made in the municipalities and by other actors in the field of climate adaptation, and how is work done to promote holistic, long-term and value-creating solutions in the cities and the open country?

OPLÆGSHOLDERE:
· Henrik Vest Sørensen, ReDoCo2 (læs om Henrik)

· Mia Rix, Randers Kommune (læs om Mia)

· Lise Holm, Dragør Kommune (læs om Lise)

· Lis Nowak, Odense Kommune (læs om Lis)

ET DANSK EKSPORTEVENTYR INDENFOR VAND (SPOR 4)
03:00PM-04:30PM - Session 3 · subject track (language: english)

This session engages with interdisciplinary notions of smart water management systems in a Danish and international context from a technological and anthropological perspective. What does it mean to digitalize water? And what social, technological and cultural repercussions might it have for equitable water futures?

OPLÆGSHOLDER:
Jonas Falzarano Jessen,
PhD ved Aalborg Universitet. tekno-antropolog
(læs om Jonas)

Fælles
16:30-17:00 - Afrunding

Kristian Ring-Hansen Holt og Nina Benxisen samler op på de fire spor og hovedbudskaber fra dagens konference fremhæves, inden vi takker for en rigtig god dag med dialog, debat og spændende indlæg.
Anbefalingerne gives videre til dialog med politikerne på konferencens anden dag d. 18/6

Network dinner 17 August at 07:00PM

Price DKK 350.00 / each

Deltag i Netværksmiddag til en hel særlig pris, som kun er muligt takket være de skønne værter af Klimatopmødet. Netværksmiddagen afholdes på det historiske og skønne Hotel Lidenlund midt i Lemvig centrum. Der serverers en lækker klimavenlig menu lavet med lokale råvarer. Prisen inkluderer ét glas. En perfekt afslutning på en spændende dag, men skynd dig da der kun er begrænsede pladser!

 

politisk topkonference

18. august 2022 // nationalt Klimatopmøde

Place: Klimatorium · Havnen 8, 7620 Lemvig

politisk topkonference · “The earth in balance”

On the second day of the conference, we must both pick up on the first day of the conference, so that we ensure that the new knowledge that has emerged is passed on, and we can become wiser about what drives major changes - especially how human factors play a role. .

The day ends with an exciting panel debate, where relevant politicians discuss and reflect on how we can ensure the necessary change to get "The Earth in balance".

09:00-09:10 - Velkomst

Velkomst ved værterne for Klimatorium’s Nationale Klimatopmøde 2022:

· Jørgen Nørby, bestyrelsesformand v. Klimatorium,
· Erik Flyvholm, Borgmester v. Lemvig Kommune,
· Hanne Roed, Region Midtjylland

09:10-09:30 - Åbning

Moderatorer Nina Bendixen, vejrvært og klimajournalist & Kristian Ring-Hansen Holt, journalist og studievært for DR1, AFTENSHOWET introducerer anden dagen af Klimatorium’s Nationale Klimatopmøde 2022.
Der vil her blive bygget bro mellem dag 1 og dag 2. Hvilke anbefalinger tager vi med os fra første dagen, og hvordan får vi dem givet videre?

09:30-11:00 - Key Note (SPROG: DANSK/ENGELSK)

· Sebastian Mernild, professor og leder af SDU Climate Cluster

Som forholdene er i dag, vil de globalt implementerede politikker forventeligt medføre en middeltemperaturstigning på 3,2 grader i 2100. Med de annoncerede politikker, som endnu ikke er realiseret, vil temperaturstigningen være på minimum 2,8 grader. Noget skal ske, men hvad skal til?
Det står ret klart at der skal handles og at store systemiske ændringer skal foretages, men hvordan opnås politisk enighed og hvordan lykkes vi med at få sat handling bag de mange ord?
Sprog: Dansk

· Jenny Elissen, creative strategist and founder of Giantleapers.com

Jenny Elissen is the founder of the platform Giantleapers which mobilizes and connects creative strategy tools, knowledge, capital and people to create world changing business. Jenny will talk about how we need to think differently and lead differently to create the change that is needed.
Sprog: Engelsk

11:00-11:30 - PAUSE

Refreshments are served during the break.

Time for networking and dialogue across.

11:30-12:30 - Politisk Paneldebat (SPROG: DANSK)

Based on the conference's recommendations, the politicians will discuss how we can ensure that the necessary actions and changes to achieve a “Land in Balance” are initiated.

Who is responsible for what actions? What changes can we create in the industry ourselves? Which ones should we pass on to others, eg our national politicians?

12:30-13:00 - Afrunding (SPROG: DANSK)

Main messages from this year's conference are presented and the actions we face are reflected on.

We pass on the baton and want the dialogue and debate to continue and look forward to action and exciting innovative initiatives against a globe in balance.

*Der serveres en klimavenlig sandwich efter konferencen.

Herefter er der rig mulighed til netværk og dialog på tværs.

Vores markedsplads er åben under hele konferencen, hvor forskellige virksomheder vil udstille klimaløsninger og være klar til en snak.

output!

The purpose of highlighting and discussing the messages from the first day of the conference together is to ensure that we after the conference stand with a powerful tool, som vi hver især kan bruge til at viderebringe konferencens væsentlige budskaber til de relevante parter. Så kan pointerne leve videre – også efter konferencens afslutningen.

Andrew Simms

· Meddirektør, New Weather Institute
· Koordinator, Rapid Transition Alliance
· Assisterende direktør, Scientists for Global Responsibility
· Research Associate, Center for Global Political Economy, University of Sussex

BIO

Andrew Simms er forfatter, politisk økonom og forkæmper. Han er meddirektør for New Weather Institute, koordinator for Rapid Transition Alliance, assisterende direktør for Scientists for Global Responsibility, forskningsmedarbejder ved University of Sussex og var politisk direktør i mange år hos New Economics Foundation. Han var medforfatter og udgiver af den originale Green New Deal i 2008. Andrew udtænkte ‘Earth Overshoot Day’, der markerer, hvornår vi på året begynder at leve over vores økologiske midler, og sammen med professor Peter Newell foreslog ikke-spredning af fossilt brændsel Traktat, nu en stor international kampagne. Han opfandt også udtrykket ‘Clone Towns’, der beskriver homogeniseringen af ​​hovedgader forårsaget af kædebutikker. Magasinet New Scientist kaldte ham en ‘mester i forenet progressiv tænkning’. Hans bøger omfatter Cancel the Apocalypse, Ecological Debt, The New Economics, Tescopoly og Do Good Lives Have to Cost the Earth? For nylig er Economics: A Crash Course, den første begynderguide til emnet skrevet fra et flertal, new economics-perspektiv, medforfatter med David Boyle. Han har også redigeret og bidraget til en række samlinger af ‘moderne folkeeventyr til bekymrende tider’. Hans andre aktuelle kampagner inkluderer Badvertising – for at stoppe reklamer, der giver næring til klimakrisen, og Car Free Mega Cities. Han tweeter fra @andrewsimms_uk

ABSTRAKT

Vi er udfordret til at bruge al vores kreativitet og innovation til at reducere vores klimapåvirkninger i kølvandet på den seneste videnskab om global opvarmning og et år, hvor der er slået temperaturrekorder, skovbrande, smeltende is, unaturlige katastrofer, menneskelig fordrivelse og liv ødelagt.
Af alle tilgængelige muligheder for at gribe ind, burde det være lettest at begrænse efterspørgslen blandt den menneskelige befolkning, der allerede forbruger langt over tilstrækkelige niveauer. Vi har nu årtiers forskning, der viser, at livstilfredsheden ikke stiger med højere forbrugsniveauer ud over et relativt moderat niveau, og at chancerne for at opleve velvære er lige så gode ved at ’one planet living’ som at forbruge mange gange mere.
Vi ved også, at mange af de ligetil tiltag, der ville reducere efterspørgslen – såsom overgangen til vedvarende energi fra fossile brændstoffer, overgangen fra at køre privatbiler til aktiv rejser og offentlig transport, overgangen til en mere plantebaseret kost, overgangen fra engangsbiler. , kortlivede varer til en reparations- og remake-økonomi – at alle disse ting, ud over at være nødvendige for at vende klima- og naturnødsituationen, har store ekstra fordele for sundhed og velvære.
Men de samles ikke på en systematisk måde – prikkerne bliver ikke sat sammen, og der er stadig sirenestemmer, der kalder os i den forkerte retning. Åbn et magasin, gå ned ad gaden eller se næsten enhver global sportsbegivenhed, og vi er omgivet af reklamer for stærkt forurenende SUV’er og flyselskaber, der frister os med lange udenlandske ferier, der fremmer og normaliserer en livsstil med højt kulstofindhold. Hvordan kan vi vende tingene? Er der lektioner fra de system- og adfærdsændringer, som mennesker har oplevet i pandemien, hvilke andre eksempler kan vi lære af for at opnå en hurtig overgang til at leve inden for planetariske økologiske grænser og vende klimakrisen?

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KEY NOTE SPEAKER

"Skal gode liv koste jorden? Evidensbaseret håb om at vende klimakrisen."

Dato: 17/08
Kl. 09.10 – 10.00

Cirkulær økonomi
(spor 1)

Oplægsholderne:

Beth Rattner

BIO
ABSTRAKT
blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CIRKULÆR ØKONOMI

"titel"

Dato: 17/08
Kl. 11.00 – 12.00

Hans Sanderson

BIO
ABSTRAKT
blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CIRKULÆR ØKONOMI

"titel"

Dato: 17/08
Kl. 11.00 – 12.00

Michael Aastrup

Tarkett

BIO
ABSTRAKT
blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CIRKULÆR ØKONOMI

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 12.00

Lisbeth Mikkelsen

CEO, WallPipe

BIO

Lisbeth er 35 år, født og opvokset i Randers. Det er også her hun driver virksomheden WallPipe, på sit 4 år.

ABSTRAKT

Udover Lisbeth Mikkelsen driver en gennemsyret cirkulær virksomhed, så skaber hun også arbejdspladser til folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Høre om hvordan Lisbeth driver virksomheden Wallpipe, hvis eksistensgrund er bæredygtigt interiør, og hvorfor hun tog et aktivt valg om kun at ansætte mennesker på kant af arbejdsmarkedet.

”Det er fantastisk og kunne give værdien tilbage i mennesker og i deres hverdag, men det er enromt vigtig at de også bringer værdi til virksomhenden, og det er vi lykkes med” Lisbeth Grove Mikkelsen, CEO WallPipe.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CIRKULÆR ØKONOMI

"WallPipe, en virksomhed der er cirkulær hele vejen rundt"

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 12.00

CO2 reduktion
(spor 2)

Oplægsholderne:

Sebastian Mernild

Professor & leder af SDU Climate Cluster

BIO

Dr. Scient. Sebastian H. Mernild er prorektor og professor i klimaændringer og glaciologi. Siden 2020 har han været prorektor ved Syddansk Universitet (SDU). På nuværende tidspunkt er han også tilknyttet (20%) til Universitetet i Bergen (Geofysisk Institut), hvor han er professor i klimaændringer og glaciologi. Mernild er også IPCC Lead Author. I 2018 vandt Mernild Rosenkjærprisen, og blev nomineret til årets dansker, og i 2019 blev han optaget i Kraks Blå Bog. Mernild arbejdede i USA i syv år ved International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks (2006) -2009), og ved Los Alamos National Laboratory i New Mexico (2009-2013), og tre år som seniorforsker/forskningsleder ved Centro de Estudios Científicos (CECs) i Valdivia, Chile (2013-2016). Derudover arbejdede han i Norge fra 2016-2020 som fuld professor i klimaændringer og glaciologi og som direktør for Nansen Center (NERSC) i Bergen. Efter 15 år i udlandet vendte han tilbage til Danmark i 2020.

ABSTRAKT

Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og at udbredte og hastige klimaforandringer har fundet sted. Den globale overfladetemperatur var 1,09°C højere i 2011–2020 end 1850–1900, hvor menneskeskabte årsager har ændret overfladetemperaturen med 1,07°C. Hvert af de sidste fire årtier har været varmere end noget foregående årti siden 1850. For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke. Mernild vil give jer en indflyvning til de klimaforandringer vi har set over tid, men også hvad vi forventeligt vil se af forandringer i årtierne der kommer.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CO2 REDUKTION

"Et klima i forandring - en opdatering fra IPCC"

Dato: 17/08
Kl. 11.00 – 12.00

Finn Arler

Profossor, Aalborg Universitet 

BIO

Finn Arler er professor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. Hans hovedforskning handler om planlægning, specielt i relation til etik og politisk filosofi, natursyn mv. Blandt hans hovedinteresseområder er bæredygtighed og bæredygtig udvikling, miljøetik, retfærdighed og klimaændringer, biodiversitet, natur- og landskabsplanlægning og demokrati. Han har skrevet og redigeret en række bøger, herunder Humanøkologi. Miljø, teknologi og samfund (2002/2005), Biodiversitet: Videnskab – Kultur – Etik, Bd. 1-2, (2009), Bæredygtighed. Værdier, regler, metoder (2014/2017), Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark (2017) og Ethics in Danish Energy Policy (2020). Hjemmeside: https://vbn.aau.dk/da/persons/108391.

ABSTRAKT

Spørgsmålet om bæredygtighed og bæredygtig udvikling har været tematiseret i omkring 300 år. Det er dog især blevet et stadigt mere centralt emne siden slutningen af 1960’erne – i kølvandet på den voldsomme ekspansion siden 2. verdenskrig. Spørgsmålet om menneskeskabte klimaforandringer har været kendt siden 1800-tallet, men blev først for alvor et væsentligt politisk emne fra 1980’ernes slutning. I oplægget vil forskellige tolkninger af bæredygtighed, bæredygtig udvikling og klimaforandring blive fremlagt – fra Grænser for vækst og I=PAT, over Brundtland og FNs verdensmål, til idéer om nulvækst og nedvækst. Tolkningerne vil blive sat i relation til forskellige aktuelle strategier for håndtering af problemerne.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CO2 REDUKTION

"Bæredygtighed og klimaforandring – på den store klinge"

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 14.30

Thomas Meinert
Larsen

Klimarådgiver og kampagnemedarbejder ved Klimabevægelsen i Danmark

BIO

Klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark & Talsperson for kampagnen AnsvarligFremtidThomas Meinert Larsen er medstifter og mangeårig formand for NGOén Klimabevægelsen i Danmark. Han er ligeledes initiativtager til netværket AnsvarligFremtid, som siden 2013 har ført kampagne for, at institutionelle investorer skal øge frasalget af investeringer i kul-, olie og gas. Thomas fungerer i dag som kampagneleder for AnsvarligFremtid netværkets pensionskampagne. Han fungerer desuden som Klimapolitisk rådgiver for Klimabevægelsen. Thomas har tidligere været ansat som lektor på Københavns Universitet, men arbejder nu fuldtid med klimadagsordenen. Interessen for klimadagsordenen blev for alvor vakt i 2007, da det blev annonceret at Danmark skulle være vært for det internationale Klimatopmøde i København i 2009. Sidenhen er interessen kun øget, og hvor fokus tidligere har været fokuseret på klimaformidling og klimaaktivisme i det offentlige rum, så er fokus gradvist rettet hen mod hvordan strukturelle reformer kan bidrage til løsningen af klimakrisen, herunder vigtigheden af samspillet mellem det finansielle marked, grønne teknologier og politisk regulering skal accelereres hvis vi i Danmark og på globalt plan skal lykkes med at løse klimakrisen.

ABSTRAKT

Adgangen til billige fossile brændsler har været forudsætningen for udviklingen af verdenssamfundet som vi kender det i dag? Fossile brændsler er hverdagens slaver for os alle. Men det enorme forbrug af fossile brændsler har en ubærlig omkostning, nemlig accelererende klimaforandringer som udgør en eksistentiel trussel for vores egen civilisation og for økosystemerne på kloden. Vi skal derfor hastigt nedsætte brugen af fossile brændsler, og det kræver en hastig transformation væk fra det nuværende fossil-baserede økonomiske samfundsorden som vi kender den i dag. Her spiller det finansielle system – herunder den enorme formue der er bundet op i kollektive pensionsopsparinger og private opsparinger – en helt fundamental rolle, en rolle som imidlertid kun kan forløses hvis politikerne etablerer de rette rammevilkår, herunder en høj CO2-afgift, for at sikre et fuldt stop for finansiering af nye fossile projekter, og en hastig acceleration af investeringer i grønne teknologier som vind, sol og energilagring. I sit oplæg vil Thomas præsentere sit bud på, hvordan politikere, finansielle institutioner, virksomheder, fagbevægelser og borgere skal sikre at penge og menneskelige ressourcer går fra at være modspillere til medspillere i løsningen af klimakrisen.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CO2 REDUKTION

"Hvordan transformerer vi vores finansielle system fra modspiller til medspiller i løsningen af klimakrisen?"

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 14.30

Julie Emontspool

Lektor, SDU, Institut for Virksomhedsledelse

BIO

Julie Emontspool er lektor ved Syddansk Universitet (SDU) og leder af den tværfaglige forskningsklynge ”Sustainable Markets” på SDU’s Erhvervs- og Samfundsvidenskabelige Fakultet. Hendes forskningsarbejde fokuserer på de sociokulturelle barrierer, der hindrer individer og grupper i at ændre deres forbrugspraksis mod mere bæredygtige muligheder. Hun studerer disse barrierer i en mangfoldighed af sammenhænge relateret til social og miljømæssig bæredygtighed (indkøbspraksis, relation til og forbrug af naturen, undgåelse af affald), med indsigter formidlet i adskillige forskningsartikler og bogpublikationer. Julie samarbejder med en lang række offentlige og private organisationer i sit arbejde, senest med at udforske det europæiske markedspotentiale for vandmændsprodukter, såvel som kommuners henvendelse til biodiversitet “vilde” havearbejde. Medarrangør og projektleder for den årlige 24-timers casekonkurrence SDG CAMP, hun forbinder desuden studerende, offentlige aktører og virksomheder for at udvikle bæredygtige løsninger på presserende virksomheders udfordringer.

ABSTRAKT

Når man adresserer globale udfordringer såsom klimaændringer eller biodiversitetsfald, udvikler diskussioner sig ofte hurtigt i retning af at udtænke strategier, der tilskynder individuelle borgere-forbrugere til at ændre deres adfærd. Disse strategier skaber et indtryk af, at globale udfordringer kunne løses, hvis individer bare ville opføre sig anderledes, lige fra at øge bevidstheden til at skubbe til indførelsen af bæredygtige forbrugsvaner. I sit foredrag undersøger Julie Emontspool denne antagelse kritisk, ved hjælp af eksempler fra hendes eget og hendes kollegers forskningsarbejde til at udpakke, hvorfor det at henlægge ansvaret til den enkelte ikke skal ses som en løsning. Efter at have vist, at ansvarliggørelse af den enkelte borger-forbruger ikke kun er utilstrækkelig, men også potentielt skadelig, giver hun refleksioner over, hvordan samfundsaktører kan forene kræfterne for at muliggøre realistiske adfærdsændringer og adressere globale bæredygtighedsudfordringer.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CO2 REDUKTION

"Ud over individuelt ansvar: hvordan man bevirker realistiske sociale forandringer"

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 14.30

Kristian Borch

Lektor og seniorforsker, Aalborg Universitet & Institut for rural- og regionalforskning

BIO

Klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark & Talsperson for kampagnen AnsvarligFremtidThomas Meinert Larsen er medstifter og mangeårig formand for NGOén Klimabevægelsen i Danmark. Han er ligeledes initiativtager til netværket AnsvarligFremtid, som siden 2013 har ført kampagne for, at institutionelle investorer skal øge frasalget af investeringer i kul-, olie og gas. Thomas fungerer i dag som kampagneleder for AnsvarligFremtid netværkets pensionskampagne. Han fungerer desuden som Klimapolitisk rådgiver for Klimabevægelsen. Thomas har tidligere været ansat som lektor på Københavns Universitet, men arbejder nu fuldtid med klimadagsordenen. Interessen for klimadagsordenen blev for alvor vakt i 2007, da det blev annonceret at Danmark skulle være vært for det internationale Klimatopmøde i København i 2009. Sidenhen er interessen kun øget, og hvor fokus tidligere har været fokuseret på klimaformidling og klimaaktivisme i det offentlige rum, så er fokus gradvist rettet hen mod hvordan strukturelle reformer kan bidrage til løsningen af klimakrisen, herunder vigtigheden af samspillet mellem det finansielle marked, grønne teknologier og politisk regulering skal accelereres hvis vi i Danmark og på globalt plan skal lykkes med at løse klimakrisen.

ABSTRAKT

Med regeringens udspil “Danmark kan mere II” findes nu en skap målsætning for den grønne omstilling i Danmark. Imidlertid oplever borgerne alt for ofte et stort demokratisk underskud når kommunen planlægger for VE-anlæg. Hvis ikke staten skal overtage denne planlægningsopgave (og det skal de helst ikke), må kommunerne prioritere denne opgave langt højere end de fleste af dem gør i dag.

Kommunerne efterlyser mere hjælp fra staten, men mange af dem er ikke selv godt klædt på mht planlægningskompetencer, og til at samarbejde med borgerne om denne vigtige opgave.Borgerne er vrede over påduttet teknologiske løsninger som vindmøller og solcelleparker fordi de ikke kan gennemskue beslutningsprocessen, og fordi de oplever at udefra kommende selskaber løber med gevinsten, mens de står tilbage med en teknologisk anlæg de ikke har bedt om. Derfor bruger kommunerne mange ressourcer på at behandle klager fra borgerne.Staten på sin side mener at have gjort sit med en VE-lovgivning som skal kompensere borgerne for generne. Forskning viser imidlertid, at flere af VE-lovens elementer faktisk øger modstanden fra borgernes side.Når stat og kommune ikke kan finde fodslag i den grønne omstilling, hvordan skal borgerne så kunne?

Oplæget tager fat i løsninger, der både er demokratisk og langt mere effektiv en den gængse fremgangsmåde, hvor privatisering, teknologi og regler vejes tungere end lokal viden, fællesskaber og samskabelse.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CO2 REDUKTION

"Effektiv grøn energiomstilling via lokal forankring og demokratisk dialog"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

Steen Møller

Opfinder, projektmager

BIO

Tidligere økologisk landmand, højskoleforstander, landbrugsskolelærer.

Har siden 1992 været projektmager indenfor affaldsfri udvikling og er initiativtager til friland.org og  grobund.org

Han laver foredrag og udvikler halmelementer nu, og har i 20 år boet i et halmhus med positivt CO2 aftryk.

ABSTRAKT

Steen Møller er ekspert indenfor det at leve off-grid. Han vil fortælle om hvordan han i dag bor i et halmhus med positivt CO2 aftryk og hvordan han med et 0-udledningssystem, recirkulerer alt spildevand i et produktionsanlæg som producerer frugt og grønt.
Steen Møller vil også komme ind på hvordan han med sin stenbrændeovn biologisk røgrenser al røg og aske og heraf kan producerer salat mm.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CO2 REDUKTION

"Kærlighed og spildevand"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

Michael Svane

Rådgiver om mobilitet

BIO

Jeg har arbejdet med transport, infrastruktur og mobilitet i mere end 25 år. Jeg stoppede ved udgangen af 2021 som direktør for DI Transport i Dansk Industri. Jeg har arbejdet med området nationalt, nordisk og internationalt.

Jeg er foredragsholder i ind- og udland og jeg har deltaget i en række udvalg, råd og nævn inden for området.

Jeg er i dag bestyrelsesformand for Hanstholm Havn, bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn og Rønne Havn.

Jeg er bosiddende i Kokkedal i Nordsjælland. Er gift med Karen og har tre drenge og tre børnebørn samt gravhunden Monty.

ABSTRAKT

Mest af alt holder jeg af hverdagen! Hverdagen er her, hvor vores adfærd udfolder sig. Det gælder også vores mobilitet. Det er hvad enten vi er borger, virksomhed eller kommune. Vi har alle brug for at være ude i trafikken som pendler, uddannelsessøgende, medarbejder, pensionist eller turist. Mit oplæg handler ikke om den enkeltes ansvar i modsætning til systemernes overordnede ansvar. Det handler derimod om, hvordan systemerne bedst muligt kan understøtte de valg, vi tager i hverdagen.

Mobilitet er forudsætningen for de flestes hverdag, som er fyldt med “praktik”. Aflevering af børn, lægebesøg, handel og ikke mindst arbejde, uddannelse og fritid.

Kan systemerne bidrage til, at “vores” valg og adfærd samlet set fører til mindre brug af energi og mindske klimabelastningen mest muligt? Hvem har ansvaret for at styrke den kollektive trafik, cykling som eksempler.

De store byer har letbaner og et omfattende bussystem. København har S-tog og metro. Spørgsmålet er, hvordan vi styrker den kollektive transport uden for de allerstørste byer og mere præcist på landet?

Samtidig har regering og Folketing i juni 2022 vedtaget en langsigtet plan for investeringer i vores veje og kollektive trafik for i alt 160 mia. kroner frem til 2035. Alt anlæg og byggeri kræver beton, cement og stål og det fører til et øget CO2-forbrug. Skal vi i konsekvens heraf droppe nye veje og kun udbygge den kollektive trafik? Den enkeltes valg kontra systemernes overordnede rammer og kurs kan være afgørende for om og hvor hurtigt vi når reduktioner af CO2.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
CO2 REDUKTION

"Mest af alt holder jeg af hverdagen!"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

klimatilpasning
(SPOR 3)

Oplægsholderne:

Anna Aslaug Lund

Adjunkt, Københavns Universitet, Landskabsarkitektur og Planlægning

BIO

Anna Aslaug Lund er arkitekt og landskabsarkitekt MAA, PhD. Hun er adjunkt på Københavns Universitet – Landskabsarkitektur og Planlægning, hvor hun i øjeblikket arbejder på forskningsprojektet ”Danske byers tilpasning til havvandsstigning – nye løsningsrum”, der omhandler landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kyster. Projektet er støttet af Realdania og er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Arkitektskolen i Aarhus og DTU. Annas forskning i klimatilpasning kredser især om sammenhænge mellem rekreative potentialer, sanselige værdier, økologier, kulturhistorie, identitet og fortællinger.

ABSTRAKT

Tilbagetrækning bliver i stigende grad overvejet som en blandt flere mulige løsninger i arbejdet med klimatilpasningen af vores kystlandskaber. Men hvordan arbejder vi med tilbagetrækning i praksis? Og handler det i virkeligheden også om, at vi skal ændre vores syn på kystlandskabet, og gøre op med en forståelse af kysten som en veldefineret linje, men derimod se kysterne som en zone? I oplægget bliver der peget på konkrete internationale eksempler på tilbagetrækning. Det bliver diskuteret, hvordan vi kan overføre disse erfaringer til en dansks kontekst, og hvilke rumlige, sanselig og rekreative potentialer som tilbagetrækningsprojekterne besidder.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Fremtidens kyster – fra linje til zone"

Dato: 17/08
Kl. 11.00 – 12.00

Christian Andersen

Chefrådgiver, Danske Regioner

BIO

Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner siden 2006, tidligere rådgiver i Danida og NIRAS. M. Sc. Mineral Exploration, Queens University, Ontario, 1999, B.Sc. i Geologi,  Københavns Univeristet 1994.

ABSTRAKT

Klimatilpasning kræver lokalt ejerskab og engagement, samtidigt så skal de enkelte projekter tænkes sammen så de supplerer hinanden og giver sammenhængende løsninger i vandets geografi. Vandoplande kan være lokale, regionale eller sågar transnationale. Et større fjordopland kan også anses som bestående af en mængde mindre deloplande, der er underlagt de samme rammebetingelser. Denne erkendelse kræver at vi inddrager og anvender de relevante niveauer, der hvor de giver mest værdi. Det gælder både borgere, organisationer, virksomheder og myndigheder. Sammenhæng kræver en rammeplanlægning, men hensyn til ejerskab kræver også, at vi overlader detail udformningen til så lokalt et niveau som muligt. Sådan sikrer vi bedst helhedsløsninger, som indbyrdes er meget forskellige, og som tilgodeser og vægter forskellige hensyn. Derfor vil de bidrags- og finansieringsmodeller der skal betale for dem også være meget forskellige. Dette skal den overordnede rammeplanlægningen kunne håndtere. Den samme forskellighed gælder løsninger på en lokal klimaudfordring versus en bredere regional udfordring. Forskellige bidrag og betalingsmodeller skal kunne tænkes sammen. Der er allerede flere puljer til formål, der har potentiel synergi med klimatilpasning – udtagning af lavbundsjorde, kystpulje, miljømål. Der er også bred efterspørgsel efter en national fond til klimatilpasning. Det måske største investeringspotentiale får vi ved at sikre, at den fremtidige by- og infrastrukturudvikling bidrager til klimatilpasning – og ikke blot tilføjer et udsat område med et nyt sikringsbehov. Der er desuden en række aktuelle muligheder i EU’s finansielle rammeprogram for 2021-2027, hvor det er fastlagt, at 25 % af EU’s budget skal være klimarelateret. Dette omfatter muligheder inden for EU’s genopretningsfacilitet, Interreg projekter samt programmer specifikt målrettet klimatilpasning som Horizon og LIFE. Det kan give os mulighed for at geare lokale med centrale midler, og sådan kan vi finde løsninger, der både har et lokalt ophæng, og som giver mening i en større geografi.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Helhedsløsninger og en klimatilpasning der hænger sammen"

Dato: 17/08
Kl. 11.00 – 12.00

Mie Thomsen

Konsulent, Center for Klima & Erhverv, KL

BIO

ABSTRAKT

Behovet for klimatilpasning er stort, og oversvømmelse fra hav eller vandløb samt erosion kræver ofte løsninger på tværs af kommunegrænserne.

Reelt er der brug for ny planlægning af klimatilpasning ved mange vandløb og kyster.

Vi ser, at kommunerne flere steder i landet frivilligt arbejder sammen om vandløbssystemer og kyststrækninger.

Eksempelvis er Gudenåkomiteen og Limfjordsrådet klare eksempler på langvarige, frivliige samarbejder med udgangspunkt i et fælles vandsystem. Et nyt tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning kunne videreføres i et frivilligt set-up.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Kommunernes rolle i opgavevaretagelsen"

Dato: 17/08
Kl. 11.00 – 12.00

Karsten
Schipperhein

Projekt- og procesleder hos P2, Holland

BIO

Karsten Schipperheijn er medejer af P2, et hollandsk certificeret B-selskab med 75 fagfolk, som er specialiseret i ledelse af projekter på flere niveauer, på flere niveauer og med flere interessenter. Som stedfortrædende projektleder og interessentleder for projektet Room for the Waal River var han ansvarlig for beslutningsprocessen mellem alle samarbejdspartnere, for kommunikation med alle interessenter og for koordinering af projektet med grænseflader (andre projekter). En specifik styringsstruktur blev opbygget for at styrke samarbejdet mellem alle partnere. Men vigtigere er den åbne, deltagende tilgang mellem interessenter. Seneste andre projekter er (1) realiseringsprogrammet for det hollandske Waddensea 2050, (2) den områdeorienterede tilgang til kvælstofspørgsmålet i Holland og (3) overgangen til smart mobilitet i det sydlige Holland.Karsten holder også gæsteforelæsninger på universiteter i Holland om deltagelse og procesledelse. Han underviser i programledelse og forbindelsesforhandlinger for kommuner, vandmyndigheder og NGO’er. Karsten er halvt dansk og tilbringer det meste af sine ferier i Danmark.

ABSTRAKT

I århundreder har hollænderne bygget højere og højere diger for at holde vandet i skak i et land, hvor 55 procent af boligerne er placeret i områder, der er udsat for oversvømmelser. Men i 1993 og 1995 brød flodernes diger næsten sammen på grund af højt flodvand. Klimaforandringerne overbeviste hollænderne om at ændre kurs, og landet startede et program med at flytte snesevis af diger tilbage på 39 steder i hele landet for at give plads til svulmende floder. The Room for the Waal-location i byen Nijmegen var et af de mest komplekse projekter. Programmet havde to mål: at øge vandsikkerheden og at tilføje en rumlig kvalitet. I Nijmegen, der ligger ved et af landets smalleste flodsving, var flodbunden kun 450 m bred sammenlignet med 1.000 m andre steder. Denne flaskehals resulterede i, at store mængder vand måtte trænge sig igennem den smalle passage i perioder med højvande. Med risiko for oversvømmelse opstrøms. Derfor blev åområdet udvidet gennem flytning af digerne. En hjælpekanal blev gravet, en ny ø blev skabt, forbundet med ‘fastlandet’ med tre nye broer. En unik ny åpark med plads til natur og rekreation blev udviklet og et nyt boligkvarter opstod. Før disse foranstaltninger blev implementeret, skulle mange forhindringer overvindes. Mange mennesker var ekstremt kritiske i begyndelsen. Mere end 50 husstande måtte flytte. Folk var bange for vand i deres kældre, for støj under byggeprocessen og for at miste kulturarv. Hvordan tacklede vi (potentielle) dilemmaer i de forskellige trin af processen? Hvordan samarbejdede designere, interesseorganisationer og indbyggere om at opfinde løsninger med merværdi? Hvordan brugte vi truslen om højvande til at skabe muligheder?

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Fra trussel til mulighed: Giv plads til floden Waal i Holland"

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 14.30

Albert Jan Kerssen

Branchemanager, Idverde Advies, Holland

BIO

Naturbaserede løsninger gør vores livsmiljø modstandsdygtigt over for klimaforandringer. Albert Jan Kerssen er en hollandsk ekspert i naturbaserede løsninger i det byggede miljø med stor erfaring i integrerede projekter inden for den offentlige og private sektor. Han er en af Hollands topspecialister i taggartneri (forfatter til 2 bøger, autoritet i præstationsnormer, foredragsholder, foredragsholder). Og han er aktiv inden for klimatilpasning, specielt med brug af naturbaserede løsninger. Han er ingeniør, leder, leder og iværksætter inden for produktudvikling, forskning, videndeling og innovation. Efter at have arbejdet med disse emner i næsten to årtier i adskillige organisationer, arbejder Albert Jan nu som konsulent og leder for idverde.idverde er Europas førende udbyder af vedligeholdelsestjenester og landskabsprojekter. idverde har et konsulentfirma i Holland fuld af ‘grønne eksperter’. Omkring 80 erfarne landskabsdesignere, økologer, strategiske planlæggere, tekniske ingeniører, vedligeholdelseskonsulenter og geodataspecialister, som forstår træer og planter og har viden om naturen i by- og landområder. De arbejder for regeringer (centrale og lokale), semi-regeringer, ejendomsudviklere, virksomheder og private principper. Bevidstheden om, at brug af naturens egen opfindsomhed er nøglen til at løse udfordringer relateret til oversvømmelser, regnvand, varme og tørke, men også faldende biodiversitet, voksende urbanisering, sundhedsproblemer, cirkulær økonomi og bæredygtighed gør arbejdet i denne virksomhed til stadig større relevans for deres opdragsgivere. I samarbejde med kunder, open space-forvaltere, entreprenører, beboere, brugere og en række eksperter, fører deres metoder til ny indsigt, kreativitet og innovation. Som markedsleder er deres mål at have størst mulig positiv effekt på et fremtidssikret grønt område i by- og landbomiljøet.

ABSTRAKT

Holland er førende i verden inden for vandforvaltning. Befolkningen i dette relativt lille land, tæt befolket og med store områder under havets overflade, har mestret kunsten at beskytte mod oversvømmelser og vandforsyning og -behandling. I dag vokser bevidstheden om, at mere brug af naturens egen opfindsomhed er nøglen til at skabe fremtidssikrede løsninger mod oversvømmelser, regnvand, varme og tørke. Forståelse for træer og planter og viden om naturen i by- og landområder er afgørende for at optimere projekter i boligmiljøet som løsninger mod virkningerne af klimaændringer. Albert Jan vil tale om designprincipperne, tilgangen til at tilmelde interessenter og tackle tekniske og andre udfordringer, understøttet af nogle slående eksempler. Varierende fra småskalaløsninger i en forstad til storskalaprojekter i overløbsområder af hovedfloderne, tilskrives det hele en holistisk tilgang til ikke kun at fremtidssikre levemiljøet mod klimaforandringer, men også øge biodiversiteten, bæredygtighed og skabe en sundt miljø for mennesker, flora og fauna.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Brug af naturens egen opfindsomhed til at løse klimaændringer i Holland"

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 14.30

Henrik Vest
Sørensen

Teamleder for Klima og Vand, Region Midtjylland

BIO

Henrik Vest har arbejdet med natur, vand og klima i mere end 20 år og næsten altid i kombination med hinanden. Som anlægsingeniør har Henrik projekteret en lang række naturgenopretningsprojekter – restaurering af vandløb, genetablering af tørlagte moser, bekæmpelse af okker, vådlægning af moser m.v. – først gennem Sønderjyllands Amt og senere som chefkonsulent i rådgiververdenen. I 13 år har Henrik været afdelingsleder i Orbicon (nu WSP), med det overordnede ansvar for natur, vandløb, VVM, marine forhold m.v.

I dag bruger Henrik sine kompetencer i Region Midtjylland, hvor han er Teamleder for Klima og Vand; desuden arbejder som chefkonsulent på flere af regionens klima- og Biodiversitetsprojekter – Coast to Coast Climate Challenge, BioScape og ReDoCO2.

Henrik har altid interesseret sig for det multifunktionelle i projekter, som led i at skabe så mange resultater som muligt for de samme midler. “Eksempelvis er det vigtigt at indtænke biodiversitet, rekreative forhold, beskyttelse af overflade- og grundvand i forbindelse med planlægning og projektering af klimatilpasningsprojekter”; Involvering af lodsejere og andre interessenter ligger også Henrik meget på sinde og hvordan udvikling af området kan være med til at forbedre de processer og resultater, der er tilknyttet med de enkelte projekter.

ABSTRAKT

Der er i disse år fokus på udtagning af lavbundsjorder, som middel til at reducere landbrugets udledning af CO2.

Lavbundsområderne fungerede tidligere, før afdræningen af Danmark, som landskabets buffer til tilbageholdelse af vand. Vandet løb simpelthen langsommere gennem landskabet og gav samtidig liv til flora og fauna. Opdyrkningen af disse arealer har fjernet denne bufferkapacitet og vandet løber nu hurtigere gennem landskabet, hvilket i visse tilfælde skaber oversvømmelser nedstrøms i vandoplande med værditab til følge.

Det er derfor væsentligt, at der i forbindelse med udtagning af lavbundsjorder fra landbrugsmæssig drift indtænkes den klimatilpasningsmæssige gevinst, der kan opnås ved genetablering af bufferkapaciteten i forbindelse med vådlægning af lavbundsarealerne.

Udtagning og vådlægning af lavbundsjorder er ikke helt ukompliceret. Der kan være nærliggende arealer, som utilsigtet bliver mere våde, der kan være ønsker om brugen af arealer til solceller, alternative afgrøder m.v., der kalder på en mere overordnet planlægning.

Effekten af at udtage lavbundsjorder vil svinge alt efter hvor meget kulstof jorden indeholder. Der udvikles i øjeblikket flere metoder, som kan anvendes i en mere detaljeret kortlægning af lavbundsjordenes indhold af kulstof, muligheder for vandstandshævning m.v., som vil gøre det lettere at gennemføre en mere målrettet planlægning og prioritering af udtagningen.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Klimatilpasning og det åbne land"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

Mia Rix

Projektleder, Randers Kommune

BIO

Geograf

Projektleder for Klimabåndet og klimatilpasningskoordinator i Randers Kommune.

ABSTRAKT

Randers Kommune arbejder målrettet med en etapebaseret plan for klimatilpasning af de lavtliggende arealer i Randers midtby. Det giver mulighed for at integrere klimatilpasning og byudvikling og tilbyder en alternativ finansieringsmodel – men når digerne først virker, når det sidste hul er lukket, stiller det krav til den løbende risikovurdering.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Et skridt ad gangen - langsigtet klimatilpasning i Randers Kommune"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

Lise Holm

Projektleder, Dragør Kommune

BIO

Lise Holm er projektleder for kystbeskyttelsesprojektet i Dragør Kommune. Hun har arbejdet med kystbeskyttelse på blandt andet Sjællands nordkyst og i Hvidovre Kommune.

ABSTRAKT

Dragør Kommune arbejder med en stedstilpasset kystbeskyttelse i et langsigtet perspektiv, hvor også naturudvikling på kortere og længere sigt indgår.
På kommunens 13 km kytslinje findes den eneste uregulerede kyststrækning på Amager og her er vigtige naturkvaliteter, som er beskyttet af bl.a Natura 2000.

Som en del af tilgangen, arbejder kommunen med at forstærke, forbinde og forny de særlige natur- og landskabskvaliteter, der kendetegner den lille kommune.
Dertil kommer en-til-en dialog med grundejere om brug af de kystnære arealer i puslespillet for at få kystbeskyttelse, naturudvikling og grundejerinteresser til at gå hånd i hånd.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"Dragør - Klimarobust kystkommune Kystbeskyttelse og naturudvikling"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

Lis Nowak

Civilingeniør, Projektleder, Odense Kommune, Natur og Klima

BIO

Lis Nowak er uddannet Civilingiør fra Aalborg Universitet og har en bred erfaring fra flere kommuner indenfor planlægning af byer og det åbne land. Herunder et særligt fokus på klimatilpasning og at opnå synergier og merværdi i arealudnyttelsen.

Hun sidder i dag med projektledelsen af Odense Kommunes DK2020 Klimatilpasningsplan – og er derudover projektudvikler på kystbeskyttelsesprojekter i Odense Kommune.

ABSTRAKT

 “Vi drømmer om et Odense, der går forrest i klimaindsatsen, så vores børn kan arve en by og en verden i balance.” 

Dette var en af visionerne i Odense Kommunes Bystrategi fra 2019. Siden har vi forpligtet os til at skulle være klimaneutrale i 2030 og vi har tilsluttet os DK2020 visionerne om et klimatilpasset Odense i 2050. 

De senere år har vi gennemført et større EU-projekt kaldet Odense-Modellen, Klimatilpasning af Odense. Heri har vi blandt meget andet fået mulighed for at lave et grundigt forarbejde med kortlægning af vandkorridorer og potentielle løsninger af de klimaudfordringer på vandområdet, som Odense står overfor. Vi har stigende temperaturer, men de største udfordringer ligger på stigende nedbør, stigende vandstand i havet, stigende terrænnært grundvand og ikke mindst de følger alt dette har for mængden af vand i vores vandløb. Vi taler derfor om at planlægge og agere i forhold til vand fra alle fire sider. 

Vi har haft muligheden for at lægge et stort forarbejde ind i det, der i efteråret 2022 skal blive vores DK2020 Klimatilpasningsplan – og dermed den ene halvdel af vores DK2020 planlægning. Dette med stor risiko for et “nyt innovativt projekt”, der ikke hjælper til implementering af en blivende forandring, som kan kopieres til andre områder. Samtidig dog også noget, som vi har haft et udbredt fokus på at undgå. 

Grundarbejdet for vores kommende Klimatilpasningsplan er funderet med et godt samarbejde med vores forsyningsselskab VandCenter Syd og et internt samarbejde mellem plan- og vandmyndigheder. Det er også på skuldrene af dette samarbejde, at vores fremtidige planlægning og ikke mindst klimatilpasningen af Odense skal bygges. 

Hvordan dette hænger sammen og hvad der måske kan kopieres til andre områder er netop hvad vi gerne vil fortælle kort om – og ikke mindst debattere på Det nationale klimatopmøde.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
KLIMATILPASNING

"DK2020 Klimatilpasningsplan og den strategiske tilgang til vandhåndtering"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

vandteknologiske løsninger (spor 4)

Oplægsholderne:

Susan Krumdieck

Bestyrelsesformand ved Energy Transition Engineering, Heriot-Watt University

BIO

PhD Mechanical Engineering, University of Colorado ved BoulderMS Energy Systems, Arizona State UniversityBSE Mechanical Engineering, Arizona State University Dr. Krumdieck er forskningsleder for Islands Center for Net Zero. ICNZ blev annonceret i 2021 med £33M i kerne- og matchende finansiering for at realisere overgangen til klimasikker energi på de skotske øer inden 2030. Hun er medstifter og en administrator af Global Association for Transition Engineering (GATE). Transition Engineering er en ny disciplin, der ligesom Safety Engineering har ligetil metoder og værktøjer til omhu for at opfylde bæredygtighedsmål på alle områder. Susan har mere end 160 peer-reviewede publikationer, og hendes bog Transition Engineering, Building a Sustainable Future (CRC Press, 2020) har modtaget gode anmeldelser og solgt mere end 20.000 eksemplarer. Transition Engineering vokser hurtigt med on-line mikrolegitimationer ved University of Canterbury. Susans banebrydende forskning gennem 20 år i NZ udviklede dataobservatorierne og tekniske værktøjer til overgangen af person- og godstransport og energi. Hun er nok mest kendt for at give ærlig og politisk agnostisk information om teknologi eller energiproblemer og muligheder.

ABSTRAKT

Denne præsentation vil tage tre perspektiver på klimakrisen. Overvågningsperspektivet dækker to århundreder, fra 1911 til 2111, og spørger: Hvad sker der i 20ll, der ændrer klimakatastrofeforløbet og bremser den uholdbare udvikling nok til at holde den globale opvarmning under 1,5C? Det operationelle perspektiv undersøger den viden, værktøjer og kapaciteter, der er tilgængelige i 2011, og argumenterer for fremkomsten af en korrigerende transdisciplin. Grundlæggende, givet den kapacitet til ubæredygtighed, der er blevet opnået i løbet af århundredet 1911-2011, er argumentet klart, at menneskeheden gennemgår en udvikling, den antropocæne overgang. Evolutionen skaber 3. ordens tænkning. Det er her, organisationer og mennesker kan erkende uholdbarhed og overvinde personligt og gruppemæssigt selvbedrag for at foretage effektive korrigerende handlinger. Det praktiske perspektiv undersøger, hvordan kapaciteten til korrigerende disciplin repræsenterer en ny forbedret erkendelse på skalaen af 1. ordens evolution af sprog, kunst og værktøjsfremstilling, og 2. ordens udvikling af landbrug, skrivning, nul og retsstat. Forslaget er, at 3. ordens evolution har et nyt niveau af selvkritisk bevidsthed og bruger digitale repræsentationer og simuleringer til at overvinde selvbedrag og til at behandle fremtidens mennesker som interessenter. Den tværfaglige overgangsmetode for innovation, ledelse og ingeniørvirksomhed præsenteres som en proces til opnåelse af kognitiv flydende evne mellem forskellige interessenter, når de udforsker sansning, opdagelse og indsigt for at nå frem til sikre næste skridt for at rette op på uholdbar praksis og materialer.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
VANDTEKNOLOGISKE LØSNINGER

"Transition Engineering, opbygning af en bæredygtig fremtid fra bunden"

Dato: 17/08
Kl. 11.00 – 12.00

Tom Heron 

Direktør NIRAS

BIO

Tom Heron, Direktør i NIRAS med et stort hjerte for miljø, vand, energi, bæredygtighed og digitalisering.

ABSTRAKT

Kort introduktion til Regeringens Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi.

Dette Fyrtårn er forankret i Region Midtjylland og i de meget stærke faglige miljøer indenfor vandteknologi, som udgøres af virksomheder, forsyningsselskaber og myndigheder i regionen.

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
VANDTEKNOLOGISKE LØSNINGER

"Erhvervsfyrtårn"

Dato: 17/08
Kl. 13.00 – 14.30

Jonas Falzarano
Jessen

PhD-studerende, Aalborg Universitet

BIO

Jonas Falzarano Jessen er uddannet antropolog og ph.d.-stipendiat ved Institut for Kultur og Læring, Tekno-antropologisk forskningsgruppe og det tværfaglige forskningsprojekt ‘Smart Water Infrastructures’ (SWIft) på Aalborg Universitet. Hans forskning fokuserer på, hvordan man overfører teknisk viden fra laboratorier på universiteter og den private sektor til effektive løsninger på vandproblemer, der passer til forventningerne og behovene i den ‘faktiske’ verden og omvendt. Til sin forskning laver Jonas feltarbejde på vandværker og innovationscentre både i Danmark og i udlandet for at studere, hvordan vandteknologier forstås, adopteres og tilpasses forskellige kulturelle, politiske og geografiske kontekster.

ABSTRAKT

En Jord i balance er en Jord med sunde akvatiske økosystemer. Gennem direkte og indirekte menneskelige indgreb i vandets kredsløb har menneskeskabte aktiviteter, der håndterer, indeholder, bruger og ofte forurener vand, dramatisk transformeret sådanne økosystemer til et punkt, hvor forståelsen af den nuværende og fremtidige tilstand af vandforvaltning kræver et integreret, tværfagligt perspektiv, der tager hensyn til mennesker , vand og teknologi som ligeværdige og interaktive dele af vandrelaterede udfordringer … og deres løsninger. Åbningstalen for denne session vil kritisk behandle to nøgleemner forbundet med fremkomsten af smarte og integrerede vandteknologier som midler til at optimere økonomien og bæredygtigheden af morgendagens vandforsyninger fra et teknisk og antropologisk perspektiv, nemlig sensorialitet og skalerbarhed. Digitale teknologier er forudset af deres vigtigste fortalere for at muliggøre informeret og datadrevet beslutningstagning i en stadig mere usikker verden, baseret på interoperable vanddata i realtid indsamlet og analyseret via billeddannende satellitter, sensor t eknologi, maskinlæring og AI-baserede forudsigelser. Men den daglige drift af et vandværk er i sagens natur drevet af menneske-data-vand-relationer, der ikke kun er afhængige af rationalitet og faktualitet, men også på sanselighed. Jeg vil diskutere, hvordan optimering af vandstyringssystemer betyder at bygge digitale teknologier, der integrerer, relaterer til og hjælper med at øge forsyningsoperatørernes sensoriske tilhørsforhold til systemet. Smarte vandsystemer bærer et løfte, der antager lokale og nationale former, men som er globalt i sine forhåbninger. Det er et løfte om optimering og adgang, om en retfærdig vandfremtid, om at reagere på nuværende og fremtidige klimatiske udfordringer, og for de mest opfindsomme er det også et løfte om en ny international eksportvirksomhed. Men hvad vil det sige at skalere vandteknologier lavet i Danmark til nye kulturelle, politiske og geografiske kontekster? Og hvad skal der egentlig til for at gøre ‘smarte’ vandteknologier smarte i praksis?

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
VANDTEKNOLOGISKE LØSNINGER

"Pipe Dreams: Smarte vandteknologier som tekniske og antropologiske systemer"

Dato: 17/08
Kl. 15.00 – 16.30

Politisk PANELDebat

18. august

Sebastian Mernild

Professor & leder af SDU Climate Cluster

BIO

Dr. Scient. Sebastian H. Mernild er prorektor og professor i klimaændringer og glaciologi. Siden 2020 har han været prorektor ved Syddansk Universitet (SDU). På nuværende tidspunkt er han også tilknyttet (20%) til Universitetet i Bergen (Geofysisk Institut), hvor han er professor i klimaændringer og glaciologi. Mernild er også IPCC Lead Author. I 2018 vandt Mernild Rosenkjærprisen, og blev nomineret til årets dansker, og i 2019 blev han optaget i Kraks Blå Bog. Mernild arbejdede i USA i syv år ved International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks (2006) -2009), og ved Los Alamos National Laboratory i New Mexico (2009-2013), og tre år som seniorforsker/forskningsleder ved Centro de Estudios Científicos (CECs) i Valdivia, Chile (2013-2016). Derudover arbejdede han i Norge fra 2016-2020 som fuld professor i klimaændringer og glaciologi og som direktør for Nansen Center (NERSC) i Bergen. Efter 15 år i udlandet vendte han tilbage til Danmark i 2020

ABSTRAKT

Vi har en global udfordring – også når det kommer til afbødningen af CO2-udledningerne til atmosfæren. Gabet mellem det vi gør og det vi burde gøre for at “Keeping 1,5 alive” er stor, og har aldrig været større. Som forholdene er i dag, vil de globalt implementerede politikker forventeligt medføre en middeltemperaturstigning på 3,2 grader i 2100. Med de annoncerede politikker, som endnu ikke er realiseret, vil temperaturstigningen være på minimum 2,8 grader. Noget skal ske, men hvad skal til?

 

blank

Oplæg på Klimatopmødet:
POLITISK PANELDEBAT

"Gabet mellem det vi gør og det vi burde gøre for at "Keeping 1,5 alive" er stor"

Dato: 18/08
Kl. 11.00 – 12.00

Supporting Partners:

Følgende beskrivelser af oplægsholdere ved årets klimatopmøde opdateres løbende i øjeblikket….

en_GB
X