Indvielse af Klimatorium-bygningen den 20. august udsættes – istedet afholdes et arrangement for Klimatoriums medlemmer.

Det planlagte Nationale Klimatopmøde og Børnenes klimamøde bliver afviklet som planlagt 19. og 21. august.

D. 20. august afholdes et arrangement for medlemmer af Klimatorium.

Indvielsen af Klimatorium-bygningen på havnen i Lemvig, der var planlagt til den 20. august må udskydes til senere på året. Årsagen er, at byggeriet tager længere tid end planlagt.

– Byggeriet kan desværre ikke stå færdigt til den 20. august som planlagt. Det er vi selvfølgelig rigtigt ærgerlige over, men vi glæder os over, at de to tilstødende arrangementer, Det Nationale Klimatopmøde og Børnenes klimamøde, der er planlagt som henholdsvis webinar og livestreaming stadig kan løbe af stablen. Det siger Lars Nørgård Holmegaard, direktør for Lemvig Vand, der sammen med Lemvig Kommune er bygherre.

På grund af udfordringer med kantforstærkninger mellem etageadskillelser og vinduer, er der opstået forsinkelser, som ikke har kunnet indhentes.

– Nu sætter vi os sammen med rådgiverne og lægger en ny plan for færdiggørelsen af arbejdet. Derefter skal vi finde en ny dato en gang i november, hvor vi kan indvie Klimatorium-bygningen. Det skal selvfølgelig ske med et festligt program, som til den tid markerer, at Vestjylland har fået et fyrtårn for klima-innovation, siger Lars Nørgård Holmegaard.

en_GB