Billedtekst: Michael Brask, NCC, ved anlæg af den klimasikrede p-plads ved Klimatorium

Udstillingen ”Klima uden grænser” bruger parkeringsplads i formidling

Klimatorium får anlagt en topmoderne parkeringsplads, der nærmest opsuger vandet, når det regner og forhindrer oversvømmelser. Løsningen er udviklet af firmaet NCC og kaldes for en permeabel belægning. P-pladsen indgår i Klimatoriums udstilling om klimatilpasning, og publikum kan bl.a. afprøve, hvor nemt og hurtigt vandet løber igennem den specielle asfaltbelægning.

Derudover indgår Klimatoriums ”klimavej” i et forsøgsprojekt, hvor det vand, der strømmer gennem asfalten også renses og til sidst bruges i jordvarmeanlæg. På den måde en trestrenget klimaløsning.

blank

– Vi har efterhånden rigtig god erfaring med at klimasikre p-arealer rundt i landet. Denne opgave er dog ekstra interessant, fordi pladsen ud over at fungere som klimasikring og parkering, skal vises frem ved udstillinger i centret. Man kan også opleve mindre modeller af løsningen inde i centret, hvor gæster kan komme helt tæt på og se, hvordan løsningen er bygget op, siger Michael Brask, klimavejekspert og salgschef i NCC Industri.

 

 

en_GB