Verden har kæmpet med en historisk pandemi. Nu skal fokus tilbage til den store globale klimaudfordring, der også skal løses i fællesskab.

Klimatopmøde sætter kursen.

Borgmestre og regionsmand udgør den politiske stemme. Internationale topforskere, embedsmænd og stærke interesseorganisationer vil også byde ind til årets Klimatopmøde, der finder sted den 18. og 19. august 2021.

Temaet er ”Klimalederskab med pandemien som løftestang”.

”Verden har kæmpet med en global pandemi, men nu skal vi med det som løftestang også løse en kæmpe global udfordring: Klimaet,” siger direktør Lars Holmegaard fra Klimatorium, Danmarks internationale klimacenter.

Klimatorium afholder klimatopmødet i samarbejde med Lemvig Kommune, DNNK, Skive Kommune, Region Midtjylland, C2CCC, DK 2020 og Klima – fælleskommunal klimasekretariatet Midtjylland.

Konkret vil der under topmødet være spor om alt fra landbrug, biodiversitet, energi, forbrug og klimalederskab.

Hele programmet kan læses her: The National Climate Summit 2021

Klimatopmødet afholdes på Klimatorium i Lemvig. Dog holdes anden dag i samarbejde med Skive Kommune, hvorfra der om formiddagen vil blive sendt virtuelt fra til skærme i Lemvig, hvorefter dagens anden halvdel slutter i Lemvig med blandt andet politisk debat.

Der er begrænset antal fysiske pladser til klimatopmødet, men det hele vil blive streamet live.

Topmødet faciliteres af Nina Bendixen og Kristian Ring-Hansen Holt.

Der er åben for tilmelding her: TILMELDING til Det Nationale Klimatopmøde 2021

en_GB