Site icon CLIMATORIUM

NORDIC d i a l o g u e

KONFERENCE MED FOKUS PÅ KLIMAFORANDRING OG KYSTSIKRING

Ansvarsplacering og fordeling af de økonomiske omkostninger i forbindelse med sikringen af landets kyststrækninger

Sted: Klimatorium, Lemvig

Deltagerpris: Kr. 2.775.-

Tilmelding: info@klimatorium.dk

 

BAGGRUND

Ifølge FN’s klimapanel forudser man, at verdenshavene vil kunne stige med op til to meter inden år 2100, hvis iskappen på Antarktis kollapser, og det er dobbelt så meget som først antaget. Skulle FN få ret i sine beregninger og forudsigelser, vil flere danske kommuner blive alvorligt berørt.

Miljøstyrelsen har efterfølgende beregnet, at flere af landets kommuner vil komme til at stå under vand, herunder halvdelen af Tårnby Kommune og Tønder Kommune, men også Esbjerg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Lemvig Kommune vil skulle ruste sig mod de stigende vandstande, ligesom det samme vil gøre sig gældende for Nordfyns Kommune.

Med det formål at dæmme op mod oversvømmelse har regeringen, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet truffet beslutning om at afsætte yderligere 350 millioner kroner til at beskytte landets mest udsatte kyststrækninger, og som skal række frem til 2023.

Af de yderligere tildelte ressourcer er nogle af disse dog på forhånd afsat til at fodre kysten med sand ved kyststrækningen i Hjørring Kommune og på en 60 kilometer lang strækning mellem Hundested og Helsingør, ligesom også tre diger ved Vadehavet får tildelt en del af støtten. De tilbageblevne midler vil kunne ansøges af andre kommuner med udsatte områder og/eller kyststrækninger. 

Hvor beslutningen om tilførsel af yderligere ressourcer til sikringen af landets udsatte kyststrækninger er både god og rigtig, er tiltaget omvendt langt fra tilstrækkeligt, ligesom statens involvering og engagement stadig er ovenud beskedent. Ikke blot i forhold til at påtage sig det økonomiske medansvar, men også statens involvering og engagement når det handler om at skabe sammenhæng og koordinering på nationalt plan.

Hvorvidt det af Folketinget igangsatte initiativ til udarbejdelse af en national handlingsplan, faktisk vil komme til at indrømme staten en styrende og/eller koordinerende rolle, som det er tilfældet i andre lande vi normalt sammenligner os med ville være oplagt og naturligt, er stadig at afvente.

Ikke desto mindre er det intentionen med klimakonferencen på det nye nationale Klimatorium i Lemvig at bidrage til de videre overvejelser og drøftelser om indholdet i en kommende national handlingsplan, herunder ansvarsplaceringen og fordelingen af de økonomiske omkostninger mellem stat, kommune og lodsejere m.fl.

Venligst bemærk at der er pladsbegrænsning selvom vi ikke er underlagt forsamlingsforbuddet, og at ”først til mølleprincippet” derfor er gældende, ligesom de til enhver tid gældende anbefalinger og retningslinjer udstukket af sundheds-myndighederne i forbindelse med covid-19 selvsagt vil blive fulgt, så din deltagelse på konferencen vil kunne finde sted i trygge rammer og omgivelser. 

 

PROGRAM

Kl. 09.30-10.00: Velkomst

Kl. 10.00-10.15: Åbningstale

Kl.10.15-10.45: Introduktion

Kl. 10.45-11.00: Pause

Kl. 11.00-12.00: TEMA I:

Hvad er statens og forskningens forventninger til klimapåvirkninger fremadrettede?

Kl. 12.00-12.30: Frokost

Kl. 12.30-13.30: TEMA II

Hvordan foretage optimal klimatilpasning og hvad er de reelle økonomiske omkostninger?

Kl. 13.30-13.45: Pause

Kl. 13.45-14.45 TEMA III

Hvem skal finansiere og hvem vil profitere af kystsikringen?

Kl. 14.45-15.00: Pause

Kl. 15.00-16.00: TEMA IV

Hvordan fordele ansvaret og omkostningerne for sikring af landets udsatte kyststrækninger?

Kl. 16.00: Konkluderende bemærkninger

Reception og forfriskninger

*) Afventer bekræftelse

Exit mobile version