Site icon KLIMATORIUM

6. Stormen Egon

Stormen Egon

(ARKIV) Stormen Egon blæste lørdag med vindstød af orkanstyrke over nord- og vestjylland. Søndag kunne skaderne så beses. Især er det gået hårdt ud over Limfjorden hvor der er oversvømmelser mange steder. Her er det i Løgstør hvor beredskabsstyrelsen pumper 3 steder for at holde vandet ude den 11. januar 2015. Et nyt digitalt Klimaatlas viser behovet for at sikre borgerne mod havstigninger og nedbør frem til år 2100. Vi mangler penge til at sikre os, siger kommunerne.. (Foto: HENNING BAGGER/Ritzau Scanpix)

1,95 m over normal vandstand i Lemvig. Januar 2015

(stil dig ved søjlen og fornem vandstanden, mens du kigger ud over fjorden)

 

Stormen Egon ramte det nordvestlige Europa den 10. januar 2015. Den ramte den nordvestlige del af Jylland kl. 11,50 og fortsatte ind over landet.

Vandstanden i Limfjorden steg meget voldsomt, da stormen kom fra vest og pressede store mængder vand ind i fjorden. 142 beboere i Lemvig blev evakueret, da vandstanden i Limfjorden steg til næsten to meter over normal vandstand, og der var vand i gaderne i byen. Da vandstanden var på sit højeste lidt over middagstid den 11. januar, var den 195 over normal vandstand, hvilket var en såkaldt 100-års hændelse.

Da stormen begyndte at tage af, tog flere ud for at se skadernes omfang på havneområderne langs Limfjorden. Politiet bad dog borgerne om at holde sig væk, så beredskabet kunne få plads til at pumpe vandet væk.

 

Exit mobile version