Site icon KLIMATORIUM

Nyt stort europæisk projekt om naturbaserede klimatiltag – Klimatorium med som partner

Naturbaserede løsninger vil blive afgørende i fremtiden for at beskytte os mod klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser.

Vådområder kan fungere som naturlige rodzoner, der absorberer overskydende regnvand og beskytter vores byer mod oversvømmelser.

Grønne tage, vægge og byrum hjælper med at reducere byvarme, forbedre luftkvaliteten og skabe mere modstandsdygtige byområder.

Planter og sand hjælper med at beskytte kystområder mod højere havniveauer og skader fra voldsomme storme.

EU-projektet NBRACER sigter mod at styrke europæiske regioners brug af naturbaserede løsninger og gøre samfundet mere modstandsdygtigt, grønt og bæredygtigt.

Klimatorium spiller en vigtig rolle i dette projekt og har særligt fokus på vandrelaterede problemer i Danmark. Vi oplever kraftig nedbør, stigende havniveauer og højere grundvandsspejle, som skaber udfordringer for vores kloaksystemer og forsyningsnet.

Naturbaserede løsninger kan hjælpe os med at løse disse praktiske problemstillinger, der relaterer sig til klimaforandringer, og har den fordel, at de bidrager til biodiversitet og skaber rekreative områder.

Projektet er nu for alvor blevet skudt i gang, og vi glæder os til at holde jer opdateret om vores arbejde og resultater fra projektet.

Exit mobile version