blank

Erhvervsfyrtårn for vandteknologi – fase 2

Plastgenanvendelse i vandsektoren

I den danske vandsektor bruges der kilometervis af rør og relaterede produkter. Traditionelt fremstilles disse i ny-produceret plast, hvilket både fører til CO₂-udledning og udtømning af jordens ressourcer. For at tackle denne udfordring, har dette projekt som mål at skabe øget fokus på brugen af genanvendt plast i vandbranchen, hvilket ikke blot fremmer bæredygtighed, men også åbner op for nye forretningsmuligheder for SMV’er.

blank

Forsyningsbranchen er en af de største forbrugere af plast, hvilket skaber store muligheder for genanvendelse af forskellige plasttyper – både nationalt og globalt. Det er afgørende, at danske SMV’er går forrest i udviklingen af nye løsninger til plastgenanvendelse, så vi kan udnytte det enorme potentiale.

Lars Nørgård Holmegaard

Direktør, Klimatorium

blank

Case:

Plastikgenanvendelse-projektet fokuserer på at skabe nye innovative og bæredygtige produkter til den danske vandsektor. Dette inkluderer ikke blot videreudviklingen af fire eksisterende låg til vandsektoren (fra fase 1 i Erhvervsfyrtårn for vandteknologi), men også identifikation af nye produkter, der kan fremstilles af genanvendt plast.

Et centralt mål for projektet er at fremstille produkter med så høj en andel af genanvendt plast som muligt, herunder materialer fra fiskenet og andre genanvendte plasttyper. Gennem livscyklusvurderinger (LCA) vil projektet dokumentere de miljømæssige fordele ved produkterne, herunder reduktion af CO₂-udledning sammenlignet med konventionelle løsninger. Ved at dokumentere disse produkters styrke og holdbarhed sikrer vi, at de opfylder de strenge krav i branchen.

For at sikre projektets succes vil brancheaccept og implementering af de udviklede produkter være afgørende. Det tilstræbes, at tre forsyningsselskaber, der ikke er en del af projektet, implementerer de nye løsninger og afgiver ordrer på dem. For at demonstrere produkternes anvendelighed vil de også blive installeret i Klimatoriums Living Lab, hvor de kan testes under virkelige forhold og give værdifuld feedback.

Innovationsmuligheder for SMV’er

Projektet er en unik mulighed for SMV’er til at deltage i bæredygtige initiativer og positionere sig som frontløbere i den cirkulære økonomi.

SMV’er, der deltager i projektet, får en unik mulighed for at bidrage til udviklingen af banebrydende løsninger, som kan transformere deres forretningsmodeller og styrke deres position i markedet. Vi tilbyder samtidigt støtte til at matche jer med relevante partnere og ressourcer, der kan styrke virksomhedernes innovationskapacitet.

Gennem udstillinger, events, artikler og sociale medier vil projektet aktivt dele sine erfaringer og resultater for at inspirere og engagere både forsyninger, SMV’er og brancheorganisationer til at fremme cirkulære løsninger i den danske vandsektor.

blank

Få et indblik i vores indsats for plastikgenanvendelse i fase 1 af Erhvervsfyrtårn for vandteknologi.

Hør mere om deltagelse i fase 2

Kontakt projektleder Charlotte Rosenkilde Sørensen
Tlf. 51851896
Mail: chro@klimatorium.dk

 

Inden deltagelse i projektet, starter vi altid med en indledende samtale, hvor vi afstemmer jeres ønsker og behov. Hvis vi ser mulighed for et samarbejde, hjælper vi jer med at udfylde et ansøgningsskema og får formalia på plads.

Projektet varer fra 2024-2026 og er medfinansieret af EU’s Regional Fond og Erhvervsfremmebestyrelsen. Ansøgninger kan indsendes løbende, da vi optager nye deltagere gennem hele projektforløbet.

da_DK