Find projekter i Klimatorium

På Klimatorium arbejder vi for at imødekomme de komplekse klimaudfordringer, vi står overfor i dag, f.eks. ift. CO2-reduktion, miljø, klimatilpasning og biodiversitet. Vi tror på, at ægte forandring opstår, når idéer ikke forbliver på papiret – men omdannes til løsninger, der kan implementeres og skaleres i virkeligheden. Derfor udvikles alle vores projekter gennem bredt samarbejde på tværs af fagområder og samfundet.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til de enkelte projekter, kan du finde en kontaktperson under hvert projekt.

Har du generelle spørgsmål til vores projektarbejde, så kontakt projekt- og udviklingschef Albert Jensen tlf. 40 30 45 70 eller alje@lvs-as.dk. 

blank

Afsluttede projekter

Stigende grundvand, terrænsætninger, ekstreme regnmængder og stigende hav- og fjordniveauer – dette er vandudfordringerne i Lemvig-området, og har været baggrunden for mange af Klimatoriums projekter. Klimatorium arbejder generelt for at styrke den grønne omstilling og tilpasse menneskets liv til de nuværende klimaudfordringer. Det sker med afsæt i FN’s verdensmål – og med at etablere Quadruple Helix-samarbejder mellem det offentlige, private virksomheder, lokale borgere og videns-institutioner – til gavn for både lokalområdet og verdens klima.

Lars Nørgård Holmegaard, Direktør i Klimatorium

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank