Besøg udstilling i Klimatorium
Besøg Klimatoriums udstilling!
Åbningstider
Mandag – fredag: kl. 10.00–15.00
Særlige åbningstider i efterårsferien. Se dem her!
Efterårsferie i Klimatorium
Tag hele familien med på opdagelse i vandets og klimaets verden. Vi har fyldt udstillingen med sjove aktiviteter for store og små – og der er gratis entré for alle!

Skattejagt for børn
Find spor og løs opgaver på jeres tur rundt i udstillingen.

Kreativitetshjørnet
Slip fantasien løs med farver, genbrug og kreative idéer.

Regntunnel & vand
Oplev regntunnelen og bliv klogere på vand og klimatilpasning.

Udforsk udstillingen
Se, prøv og lær om klimaet og fremtidens løsninger.
🕒 Åbningstider i efterårsferien
Kulturnat tirsdag den 13. oktober Tema: “Under overfladen”

Klimatoriums udstilling “Klima uden grænser” inviterer gæster på en engagerende rejse gennem klimaforandringer, bæredygtighed og praksisnære løsninger. Udstillingen er åben for besøg uden guide og uden tidsbestilling. Alle er velkommen! Er i en skoleklasse eller større gruppe, kan I booke en rundvisning.
Med et stærkt fokus på formidling og interaktivitet byder udstillingen på både sanselige oplevelser og viden om fremtidens løsninger. Målet er, at de besøgende går derfra med både fornyet viden og en følelse af håb – en vished om, at det er muligt at finde løsninger og skabe en bæredygtig fremtid sammen.
Udstillingen henvender sig til alle aldre og byder også på oplevelser for børn.
Åbningstider
- Mandag – fredag: kl. 10.00–15.00
- Gratis adgang for alle!
Klimatorium, Havnen 8, 7620 Lemvig
Ring til os på 51 64 37 10
Kort over udstilling


Når gæster træder ind i Klimatorium, mødes de af en regnvejrskorridor – en visuel og sanselig installation, hvor man kan gå tørskoet gennem øsende regn. Underlaget, der består af permeabel asfalt, illustrerer, hvordan teknologier kan aflede store mængder regnvand og forhindre oversvømmelser.
