DIGER

Diger fylder meget i det danske landskab. F.eks. ved Vadehavet, hvor store dele af de områder, hvor dyr græsser, kun er tilgængelige fordi diger holder havet tilbage.

I Ribe holder Varmin-diget vandet tilbage, så boliger ikke oversvømmes. Lignende eksempler findes mange steder i landet.

Stort set hele Holland ligger højdemæssigt under havets overflade. En situation, der kun er mulig pga. enorme digebyggerier.

Diger er en ældgammel foranstaltning mod oversvømmelse – men den er mere relevant end nogensinde.
I kraft af, at klimaet ændrer sig, forventer vi at se flere episoder med oversvømmelser, storme og vandstandsstigninger
– alt sammen forhold, der udfordrer digerne.

 

DER ER FLERE MÅDER, SOM KAN FÅ ET DIGE TIL AT BRYDE SAMMEN:

1: VANDET STIGER
Selv om diget er stabilt, kan det bryde sammen, når vandet stiger og til sidst står så højt, at det kan løbe over diget.
Vandet vil først langsomt løbe over diget. Efterhånden som der bliver skåret et større og større hul i diget, vil vandet skære hurtigere og hurtigere.

2: DIGET ER IKKE SOLIDT BYGGET
Hvis materialet f.eks. alene er sand – eller hvis diget er for tyndt/smalt, kan diget ofte kollapse allerede inden vandet er begyndt at løbe over diget.
Hvis diget ikke er solidt bygget, vil det lige så stille synke sammen og flade ud.

3: DIGET ÆDES AF BØLGER
Hvis diget konstant rammes af bølger, vil man opleve, at bølgerne lige så stille æder sig igennem det.
Til sidst vil det være så tyndt, at det ikke kan holde vandmassen – og vil kollapse.

Afprøv selv dine egne dige-byggerier i Klimatorium.

da_DK
X