Diger fylder meget i det danske landskab. Ved vadehavet er store dele af de områder, hvor dyr græsser, kun tilgængelige fordi diger holder havet tilbage. I Ribe holder Varmin-diget vandet tilbage, så boliger ikke oversvømmes. Stort set hele Holland ligger højdemæssigt under havets overflade, en situation, der kun er mulig pga. diger.

 

Kort sagt, selvom diger er tusindvis af år gamle, så er de mere relevante nu end nogensinde før.

I kraft af at klimaet ændre sig, forventer vi at se flere episoder med oversvømmelser, storm og vandstandsstigninger. Alt sammen en udfordring for digerne.

 

Der er flere måder, at et dige kan bryde sammen på:

  1. Hvis et dige er stabilt, men at vandet til sidst står så højt, at det kan løbe over diget. I en sådan situation, vil man se vandet først langsomt løbe over diget, men som der bliver skåret et større og større hul i diget, vil vandet skære hurtigere og hurtigere. Vand slæber så dige-materialet med ud på den anden side, hvor det aflejres ligesom et delta.

 2. Hvis diget ikke er solidt bygget. Det kan være dårligt materiale (f.eks rent sand) eller det kan være for tyndt/smalt. Så behøver vandet ikke nå hen over diget, før at det kollapser. Som vandet stiger og trænger ind i diget, vil de individuelle sandkorn begynde at kunne flyde rundt. Dette betyder, at diget lige så stille synker sammen og flade ud. Når diget synker under vand niveau, vil man se vandet først langsomt løbe over diget, men som der bliver skåret et større og større hul i diget, vil vandet skære hurtigere og hurtigere. Vand slæber så dige-materialet med ud på den anden side, hvor det aflejres ligesom et delta.

3. Diget bliver ædt af bølger. Hvis diget konstant bliver ramt af bølger, vil man kunne opleve at bølgerne lige så stille æder sig igennem diget. Diget vil så ende med at være så tyndt, at det ikke kan holde vandmassen til og vil kollapse.

 

Afprøv selv dine egne digebyggerier!

 

 

 

X