Det terrænnære grundvand udfordrer husejere og landmænd flere steder i landet ved at skabe små oversvømmelser på marker, veje, haver og andet terræn, trænge ind i kældre og sive ind i utætte rør. Fyrtårnsprojekt vil nu styrke datagrundlag om det højtstående terrænnære grundvand og give os nye værktøjer til at kunne forudsige, hvordan vand bevæger sig på tværs af land og by.

Klimatorium, VIA University College, Lemvig Vand og virksomheden WatsonC er gået sammen i et nyt projekt under Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi – for at skabe et bedre datagrundlag om terrænnært grundvand og styrke forståelsen af problemets omfang.

I projektet vil der bliver indsamlet en større mængde data fra sensorer, der er blevet gravet ned i byen Bækmarksbro og i et markområde nær Bøvling. Der anvendes herfra machine learning som teknologi til at identificere mønstre, se sammenhænge blandt de indsamlet datamængder og forudsige bevægelser i grundvandet.

Ronja Cedergreen Forchhammer

Ronja Cedergreen Forchhammer

– Vi indsamler data for at blive klogere på, hvordan det terrænnære grundvand typisk opfører sig i byer og på marker, og hvordan forskellige parametre – som regn, temperatur og geologi – påvirker den lokale grundvandsstand. Nogle gange er det terrænære grundvand 2 meter under overfladen – andre gang er det blot 5 cm under overfladen. Variationen her er interessant at undersøge, fortæller Adjunkt Ronja Cedergreen Forchhammer fra VIA og fortsætter:

– Vi arbejder på at løse et problem, der både koster samfundet og borgere rigtigt mange penge og som spås at blive et endnu større problem i fremtiden med klimaforandringerne. Sammenlignet med andre vandudfordringer, er terrænært grundvand stadig et relativt udækket område, og der er brug for ny viden, så vi kan basere vores fremtidige klimatilpasningsløsninger på et ordentligt vidensgrundlag.”, fortæller Adjunkt Ronja Cedergreen Forchhammer.

Når kommuner og forsyninger skal træffe beslutninger om klimatilpasningsløsninger lokalt, er det vigtigt at de tænker terrænnær grundvand ind som en faktor.

Pernille Weiland, projektleder, Klimatorium.

Lokale har mødt projektet med åbne arme

Bækmarksbro er valgt som case i projektet, da det er en by, der kæmper med højtstående terrænnært grundvand. Her er der udvalgt 40 forskellige steder rundt omkring i byen, hvor det højtstående grundvand måles via nedboret sensorer udviklet af WatsonC. Nogle af boringerne er sket på kommunal jord, men de fleste er sket på privat jord.

Projektleder Pernille Weiland fra Klimatorium har været rundt i byen og banke på døre for at få tilladelse hos borgere til at grave i deres haver. Hun har her oplevet en stor interesse fra borgere i at deltage i forskningsprojektet.

– Det har været vigtigt at kunne få målt det terrænnære grundvand de rette steder. Folk har heldigvis i hele byen været meget velkommen og været virkelig åbne for at deltage i projektet, når vi har kontaktet dem. Kun en enkelt har sagt nej tak”, fortæller projektleder Pernille Weiland fra Klimatorium.

Udover Bækmarksbro er et markareal tæt ved Bøvling blevet udvalgt, der er et område, der oplever at højtstående grundvand skaber udfordringer for dyrkningen på marken. Her er der foretaget 42 boringer ned til det terrænnære grundvand – boringer der er mellem 3-5 meter dybe.

 

blank

Dataindsamling er nu påbegyndt

Alle 82 nedboret sensorer er blevet klar i løbet af december og i starten januar, og over det næste år vil de nu måle vandstanden på grundvandet og sende disse data trådløst til forskere på VIA University College i Horsens.

Forskere vil her bl.a. undersøge, hvorfor der opstår problemer med det terrænnære grundvand og hvor det typisk vil opstå lokalt samt hvordan sæsonen og vejret kan påvirke vandkredsløbet. Disse data kan ifølge Adjunkt Ronja Cedergreen Forchhammer benyttes til at forudsige ændringer i det terrænnære grundvand i fremtiden.

– Vi vil anvende machine learning til at udvikle en model, som gør det muligt at forudsige lokale ændringer i det terrænnære grundvand og kan derved varsle om mulige problemer lokalt, f.eks. ved at finde sammenhænge mellem grundvandsfluktuationer og lokal nedbør. Dertil vil det være muligt at benytte en sådan model til beregning af forskellige fremtidsscenarier, siger Ronja Cedergreen Forchhammer.

Som projektleder Pernille Weiland fortæller, glæder hun sig til at de første måleresultater begynder at komme ind, og hun er sikker på at et styrket datagrundlag vil komme til at gavne flere parter:

– Når kommuner og forsyninger skal træffe beslutninger om klimatilpasningsløsninger lokalt, er det vigtigt at de tænker terrænnær grundvand ind som en faktor. Måske er det smart at dræne særlige områder, for at undgå oversvømmelse. Måske er der behov for forsinkelsesbassiner til vand. Hvis man bliver bedre til at kortlægge vand i terrænet, så kan man bedre finde de rigtige løsninger.

 

blank

 

en_GB