VUDP SASLO
Gennem projektet i Thyborøn er satellitdata integreret med eksisterende hydrauliske modeller, for herved at kunne opstille dynamiske hydrauliske modeller, der sørger for store besparelser i forhold til drift og vedligeholdelsesarbejde i ledningsnettet.
De danske forsyninger har deres største investeringer i jorden svarende til en værdi på over 200 milliarder kroner. Levetiden på ledningsnettet er typisk sat til 75 år. Desværre ses det ofte, at ledningsnettets levetid er mindre og at de løbende driftsomkostninger er højere end estimeret. For eksempel gør sætninger i Thyborøn, at ledningsnettets levetid kun er 20-40 år.
Ved at kombinere forudsigelser om fremtidige sætninger baseret på satellitdata med hydrauliske beregninger af kloaknettet, forbedres grundlaget for beslutninger om fremtidige vedligeholdelsesarbejder og reinvesteringer.
Lemvig Vand har brug for præcise oplysninger om sine mange rør i kommunen. Med projektet kan vandforsyningen udbedre skader eller lægge nye rør præcist der, hvor jord sætter eller forskyder sig. Der, hvor behovet er størst. Det sparer millioner af kroner.
Nationalt og internationalt er der blevet udpeget mange potentielle anvendelsesområder af disse dynamiske hydrauliske modeller, såkaldte INSAR-data, hvoraf primært forsyningsbranchen kan få stor gavn af det.
Projektet hænger tæt sammen med C17 Thyborøn By og Havn.
Vide mere? Tag kontakt med Klimatorium via info@klimatorium.dk /tlf. 51643710, eller med Flemming Andersen fra Lemvig Vand, mail: flan@lvs-as.dk, tlf.: 2724 2024.
Facts
Projektdeltagere: Lemvig Vand, VIA University College, Rambøll, Geopartner Inspections A/S
Projektejer: Lemvig Vand
Budget: 780.000 kroner.
Projektperiode: 2018-2020
Status: afsluttet
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur – ved at etablere bæredygtig infrastruktur.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion – da der skal genanvendes plast og dermed spares på naturressourcer.
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling – ved at facilitere samarbejde og vidensudveksling nationalt og internationalt.