Det Nationale Klimatopmøde 2023 er afholdt

 

OBS! DATO FOR DET NATIONALE KLIMATOPMØDE 2024 ER KLAR

Vi er stolte over at allerede nu kunne fortælle at det næste Nationale Klimatopmøde bliver afholdt:

Den 21. & 22. august 2024!

Så sæt kryds i din kalender og håber vi ses til endnu en event med klimahandling!

Stor tak til alle deltagere, oplægsholdere og partnere for jeres uvurderlige bidrag til vores Klimatopmøde 2023. Jeres engagement og indsigt har været med til at skabe en meningsfuld platform for diskussion, læring og handling i vores fælles kamp mod klimaforandringerne. Tak igen for jeres dedikation og deltagelse!

Forneden er videoerne fra de to dage af Klimatopmødet 2023

Løbende vil vi dele de to videoer af Klimatopmødet op i sektioner, og uploade dem på vores Youtube Kanal, men gøre dem tilgængelige her på denne side også.

Gense Det Nationale Klimatopmøde 2023 her!

Dag 1

Dag 2

Det Nationale Klimatopmøde 2023

Hybrid konference, 16-17. august i Klimatorium, Danmarks Internationale Klimacenter, Lemvig

Det er igen tid til Klimatorium’s populære klimatopmøde, som samler fagpersoner, videninstitutioner, projektledere fra kommuner og erhvervsliv, til at pege på, hvordan vi sammen kan skubbe på og skabe handling. Online kan alle interesserede lytte med og udvide deres viden, både inden for de udfordringer vi står overfor, men ikke mindst mærke de mange ildsjæle, der arbejder på at skabe forandring og på højtryk arbejder med løsninger.

blank

Vores fælles ressource
– Vand giver samarbejde og samskabelse

Sådan lyder overskriften for årets konference. Vi sætter her fokus på vandets essentielle rolle, når vi snakker klimatilpasning og forebyggelse. Konferencen er fordelt over to dage og er opbygget ud fra tre sessioner, hvor vi dykker ned i konkrete cases og læring fra ind- og udland. Konferencen afholdes på engelsk og kan også ses via live stream.

​Vand er en ressource, som vi alle her på jorden skal dele. Vand kender ikke lande- og kommunegrænser, så vi skal både dele med vores nærmeste nabo og i det globale vandkredsløb. Vand kan være en kilde til konflikt, men vand kan også være en fantastisk ramme om samarbejde og samskabelse.

På grund af klimaforandringerne er der kommet fokus i medier og offentligheden på vand som en trussel for vores samfund. Vi oplever i højere grad vand i sine ekstremer. Der er for meget og for lidt, for beskidt og på det forkerte sted. Vand skaber oversvømmelser og tørke med altødelæggende konsekvenser, som gør almindelige mennesker til klimaflygtninge.

Samtidig er vand en kilde til samarbejde om fælles løsninger lokalt og globalt. Klimatorium er et eksempel på de muligheder, som samarbejde om vand kan give. Med det udgangspunkt sætter årets Klimatopmøde fokus på, hvordan vi skaber mere samarbejde, og hvordan vi fremmer samskabelse om fælles løsninger.

For at nå frem til disse løsninger må vi gå med hastige skridt og ad nye veje. Vi skal tænke langsigtet og innovativt på tværs af sektorer, og vi skal bruge alle vores fælles kompetencer for at vende udfordringerne til muligheder.

På Klimatopmødet henter vi inspiration fra ind- og udland, og vi byder på løsningsmodeller, som skaber merværdi i samfundet. Vi ser på hvordan ny teknologi og digitalisering giver nye muligheder, og vi diskuterer hvordan samarbejde og partnerskaber på tværs af sektoren kan skabe grønne og bæredygtige samfund.

blank
blank
blank
blank
blank
blank
blank
blank

Sessioner til klimatopmødet

1. Vand i ekstremer

Session 1 handler om ”Vand i ekstremer”, hvor der sættes fokus på hvordan samfund forbereder og tilpasser sig vand i ekstremsituationer. Der vil være eksempler på hvordan lokalsamfund og lande har oplevet konsekvenser af klimaforandringerne i form af hændelser med voldsomme vandmængder og oversvømmelser, eller på den anden måde vandmangel og tørke. Sessionen handler om at håndtere undtagelsestilstande, men også om, at vi som samfund må begynde at se ind i en tid, hvor flere skybrud og stormfloder, stigende havvand og længere tørkeperioder vil sætte vores byer, landbrug og forsyninger under pres. Hvordan tilpasser vi os bedst muligt det ændrede klima vi går i møde?

2. Miljøfremmede stoffer i vand

Miljøfremmede stoffer i vand er en stor og alvorlig udfordring og udgør en trussel mod miljøet og menneskers sundhed både i Danmark og resten af verden. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at overvåge vores vandkilder og styrker vores metoder til at rense det forurenede vand på. Vi må samtidigt forebygge og begrænse udledningen af de forurenende stoffer. For at tackle de miljøfremmede stoffer, er der brug for, at vi optimerer måden vi beskytter vores vand på – teknologisk, videnskabeligt og politisk. Men hvor skal vi sætte ind og hvor er der potentiale for udvikling?

3. Den holistiske vandinfrastruktur

Den traditionelle tænkning omkring håndtering af vand er ikke længere tilstrækkelig, hvis vi skal løse komplekse udfordringer, der både handler om håndtering af vand, klimatilpasning, miljø og grøn omstilling. Vi har brug for en mere bæredygtig og effektiv vandinfrastruktur, der kan imødekomme nuværende og fremtidige vandudfordringer. En holistisk tænkning kræver, at vi bliver endnu bedre til at tænke på tværs af sektorer. Det handler om at finde nye måder at håndtere det ekstra vand, der vil komme i byer og i det åbne land – bremse det, flytte det rundt og styrke overvågningen og oprensningen af vandet, før vi sender det videre til renseanlæggene. Vi skal samtidigt passe på vores rene drikkevand og overveje, hvordan vi f.eks. kan anvende nye vandtyper til vandforbrugende industrier, så som Power-to-X-industrien.

Årets moderatorpar

 

Årets moderatorpar er Lasse Winther og Nina Bendixen.

Lasse Winther er journalist, vært, videnskabsformidler og videoproducer og brænder for det naturvidenskabelige felt. Han har tidligere bl.a. stået for videnskabelige explainers og tv-programmet Ren Teknologi på Danmarks Radio. For DR har Lasse desuden udviklet en klima-miniserie på Youtube.

Nina Bendixen er vejrvært, journalist og klimaformidler. Hun har fra 2014-2020 været fast vejrvært på DR, produceret og beværtet radioprogrammet KLIMATOSSET på Radio4, og så er hun Børneavisens faste klimanørd. I maj 2023 udgave hun sammen med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen klimabogen ’Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer?’ Som svarer på børns spørgsmål om klimaet.

 

blank
blank

Sted:

Klimatorium · Havnen 8, 7620 Lemvig

DAG 1

16. august 2023 // Faglig topkonference

Konferencens første dag er delt op i tre sessioner med forskelligt fokus på de vandproblematikker, vi står overfor. Hele dagen igennem vil vi bringe ekspertviden ind og dele cases fra ind- og udland.

Bemærk! Programmet vil løbende blive opdateret her på siden. 

08:00-09:00 - Ankomst & morgenmad

Start konferencen med lidt lækkert til maven og ganen og få en god snak med konferencens øvrige deltagere, inden vi går i gang.

09:00-09:10 - Velkomst v. Viceborgmester, bestyrelsesformand og direktør

V/ Bestyrelsesformand Jørgen Nørby, viceborgmester Lone Pilgaard Sørensen og formand for regional udvikling Bent Graversen

09:10-09:30 - Moderatorpar sætter rammen

Nina Bendixen og Lasse Winther er vores moderatorpar med dybdegående faglig viden indenfor vejr og klima.

09:30-10:20 - Keynote speaks

Tangata Whenua, det oprindelige Maori folk i Aotearoa, New Zealand, har en iboende forbindelse til whenua (land), wai (vand) og alle levende væsener. Denne forbindelse omfatter respekt for te Taiao (vores naturlige verden), mātauranga (traditionel viden) og tikanga (traditionel praksis). Ved at anerkende den indbyrdes afhængighed af jorden, vandet og folket og værdsætte de oprindelige samfunds visdom, kan vi skabe en bæredygtig og inkluderende verden, hvor alle levende væsener trives.
V/ Mereama Chase og Miriana Stephens, New Zealand

Tættere på vores breddegrader har inuitterne i Grønland også en holistisk tilgang til sundhed, hvor adgang til natur, grønlandsk mad, kulturaktiviteter, åndelighed, relationer med mere hænger unægtelig sammen med den kropslige sundhed. Den traditionelle viden og den tætte kontakt til de naturlige ressourcer har i Danmark ikke haft en værdi for tilegnelse af viden. Klimaforandringer har en stor indvirkning af betydning for livskvaliteten for Inuit i de arktiske egne. Grønlands regering har som et mål at alle husstande skal have adgang til rindende vand i 2030, det er der fx ikke i dag. Hvordan skaber vi forståelse for hinandens forhold og hvordan lærer vi af hinanden, når vores tilgang til livskvalitet er så forskellig?
V/ Marie Kahlig og Tanja Nielsen fra Det Grønlandske Hus

10:20-11:00 - PAUSE

Der serveres forfriskninger i pausen. Tid til netværk og dialog på tværs.

11.00-12:30 - Session 1 · Vand i ekstremer

Danmark er et sikkert land, men vi ligger lavt og fladt. Historisk har vi haft alvorlige oversvømmelser, men der er gået mange år imellem. Men hvordan ser Danmark’s risiko for oversvømmelse reelt ud, særligt hvis vi står overfor flere vejrhændelser, der sker samtidigt.
V/ Mark Payne, Scientific Leader, Dansk Meteorologisk Institut (DMI)

Klimatilpasning er ligeså vigtigt som klimaforebyggelse. Edmonton i Canada har stået for den integrerede planlægning af håndtering af regnvand (Stormwater Integrated Resource Plan -SIRP) – et initiativ med en innovativ tilgang til risikoanalyse, hvor der er fokus på at reducere risikoen for oversvømmelsesskader.  Projektet var afsluttet på under to år og resulterede i godkendelse af en 20-års strategi, som blev tildelt USD 1,6 mia (11 mia DKR) med formål at udføre klimatilpasningstiltag.
V/ Susan Ancel, direktør One Water Planning, Edmonton, Canada

New Zealand ligger på den modsatte side af kloden, omgivet af vand. Et land der minder meget om vores hvad angår livsstil, men et anderledes klima og landskab som er særligt udsat for naturens kræfter i form af jordskælv, tsunami, vulkanudbrud mm. I januar 2023 deklarerede New Zealand undtagelsestilstand på grund af ekstremregn. På én dag målte New Zealand’s største by, Auckland, dobbelt så meget regn, som vi i Danmark målte hele januar, der endda var vores vådeste januar nogensinde med 124,5mm regn! I Auckland målte de i januar måned 539mm regn! New Zealand har de sidste par år været særlig hårdt ramt af ekstreme hændelser, som formentlig skyldes klimaforandringer. Hvad har de lært, og hvilke aktive tiltag foretages for at minimere risikoen?
V/ Rohan O’Niell-Stevens, vice-borgemester, Nelson, New Zealand

12:30-13.30 - KLIMAVENLIG NETVÆRKSFROKOST

Nyd de smukke omgivelser mens der er tid til at snakke med de øvrige konferencedeltagere og nyd lidt godt til ganen og maven af lokale råvarer.

13:30-15:00 - Session 2 · Beskyttelse af vandressourcer: At tackle miljøfremmede stoffer

Vand er ikke bare vand – det har mange former og flytter sig alt efter vejr og vind. Nina Bendixen og Lasse Winther vil give en introduktion til, hvordan vand er så svært at styre og forudsige, hvordan vi skal være opmærksom på, at nogens handling ét sted kan påvirke natur og omgivelser et andet sted. Pesticider og forurening dukker op flere og flere steder, og i bekymrende mængder. Hvordan kan vi, selvom vi ikke selv er den forurenende kilde, beskytte os mod forurening, når vand bevæger sig frit rundt?
Østersøen er et lukket farvand, som påvirkes af vandindstrømninger fra Nordsøen. Hør om hvordan de arbejder fokuseret på at skabe de bedste forhold for havmiljøet.
V/ Lotta Ruokanen, HELKOM – Helsinki Kommissionen

PFOS og PFAS er forkortelser, de fleste for kort tid siden vidste hvad var, men nu er det i alles bevidsthed, og forureningen dukker op overalt. Skyldes det havskum? Hvad ved vi om PFOS og PFAS, og hvordan kan vi komme det til livs? Hør fra en ekspert der har arbejdet med området i mere end 20 år.
V/ Ian T. Cousins, professor i miljø og kemi, Stockholm Universitet

Danmark er unik, da vi får vores drikkevand udelukkende fra grundvandet. Dette er noget, vi ofte tager for givet. Men passer vi godt nok på vores grundvand? Og hvad gør vi, hvis det en dag er for forurenet til at drikke?
V/ Søren Rygaard Lenschow, senior specialist og civilingeniør, NIRAS

15:00-15:30 - NETVÆRKSPAUSE

Der serveres kaffe I pausen. Tid til netværk og dialog på tværs. 

15.30-17:00 - Session 3 · Den holistiske vandinfrastruktur

I Holland er der nedsat 21 såkaldte Water Boards. Dette er en vand autoritet på regionsplan, som arbejder med håndtering af overfladevand uafhængig af kommuner. Et water board er ansvarlig for at tage hånd om floder og vandløb og sikre vandhåndtering generelt inklusiv vandkvalitet og spildevandsbehandling.
V/ Atle Sommer, Den Hollandske ambassade

For at blive uafhængig af fossile brændstoffer, er det afgørende at kunne lagre energi fra bæredygtige, men ustabile energi-kilder som vind eller sol. Power to X buldrer frem med massive investeringer. Der skal skabes grøn energi! Men hvad der ikke tales meget om, er de ekstreme mængder af vand, der kræves i denne omstilling. Hvor får vi dette vand fra? Og hvordan sikrer vi, at vi ikke løser ét problem men samtidig skaber et nyt.
V/ Carsten Kissmeyer og Pernille Weiland Pedersen, Project Manager, Klimatorium

Vand på overfladen, under jorden som grundvand og langs vores kyster strømmer på tværs og giver liv, muligheder og udfordringer. Der er brug for at se det i sammenhænge. Der er brug for at arbejde tæt sammen for at sikre helheder og at de rette løsninger skabes. Der er ingen aktør der kan gøre det alene og der er brug for sammenhængskraft og koordinerende indsatser for at øge samtænkning og samarbejde. Heri ligger et stort potentiale for bedre løsninger på oversvømmelser, tørke og vandhåndtering på tværs.
V/ Rolf Johnsen, kontorchef, Region Midtjylland

17:00-17:15 - Afslutning

Tak for i dag og på gensyn i morgen.

19:00 - NETVÆRKSMIDDAG

Afslut en spændende dag med den populære netværksmiddag i godt selskab.

blank

Netværksmiddag
16. august kl. 19:00

Middag er inkluderet i billetten

Klimatopmødets populære netværksmiddag finder sted d. 16. august kl. 19 hos smukke og historiske Hotel Lidenlund. Prisen for deltagelse i netværksmiddagen er inklusiv i billetprisen. Der serveres en lækker menu i bæredygtighedens og klimaets tegn. Netværksmiddagen er den perfekte afslutning på en spændende dag.

DAG 2

17. august 2023 // keynote + faciliteret workshop

Dag 2 vil byde på morgenmad og en velkomst, der vil sætte ramme for dagen.

Dagen byder herfra på et keynote speak og en efterfølgende workshop.

Bemærk! Programmet vil løbende blive opdateret her på siden. 

08:30-09:00 - MORGENMAD & NETWORKING

Start andendagen med en at vende tanker og ny viden med øvrige konferencedeltagere, samtidig med at I nyder lidt godt til maven og får en lækker kop kaffe til at vågne op på.

09:00-09:10 - VELKOMST

Velkomst v/Sarah Lund, bæredygtighedschef, Klimatorium

09:10-09:40 - Moderatorpar sætter rammen

Moderatorpar Nina Bendixen og Lasse Winther tager os igennem en hurtig opsummering fra konferencens første dag og sørger for, at vi er klar til at suge endnu mere inspiration og viden til os, inden der skal tænkes handling.

09:40-10:20 - Keynote speak

Vi står over for en lang række udfordringer og vi er nødt til at tilpasse os og handle – dette står helt klart. Men hvordan gør vi dette? Den viden, der opnås gennem erfaringer med relativt små innovationsprojekter indenfor klimatilpasning, kan udnyttes til at opskalere og mainstreame nye teknologier og praksis, der effektivt forbinder top-down og bottom-up initiativer, hvilket giver flere sociale, miljømæssige og økonomiske fordele.
V/ Laura A Wendling, leder af VTT’s Nature-Based Solutions Research team, Finland

10:20-10:30 - Moderatorpar sender videre til workshop

Moderatorpar Nina Bendixen og Lasse Winther lukker ned for den hybride del af Klimatopmødet og åbner op for workshop for de fysiske konferencedeltagere. Der åbnes op igen for online deltager til endelig afrunding kl. 14.00.

 

10:30 - 10:40 - Workshop introduktion (kun for fysiske deltagere)

Peter Laut Matzen fra virksomheden Handlemod præsenterer workshoppen som skydes i gang efter en velfortjent netværkspause.

10:40-11:00 - NETVÆRKSPAUSE (KUN FOR FYSISKE DELTAGERE)

Der serveres forfriskninger i pausen

Tid til netværk og dialog på tværs.

11:00-14:00 - Workshop (kun for fysiske deltagere)

Det står klart, at der skal handles og ikke mindst samskabes. Derfor skal der med udgangspunkt i den nyerhvervede viden dykkes ned i konkrete handlingstiltag samt synliggørelse af de potentielle regulative benspænd, der holder os fra handling.

Workshoppen faciliteres af Peter Laut Matzen fra Handlemod.

*ingen online deltagelse i denne del 

14:00-14:30 - HANDLINGSPUNKTER & TAK FOR NU (Online som fysisk deltagelse)

Inden der rundes af for dette års klimakonference, præsenteres et udpluk af de handlingstiltag konferencedeltagerene udarbejdede under workshoppen. Alt arbejdet under workshoppen sammen med anbefalinger og hovedpunkter fra alle konferencens oplægsholdere samles efterfølgende i en rapport, som vil blive tilgængelig til download via. Klimatorium’s hjemmeside.

Oplev og se

Oplev området

Vejvisning fra togstation til Klimatorium

Se rute...

Parkering

Der er ladestationer ved Klimatorium og en række øvrige P-pladser her omkring.

Oplægsholdere 2023

Mereama Chase

Mereama Chase

Bestyrelsesformand v. Whakarewa

De oprindelige Maori folk i Aotearoa, New Zealand

Oplæg: "Hvis vi passer på vores land og vores folk, så vil vi sikre vores fremtid (Manaaki whenua, manaaki tangata, haere whakamua)"

Tangata Whenua, de oprindelige Maori folk i Aotearoa, New Zealand, har en iboende forbindelse til whenua (land), wai (vand) og alle levende væsener. Denne forbindelse omfatter respekt for te Taiao (vores naturlige verden), mātauranga (traditionel viden) og tikanga (traditionel praksis). Ved at anerkende den indbyrdes afhængighed af jorden, vandet og folket og værdsætte de oprindelige samfunds visdom, kan vi skabe en bæredygtig og inkluderende verden, hvor alle levende væsener trives.

Denne tid vi står i lige nu vil blive reflekteret over i fremtiden med stor interesse. Har vi været gode forfædre? Det er ikke svært at tænke på eksempler, hvor vi kommer til kort med dette spørgsmål. Te Taiao – vores naturlige verden, kæmper under stigende pres, og vi opfylder ikke behovene hos vores mest sårbare. Ulighed, klimaændringer, tab af biodiversitet, kolonisering, dårlige boliger og fattigdom påvirker vores folk og vores samfund dybt.

Det er måske her, vi er nu, men det behøver ikke at være vores generations historie. Vi har mulighed for at skabe forandring ved at arbejde sammen, tænke anderledes og bevæge os hurtigt.

Konceptet Te Mana o te Wai, vandets autoritet, er en holistisk tilgang i Aotearoa, New Zealand, til at løse de udfordringer, som en nation, regioner og samfund står over for. Det er et grundlæggende princip for tangata whenua, at vand er helligt og vigtigt, idet det anerkender det som et levende væsen med mauri (livskraft), og at det har en betydelig iboende værdi – kulturelt, åndeligt og miljømæssigt. Rent vand er afgørende for at opretholde sundheden i vores vandområder, ferskvandsøkosystemer og de samfund, der er afhængige af dem for deres næring og velvære.

Wakatū (www.wakatu.org) og Whakarewa (www.nrait.co.nz) er kaitiaki (stewarder) i Te Tauihu, toppen af ​​Sydøen Aotearoa, og vores forhold til vand til sædvanlige og kommercielle formål er afgørende for at opretholde vores forretninger, vores folk og levevis. Vi stræber efter at være førende indenfor vandforvaltning med praksis, der tilskynder til sunde økosystemer og bæredygtig vandforvaltning. Vi tænker og handler intergenerationelt (500 år) styret af vores tūpuna, forfædre og tikanga, traditionelle praksisser, til gavn for nuværende og fremtidige generationer. Vi vil dele indsigt og programmer relateret til Te Mana o te Wai og vigtigheden af ​​samarbejde både lokalt og nationalt med fokus på Tūpuna AuOra (Aotearoa Climatorium) og Klimatorium, Danmark.

V/ Mereama Chase og Miriana Stephens, New Zealand  

Biografi

Mereama Chase er af Ngāti Rārua, Te Ātiawa, Ngāti Kahungunu og Ngai Tuhoe afstamning, Maori og indfødt New Zealænder. Hun blev udpeget som administrator i 2015 og er formand for aflønningsudvalget og medlem af Whenua, inverstering, Te Whanake og uddannelsesudvalget. Mereama har stor erfaring med offentlig ledelse og offentlig politik og er politisk direktør hos Public Service Commission| Te Kawa Mataaho, hvor hun understøtter fremtidens design af den offentlige sektor. Mereama er uddannet fra Victoria University Wellington | Te Herenga Waka og har en bachelor i jura og bachelor i kunst i kriminologi og maori-studier. Hun bor i Te Whanganui a Tara (Wellington) med sin mand Andy og tre tamariki (børn).

Miriana Stephens

Miriana Stephens

CEO, Wakatū Incorporations

De oprindelige Maori folk i Aotearoa, New Zealand

Oplæg: "Hvis vi passer på vores land og vores folk, så vil vi sikre vores fremtid (Manaaki whenua, manaaki tangata, haere whakamua)"

Tangata Whenua, de oprindelige Maori folk i Aotearoa, New Zealand, har en iboende forbindelse til whenua (land), wai (vand) og alle levende væsener. Denne forbindelse omfatter respekt for te Taiao (vores naturlige verden), mātauranga (traditionel viden) og tikanga (traditionel praksis). Ved at anerkende den indbyrdes afhængighed af jorden, vandet og folket og værdsætte de oprindelige samfunds visdom, kan vi skabe en bæredygtig og inkluderende verden, hvor alle levende væsener trives.

Denne tid vi står i lige nu vil blive reflekteret over i fremtiden med stor interesse. Har vi været gode forfædre? Det er ikke svært at tænke på eksempler, hvor vi kommer til kort med dette spørgsmål. Te Taiao – vores naturlige verden, kæmper under stigende pres, og vi opfylder ikke behovene hos vores mest sårbare. Ulighed, klimaændringer, tab af biodiversitet, kolonisering, dårlige boliger og fattigdom påvirker vores folk og vores samfund dybt.

Det er måske her, vi er nu, men det behøver ikke at være vores generations historie. Vi har mulighed for at skabe forandring ved at arbejde sammen, tænke anderledes og bevæge os hurtigt.

Konceptet Te Mana o te Wai, vandets autoritet, er en holistisk tilgang i Aotearoa, New Zealand, til at løse de udfordringer, som en nation, regioner og samfund står over for. Det er et grundlæggende princip for tangata whenua, at vand er helligt og vigtigt, idet det anerkender det som et levende væsen med mauri (livskraft), og at det har en betydelig iboende værdi – kulturelt, åndeligt og miljømæssigt. Rent vand er afgørende for at opretholde sundheden i vores vandområder, ferskvandsøkosystemer og de samfund, der er afhængige af dem for deres næring og velvære.

Wakatū (www.wakatu.org) og Whakarewa (www.nrait.co.nz) er kaitiaki (stewarder) i Te Tauihu, toppen af ​​Sydøen Aotearoa, og vores forhold til vand til sædvanlige og kommercielle formål er afgørende for at opretholde vores forretninger, vores folk og levevis. Vi stræber efter at være førende indenfor vandforvaltning med praksis, der tilskynder til sunde økosystemer og bæredygtig vandforvaltning. Vi tænker og handler intergenerationelt (500 år) styret af vores tūpuna, forfædre og tikanga, traditionelle praksisser, til gavn for nuværende og fremtidige generationer. Vi vil dele indsigt og programmer relateret til Te Mana o te Wai og vigtigheden af ​​samarbejde både lokalt og nationalt med fokus på Tūpuna AuOra (Aotearoa Climatorium) og Klimatorium, Danmark.

V/ Mereama Chase og Miriana Stephens, New Zealand  

Biografi

Miriana tilhører de oprindelige Maori stammegrupper Ngāti Rārua, Ngai Te Rangi og Ngāti Ranginui i Aotearoa, New Zealand. Hendes kvalifikationer omfatter en Bachelor of Arts (NZ History) og en juragrad. Hun har fire børn og blev i 2016 tildelt Aotearoa NZ Māori Woman Business Leader-prisen som en anerkendelse af enestående succes og ekspertise i erhvervslivet.

Miriana er direktør for Wakatū Incorporation, som er styret af deres intergenerationelle 500-årige vision, Te Pae Tawhiti. Miriana leder i øjeblikket AuOra™, som er en tilknyttet virksomhed af Wakatū, der investerer i intergenerationelle projekter (Regional Strategy, Aotearoa NZ Climatorium) og ernærings- og ingrediensapplikationer til fordøjelses-, hjerne-, inflammatoriske og metaboliske sundhedsudfordringer under brandet AuOra™. Miriana er også direktør og trustee for agribusiness og forskningsenheder og rådgiver den newzealandske regering inden for områderne agribusiness, maori og nationale forskningsprioriteter og klimaændringer.

Marie Kahlig

Marie Kahlig

Antropolog og projektleder

Det Grønlandske Hus

Oplæg: "Hvordan indsigt i og anerkendelse for forskellige kulturer kan styrke klimaløsninger"

Den grønlandske befolkning lever på trods af omfattende introduktion af vestlig livsstil over de seneste 300 år overvejende kollektivistisk og har stadig mange kulturelle træk, som ligger langt fra den vestlige livsstil og kultur. Befolkningen har generelt en holistisk tilgang til sundhed, hvor adgang til naturen, kultur, grønlandske madprodukter og menneskelige relationer er essentielle for det enkelte menneskes livskvalitet. Opfattelsen af tid er ikke lineær, men er cirkulær og flerdimensionel. Den traditionelle viden har historisk ikke haft den store værdi for den vestlige tilgang til videnskab og har ikke været anvendt til bedre forståelse af naturen og ressourcerne. Livsforholdene i Grønland ligger langt fra den danske. Langt fra alle har rindende vand eller adgang til rent vand. Dog har alle drukket af vandet i elvene og vandløb samt spist nyfanget fisk på sten ved kysten. Med grønlandske øjne bliver der sat fokus på de områder, hvor vestlige øjne kunne lære og blive beriget med et større perspektiv.

Biografi

Marie Kahlig er uddannet antropolog og kandidat i ’Development and International Relations’ med specialisering I Arktiske Studier ved Aalborg Universitet. Marie er opvokset i Grønland.

Marie er ansat i Det Grønlandske Hus i Aarhus og har indgående kendskab til og lever efter den grønlandske kultur og levemåde. Marie taler flydende grønlandsk. Det Grønlandske Hus i Aarhus er en forening, der har fungeret siden 1972 og laver skoleformidling for alle folkeskoletrin samt underviser og formidler på gymnasier og på uddannelsesinstitutioner om Grønland og grønlandsk kultur. Indenfor det sociale arbejde yder huset råd og vejledning for alle med grønlandsk baggrund og er brobygger i mødet med det danske system. Her undervises bl.a. for fagprofessionelle aktører, myndigheder og instanser i Region Midtjylland om grønlandsk kultur. Huset yder uddannelsesvejledning for alle grønlandske studerende i Region Midtjylland. Derudover agerer Det Grønlandske Hus talerør for alle med grønlandsk baggrund bosat i Region Midtjylland.

Tanja Nielsen

Tanja Nielsen

Dirketør

Det Grønlandske Hus

Oplæg: "Hvordan indsigt i og anerkendelse for forskellige kulturer kan styrke klimaløsninger"

Den grønlandske befolkning lever på trods af omfattende introduktion af vestlig livsstil over de seneste 300 år overvejende kollektivistisk og har stadig mange kulturelle træk, som ligger langt fra den vestlige livsstil og kultur. Befolkningen har generelt en holistisk tilgang til sundhed, hvor adgang til naturen, kultur, grønlandske madprodukter og menneskelige relationer er essentielle for det enkelte menneskes livskvalitet. Opfattelsen af tid er ikke lineær, men er cirkulær og flerdimensionel. Den traditionelle viden har historisk ikke haft den store værdi for den vestlige tilgang til videnskab og har ikke været anvendt til bedre forståelse af naturen og ressourcerne. Livsforholdene i Grønland ligger langt fra den danske. Langt fra alle har rindende vand eller adgang til rent vand. Dog har alle drukket af vandet i elvene og vandløb samt spist nyfanget fisk på sten ved kysten. Med grønlandske øjne bliver der sat fokus på de områder, hvor vestlige øjne kunne lære og blive beriget med et større perspektiv.

Biografi

Tanja Nielsen er uddannet Cand. Scient. i Kemi ved Aarhus Universitet. Tanja er født og opvokset i Grønland og har taget sin første del af sin uddannelse i Alaska, hvor hun også lærte Iñupiaq (et Inuit sprog i det nordlige Alaska). Tanja er ansat i Det Grønlandske Hus i Aarhus og har indgående kendskab til og lever efter den grønlandske kultur og levemåde. Tanja taler flydende grønlandsk.

Det Grønlandske Hus i Aarhus er en forening, der har fungeret siden 1972 og laver skoleformidling for alle folkeskoletrin samt underviser og formidler på gymnasier og på uddannelsesinstitutioner om Grønland og grønlandsk kultur. Indenfor det sociale arbejde yder huset råd og vejledning for alle med grønlandsk baggrund og er brobygger i mødet med det danske system. Her undervises bl.a. for fagprofessionelle aktører, myndigheder og instanser i Region Midtjylland om grønlandsk kultur. Huset yder uddannelsesvejledning for alle grønlandske studerende i Region Midtjylland. Derudover agerer Det Grønlandske Hus talerør for alle med grønlandsk baggrund bosat i Region Midtjylland.

Mark Payne

Mark Payne

Videnskabelig leder

Dansk Meteorologisk Institut (DMI)

Oplæg: "Vand i ekstremer – hvordan reduceres risikoen?"

Klimakrisen påvirker allerede den menneskelige civilisation over hele verden, og virkningerne vil kun vokse i fremtiden, efterhånden som klimaet fortsætter med at varme. Men hvert land, by og individ vil opleve disse effekter forskelligt afhængigt af deres geografiske placering, deres følsomhed over for disse ændringer og evne til at tilpasse sig. Lokaliseret og relevant information er derfor afgørende for at tilpasse sig og håndtere de forandringer, der kommer.
Danmark er et sikkert land, men vi er lavtliggende og flade. Historisk har vi haft alvorlige oversvømmelser, men der er gået mange år imellem dem. Men hvordan ser Danmarks risiko for oversvømmelser egentlig ud, især hvis vi står over for flere vejrbegivenheder, der sker samtidigt?
Mark Payne vil beskrive, hvordan klimadata kan konverteres til klimainformation til brug i klimatilpasningsplanlægning, ved at bruge Klimaatlas, Danmarks Nationale Klimaatlas og Lemvig som eksempler. Fremtidige klimaændringer vil bringe et varmere og vådere klima til Danmark og Lemvig med udfordringer fra ekstreme vejrbegivenheder og især fra havniveaustigninger. Denne information er integreret i klimahandlingsplaner på kommunalt niveau, og i sidste ende informerer de konkrete handlinger, der gør vores samfund mere robust over for de udfordringer, der ligger forude.

Biografi

Dr. Mark R. Payne er klimaforsker og videnskabelig leder af Klimaatlas, Danmarks Nationale Klimaatlas, med base ved Nationalt Center for Klimaforskning ved Danmarks Meterologiske Institut (DMI). Han kommer oprindeligt fra New Zealand, har en baggrund og ph.d. i Kemiteknik og har arbejdet som forsker i klimaeffekter på livet i havet i store dele af de sidste to årtier. Han er forfatter til mere end 50 videnskabelige artikler og har bidraget til IPCC-rapporterne. I sin nuværende rolle er han ansvarlig for at bygge bro mellem samfundets behov for klimainformation på den ene side og klimadata genereret af klimavidenskab på den anden side. Klimaatlas leverer sådan information helt ned på lokalt niveau og udgør i dag det videnskabelige grundlag for klimatilpasningsaktiviteter i alle 98 kommuner i Danmark.

Susan Ancel

Susan Ancel

CEO

One Water Planning, EPCOR

Oplæg: "Oversvømmelsesmodstandsdygtighed – Edmonton’s Stormwater Integrated Ressource Plan (SIRP)"

Denne præsentation vil give et overblik over Edmontons prisvindende Stormwater Integrated Resource Plan (SIRP) med fokus på tilpasning og afbødning af oversvømmelser for samfundet. Strategien overvejer både risici for oversvømmelser i floder og byer og nærmer sig risikoreduktion ud fra et perspektiv af sundheds- og sikkerhedsmæssige, miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af oversvømmelser. Sessionen vil også give et overblik over roller og ansvar i Canada mellem forsikringssektoren, forsyningsselskaberne og kommunale/provinsielle og føderale regeringsenheder og bestræbelser på at forbedre kommunikationen og bevidstheden om risikoreduktioner, efterhånden som samfund afbøder deres oversvømmelsesrisici.

Biografi

Susan Ancel er CEO ved ’One Water Planning’, EPCOR Water Services i Edmonton, Alberta, Canada. Susan er ansvarlig for udviklingen af ​​de strategiske planer for vand-, sanitære- og regnvandssystemerne i Edmonton. Gennem denne rolle er hun ansvarlig for implementeringen af ​​en integreret ressourceplan for oversvømmelsesbegrænsning, der tager højde for planlægning af kapital- og operationel risikobegrænsning, såvel som det indbyrdes forhold mellem forsyningsselskaber, forsikringer, katastrofeberedskabsorganer og offentligheden. Susan er uddannet maskiningeniør med over 35 års erfaring med den kommunale forsyningssektor. Hun har også siddet i adskillige brancheudvalg, herunder bestyrelsen for GITA og som medlem af Canadas nationale tilpasningsstrategi – katastrofemodstandsdygtighed. Hun sidder i øjeblikket i bestyrelsen for Canadian Water Network og Climate Reality Project-Canada. I 2021 blev Susan anerkendt med en Clean 50-pris for sit arbejde med udviklingen af ​​Stormwater Integrated Resources Plan for City of Edmonton.

Rohan O’Neill-Stevens

Rohan O’Neill-Stevens

Viceborgmester

Nelson kommune, New Zealand

Oplæg: "Vand i ekstremer – hvordan reduceres risici?"

Aotearoa New Zealand ligger på den modsatte side af kloden, omgivet af vand. Et land, der minder meget om Danmark i forhold til livsstil, men et anderledes klima og landskab, som er særligt udsat for naturens kræfter i form af jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud osv. I januar 2023 erklærede Aotearoa New Zealand en stat nødsituation på grund af ekstrem regn. På én dag målte New Zealands største by, Auckland, dobbelt så meget regn, som vi i Danmark målte i hele januar måned, hvilket endda var vores vådeste januar nogensinde med 124,5 mm regn! I Auckland målte de 539 mm regn i januar!

I løbet af de sidste 12 måneder har Aotearoa New Zealand oplevet adskillige alvorlige vejrbegivenheder, overvældende reaktionssystemer og fremhæver den afgørende rolle, som samfundets modstandskraft spiller over for klimaændringer.

Efterhånden som risikoen for vand i ekstremer stiger, og efterhånden som vores planet opvarmes, vil samfundsnetværk og uformelle reaktioner på alvorlige begivenheder blive lige så vigtige som de formaliserede civilforsvarsstrukturer – men hvordan bygger vi denne modstandskraft og integrerer den i eksisterende systemer?

Biografi

Rohan O’Neill-Stevens er politiker, aktivist, kommissær for ressourceforvaltning og forkæmper. Først valgt til byrådet i Nelson i 2019, som dets yngste rådmand nogensinde, og siden udnævnt til viceborgmester i 2022.

Rohan er involveret i en række lokale og nationale organisationer med fokus på klimaindsats, kunst og kreativitet, byudvikling, indfødte selvbestemmelse og unges engagement og udvikling. Han har arbejdet meget med at bringe regionale udfordringer ind i nationale diskussioner og tilskynde til en intersektionel, intergenerationel tilgang til beslutningstagning.

Ud over sin rolle som viceborgmester fungerer Rohan som præsident for New Zealand Local Authority Traffic Institute, der går ind for sikker og bæredygtig transport, og som formand for Showquest Charitable Trust, New Zealands største scenekunstkonkurrence.

Lotta Ruokanen

Lotta Ruokanen

Faglig sekretær

HELKOM

Oplæg: "Hvordan beskytter vi vores have mod forurening?"

Pesticider og forurening dukker op flere og flere steder og i bekymrende mængder. Hvordan kan vi, selvom vi ikke selv er den forurenende kilde, beskytte os mod forurening når vand bevæger sig frit rundt?

Østersøen er et lukket farvand som påvirkes af vandinstrømninger fra Nordsøen. Hør om hvordan de arbejder fokuseret på at skabe de bedste forhold for havmiljøet.

Biografi

Lotta Ruokanen arbejder som faglig sekretær ved sekretariatet for Baltic Marine Environment Protection Commission (HELCOM). Nogle af hendes hovedopgaver er at koordinere, understøtte implementering og udvikle det regionale miljøpolitiske arbejde med håndtering af næringsstoffer og farlige stoffer og bæredygtige landbrugspraksis samt sammenhængende og økosystembaseret maritim fysisk planlægning. I praksis betyder dette f.eks. at lette arbejdet i de relaterede arbejdsgrupper og ekspertgrupper, overvågning af relaterede projektaktiviteter og koordinering af eksperternes arbejde på disse områder på sekretariatet. Hendes opgaver omfatter også at knytte HELCOM-processer til andre internationale rammer og havmiljøbeskyttelsespolitikker i EU, blandt regionale havkonventioner og globalt.

Lotta har en kandidatgrad i limnologi og en anden i miljøteknik (forarbejdningsindustri). Hendes tidligere karriere omfatter bl.a. udvikling og koordinering i et internationalt vandbeskyttelsesnetværksinitiativ med over 300 organisationer, forberede og koordinere implementeringen af ​​lokale tværfaglige Østersøhandlingsplaner for byer, adskillige internationale regionale vandforvaltningsprojekter, fungere som generalsekretær for en miljø-NGO Finsk Naturforening og koordinere operationelle Overvågning af algefytoplankton og informationstjenester om algeopblomstring i Østersøen.

Ian T. Cousins

Ian T. Cousins

Professor

Afdeling for miljøvidenskab, Stockholm Universitet, Sverige

Oplæg: "Påvirkninger af marine aerosoltransport af PFAS til land"

Perfluoralkylsyrer (PFAA’er) er blevet påvist i verdenshavene og atmosfæren. Laboratorie- og feltundersøgelser udført af vores forskergruppe har vist, at PFAA’er i havvand genudsendes til luften med naturlig marin aerosol, mere specifikt kendt som sea spray aerosol (SSA). Ian vil præsentere den seneste eksperimentelle, felt- og modelleringsforskning om dette emne og demonstrere, hvordan SSA-transport af PFAA’er kan påvirke land. Der er i Danmark fremkommet beviser for, at niveauet af PFAA er forhøjet i kystområder på trods af, at der ikke er nogen åbenlyse kilder. Det er dog fortsat usikkert, hvad SSA-transportens bidrag er til atmosfærisk aflejring af PFAA’er til land. Mens modellering af transport og deposition udført i vores forskningsgruppe indikerer vigtigheden af ​​SAA-transport og deposition af PFAA’er i kystområder, er der i øjeblikket kun lidt empirisk bevis for disse påvirkninger. Ian præsenterer tilgange til at demonstrere, at kystzoner i Danmark er påvirket af PFAA’er gennem kortdistancetransport og aflejring af relativt store SSA-partikler med kort atmosfærisk levetid. I deres planlagte forskning har de til hensigt at: 1) måle PFAA’er i forskellige aerosolstørrelsesfraktioner nær kysten ved hjælp af en kaskadeimpaktor, 2) måle våd og tør deposition af PFAA’er ved hjælp af automatiske våd/tør depositionsprøvetagere langs en gradient fra havet til prøveudtagning i indlandet lokaliteter, 3) måle niveauer af PFAA’er i overflademiljømedier (jord, vegetation, overfladevand og grundvand) langs den samme hav-indlandsgradient, og 4) model SSA emission af PFAA’er i surfzonen og kortdistance SSA transport og deposition af PFAA’er til land for at forklare tilgængelige empiriske data.

Biografi

Ian Cousins ​​er professor i organisk miljøkemi ved Institut for Miljøvidenskab ved Stockholms Universitet i Sverige. Han leder en forskergruppe, der fokuserer på at forstå kilder, transport, årsag og eksponering af organiske forurenende stoffer. Han har forsket i PFAS i mere end 20 år. Ian har udgivet omkring 200 tidsskriftsartikler. Han er nuværende koordinator for PERFORCE3-projektet, som er et europæisk multi-partner ph.d.-forskeruddannelsesprogram inden for PFAS koordineret af Stockholms Universitet og finansieret af Horizon 2020. Ian er også arbejdspakkeleder i ZeroPM-projektet, som er et multipartner forskningsprojekt finansieret af Horizon 2020 og rettet mod PFAS og vPvB/PMT stoffer. Ian er associeret redaktør af Environmental Science and Technology og Environmental Au.

Søren Rygaard Lenschow

Søren Rygaard Lenschow

Senior Specialist

NIRAS

Oplæg: "Nuværende og fremtidige påvirkning af forurenende stoffer i grundvandet"

Dansk drikkevandsforsyning er baseret 99,9 % på brugen af ​​grundvand, der kan distribueres efter en simpel vandbehandling ved beluftning og filtrering i sandfiltre. I årtier har der været bekymring for forurening af grundvandsressourcer og drikkevandsboringer.

Oplægsholderen vil give en historisk gennemgang af forurenende stoffer fra olieprodukter og klorerede opløsningsmidler til pesticider og de seneste år poly- og perfluoralkylstoffer (PFAS). Historien viser, at tidlige advarsler om brug af pesticider med persistente og mobile metabolitter blev negligeret. Den nuværende tilstand viser, at brugen af ​​pesticider for 25-50 år siden har resulteret i nuværende problemer med forurenede drikkevandsboringer. Nyere undersøgelser viser, at forurenende stoffer i byområder opstår fra udvaskning fra byggematerialer og malede overflader. Præsentationen vil også give en status for den nuværende og potentielle fremtidige PFAS-påvirkning på grund- og drikkevand fra punktkilder som brandtræningsområder og lossepladser samt fra diffuse kilder som spredning af biosolider og slam fra vandbehandlingsanlæg på landbrugsjord . Nye undersøgelser viser, at PFAS i lave koncentrationer i havvand gennem berigelse med havsprøjt kan udgøre en trussel mod grundvand og drikkevandsboringer i kystområder.

Oplægsholderen vil give sit syn på fremtidige forurenende stoffer, og kravet om fremtidig regulering af kemikalier for at sikre, at vi reducerer brugen af ​​persistente forbindelser/metabolitter til et minimum. For at sikre rent og sundt drikkevand til nuværende og fremtidige generationer skal der være en tostrenget tilgang med avanceret vandbehandling i kombination med forebyggende tiltag, herunder oprensning af forurenede områder (hotspots) og grundvandsbeskyttelse ved forvaltning i oplande.

Biografi

Søren Rygaard Lenschow har arbejdet med forurenet jord, grundvand og drikkevand i mere end 25 år. Hans faglige erfaringer har omfattet stedsundersøgelser og afhjælpning af en bred vifte af forurenende stoffer, herunder olieprodukter, klorerede opløsningsmidler, pesticider og per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS). Søren har arbejdet på tværs af geologi, geo-kemi, forureningskemi, hydrologi og indsigten i historien om industriel og agroindustris udvikling. I løbet af et årti har Søren været en førende ekspert i Danmark i påvirkningen af ​​brugen af ​​pesticider på dansk grundvand og drikkevandsboringer, herunder vurdering af forurening fra punktkilder, hvor pesticider er blevet håndteret eller bortskaffet. Søren har i de senere år undersøgt PFAS’ indvirkning på grundvand, overfladevand og jord fra brandtræningspladser, lossepladser, brug af biosolider og slam på landbrugsjord og andre kilder. Siden 2022 har Søren haft særligt fokus på at undersøge og forstå virkningen af ​​PFAS fra havsprøjt på grundvand, overfladevand, jord mv i kystområder. Søren er en erfaren underviser og foredragsholder.

Søren Rygaard Lenschow er uddannet kandidat i miljøteknik fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Søren arbejder som senior specialist hos NIRAS, et værdidrevet, tværfagligt ingeniørrådgivningsfirma, der er grundlæggende engageret i bæredygtig fremgang og levering af service.

Atle Sommer

Atle Sommer

Senior politisk leder

Den Hollandske Ambassade

Oplæg: "Vandforvaltning I Nederlandene"

Vand har alle tider været et vigtigt område for Nederlandene og den erfaring som landet har opbygget indenfor både løsninger og forvaltning.  Sammen med Danmark søger Nederlandene at vise globalt lederskab med løsninger til klimaforandringerne.  Tidligere i år var Nederlandene, sammen med Tajikistan, vært for FNs vandkonference i New York, hvor man søgte at øge målsætningen for at implementere konkrete vandløsninger.  Men hvad med de lokale udfordringer og roller? Hvordan løser Nederlandene forvaltningsopgaverne derhjemme og hvordan er vandområdet finansieret?  I dette indlæg får vi inspiration fra Nederlandene og en gennemflyvning af hvordan landet har valgt at forvalte sin vandsektor.

Biografi

Som Senior Policy Officer ved den Nederlandske Ambassade arbejder Atle for at sikre stærkere bånd mellem Nederlandene og Danmark på vand- og energiområderne; både mellem myndigheder, forskningsinstitutioner, NGO´er og virksomheder.  Vandområdet er kendetegnet ved sin kompleksitet og essentielle rolle i flere industrier og på det område kan både Danmark og Nederlandene lære fra hinanden.  Med erfaring fra arbejdet med energiomstillingen har Atle også arbejdet med både vandinfrastruktur og brint.  På begge områder har både Danmark og Nederlandene store planer for udvidelse af offshore og udvikling af brintinfrastruktur.

Carsten Kissmeyer

Carsten Kissmeyer

Borgmester

Ikast Kommune og Ikast-Brande Kommune

Oplæg: "Den Hollistiske Vandinfrastruktur"

For at blive uafhængig af fossile brændstoffer, er det afgørende at kunne lagre energi fra bæredygtige, men ustabile energi-kilder som vind eller sol. Her kommer Power-to-X-industrien ind i billedet, som en ny vigtig spiller der de seneste år har fået stort momentum – både politisk og økonomisk. Mere end 28 produktionsanlæg er indtil videre blevet annonceret i Danmark alene, og bliver de til virkelighed, vil deres produktionskapacitet allerede overstige regeringens mål om 6 terawatt i 2030. Men da anlæggenes placering hovedsageligt baseres på tilgængeligheden af grøn energi, overser mange vigtigheden af tilgængelighed til en bæredygtig vandressource i dette nye forretningseventyr.

PtX-industrien i Danmark vil være centreret omkring brintproduktion. Brint produceres ved at bruge grøn elektricitet til at adskille vandmolekyler til oxygen og brintgas, hvilket gør vand til en essentiel ingrediens for at kunne lykkes med den grønne omstilling. PtX-anlæg vil have behov for store mængder vand og det vil lokalt betyde, i mange tilfælde, at den lokale forsyning vil skulle levere 50-100% mere vand end normalt. Brug af værdifuldt drikkevand fra vores dybe grundvandsmagasiner til denne nye industri virker uholdbart og ikke på linje med industriens bæredygtigheds-værdier. En spændende løsning kan muligvis findes i relation til andre udfordringer i vores samfund omhandlende at skulle håndtere stigende mængder overfladevand. Årligt nedbør over Danmark er støt stigende, og mange områder kæmper allerede nu med periodevise oversvømmelser af blandt andet landbrugsarealer. Vi vil dykke ned i de muligheder og synergier, som PtX-industrien skaber i forhold til nye måder at håndtere klima-vand på i vores samfund, samtidig med at drikkevandsreserver beskyttes. Vi vil se på de politiske aspekter, da der er både muligheder og barrierer, og vi vil se på fordelene og nødvendigheden af at finde nye holistiske løsninger på tværs af sektorer.

Biografi

Carsten Kissmeyer er forhenværende direktør for Handelshøjskolen i Ikast, borgmester i Ikast Kommune og Ikast-Brande Kommune, regionsmedlem (2.næstformand) i region Midtjylland og senest Folketingsmedlem for partiet Venstre. Carsten har som tidligere ordfører forsyning, et indgående kendskab de politiske forhold på Klima, energi og vandområdet

Som borgmester for Ikast-Brande Kommune, der i mange omgange er kåret som Danmarks bedste Erhvervskommune, har Carsten en indgående erfaring med hvad der kræves for at skabe de bedste forhold for erhvervsvirksomheder. Som politiker har Carsten holdningen at det ikke er muligt at fjernstyre forsyninger fra centralt hold.

Rolf Johnsen

Rolf Johnsen

Kontorchef, Region Midtjylland

Danske regioner

Oplæg: "Vand og tørke på tværs"

Vand på overfladen, under jorden som grundvand og langs vores kyster strømmer på tværs og giver liv, muligheder og udfordringer. Samtidig ser vi ind i længere perioder med tørke, hvor vandforvaltning er centralt. Der er brug for at se det i sammenhænge. Der er brug for at arbejde tæt sammen for at sikre helheder og at de rette løsninger skabes. Der er ingen aktør der kan gøre det alene og der er brug for sammenhængskraft og koordinerende indsatser for at øge samtænkning og samarbejde. Heri ligger et stort potentiale for bedre løsninger på oversvømmelser, tørke og vandhåndtering på tværs.

Om det er en udfordring med at finde den rette indsnævring ved fjordsystemer til sikring imod oversvømmelser i Limfjorden eller det er hvem der skal lide under oversvømmelser i tværgående vandløb, så skal det løses i partnerskaber på tværs af aktører. Region Midtjylland har i dag en faciliterende og understøttende rolle, og dette arbejde ville have en endnu større effekt, hvis det skete på baggrund af en ensartet struktur på tværs af landet, så der er en overordnet prioritering af projekter og offentlige midler. Tilgangen vil endvidere gøre det muligt at tilrettelægge hjemtag af EU-finansiering mere systematisk og målrettet på den lange bane.

Biografi

Rolf Johnsen har gennem sin karriere arbejdet med en bred palette af miljøopgaver. Opgaverne strækker sig lige fra myndigheds og forvaltningsopgaver til udviklingsopgaver indenfor klimatilpasning, vandhåndtering til reduktion af ressourceforbrug og klimagasudledning. Han har i sin karriere stået i spidsen for en række nationale og internationale projekter inden for områderne.

Som kontorchef i Region Midtjylland varetages i dag afdelingens ledelsesopgaver inden for miljø og klima. Opgaverne fordrer et godt og dialogbaseret samarbejde med særligt kommunerne, men også en række andre aktører – eksempelvis virksomheder, videninstitutioner og ikke mindst de berørte borgere. Endvidere besiddes en række hverv i nationale og internationale netværk og projekter. Her kan nævnes ENCORE (Europæisk netværk blandt regioner i Europa om klima og miljø), Klimaalliancen (Nationalt projekt som forlængelse af DK2020), KlimaMidt (Regionalt netværk til understøttelse af implementering af klimahandleplaner).

Han arbejder, ud fra et vand og klimafagligt grundlag, målrettet for forandring og fokus på den regionale rolle i den grønne omstilling til understøttelse af bedre og hurtigere tilpasning og afbødning.

Laura A Wendling

Laura A Wendling

Forskningsleder

VTT Technical Research Centre, Finland

Oplæg: "Fra teori til praksis: samskabende innovation indenfor klimatilpasning"

Stadig hyppigere ekstreme vejrforhold på grund af klimaforandringer ledsaget af ubæredygtig historisk ressourceanvendelse og forvaltningspraksis skaber den perfekte storm – truer vores levebrød, velvære og miljø i hele Europa og rundt om i verden. Ud over en betydelig indsats for at afbøde klimaændringer, for eksempel ved at reducere CO2 og andre drivhusgasemissioner, er en bred vifte af aktiviteter, designet til at tilpasse sig vores skiftende klima og opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer, i gang. EU-strategien for tilpasning til klimaændringer giver top-down vejledning om nationale og subnationale tiltag, der er tilpasset strategiens kernemål om smartere, hurtigere og mere systemisk transformation til klimamodstandsdygtighed i hele Europa. Disse top-down-mål skal være effektivt forbundet med bottom-up-initiativer, der involverer tværsektoriel innovation, skabt i fællesskab med interessenter for at udvikle smartere, mere inkluderende og mere modstandsdygtige lokale og regionale økosystemer. Innovative ideer, der understøtter indsatsen for tilpasning til klimaændringer, er i overflod, ligesom rammer og metoder til interessentengagement og samarbejdsaktioner. Innovationer i lokal og regional skala, der opstår fra samarbejdsaktioner, giver lokalsamfundene mulighed for at udvikle en fælles vision og samskabe lokalt tilpassede løsninger, der leverer en bred vifte af co-fordele. Den viden, der opnås gennem erfaringer med relativt små innovationsaktioner til støtte for klimatilpasning, kan udnyttes til opskalere og mainstream nye teknologier og praksis, der effektivt forbinder top-down og bottom-up initiativer, hvilket giver flere sociale, miljømæssige og økonomiske fordele.

Biografi

Laura Wendling leder forskergruppen Nature-Based Solutions ved VTT Technical Research Center i Finland. Hendes forskning involverer multidisciplinær innovation, der sigter på at tilpasse sig og afbøde virkningerne af klimaændringer, med stort fokus på udviklingen af ​​nye teknologier og praksisser til at opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringer i menneskepåvirkede systemer. Laura er koordinator for Horizon Europe-projektet Regions4Climate (www.regions4climate.eu). Regions4Climate-projektet støtter EU’s mission for tilpasning til klimaændringer ved at arbejde sammen med lokale interessenter i 12 forskellige europæiske regioner for at udvikle og demonstrere tværsektorielle teknologiske og naturbaserede innovationer, der øger den sociale, økonomiske og miljømæssige modstandsdygtighed over for klimapåvirkningerne lave om. Laura koordinerede tidligere Horizon 2020-projektet Urban Nature Labs (www.unalab.eu). Urban Nature Labs-projektet samarbejdede med lokale interessenter gennem etableringen af ​​Living Labs for at skabe, implementere og evaluere fordelene, omkostningseffektiviteten, den økonomiske levedygtighed og replikerbarheden af ​​naturbaserede løsninger til klima- og vandresiliens.

da_DK