om klimatorium

Klimatorium er et innovativt klimacenter placeret på Danmark’s vestkyst.

Klimatorium er mødestedet, der samler civilsamfund, myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner til debat om livsstil, forebyggelse og tilpasning til de klimaudfordringer, vi står overfor.

Et mødested med en mission og en vision

Klimatorium’s mission er, gennem samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, viden institutioner og civilsamfundet, at udvikle nye løsninger på aktuelle og fremtidige udfordringer indenfor områderne: Kystnære Klimaudfordringer, Grøn Energi, Cirkulær Økonomi, Vand og Miljø. Løsninger som kan anvendes og formidles lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

blank

Løsninger tager afsæt i lokale udfordringer og spredes internationalt

Stigende grundvand, terrænsætninger, ekstreme
regnmængder og stigende hav- og fjordniveauer
– dette er vandudfordringerne i Lemvig-området.

Samtidig er det baggrunden for Klimatorium, som omsætter projekter og idéer
til virkelighed og dermed skaber arbejdspladser og lokal udvikling. Klimatorium arbejder også internationalt med borgere og samarbejdspartnere i Europa og resten af verden, der alle har til formål at skubbe på innovative klimaløsninger og dermed bidrage til at bringe kloden i balance.

blank

Klimatorium skaber løsninger og udbreder kendskabet til dem

Klimatorium skaber projekter, der styrker den grønne omstilling og tilpasser menneskets liv til de nuværende klimaudfordringer.
Det sker med afsæt i FN’s verdensmål – og med at etablere Quadruple Helix-samarbejder mellem det offentlige, private virksomheder, lokale borgere og videns-institutioner – til gavn for både lokalområdet og verdens klima!

For at kloden skal i balance igen, er der brug for, at vi giver mere tilbage til jorden, end vi tager.
Klimatorium bidrager hertil med projekter og løsninger indenfor kystnære klimaudfordringer, grøn energi, cirkulær økonomi samt vand og miljø, herunder indsamling og formidling af viden om saltvand i relation til klimatilpasning.
Klimatorium arbejder endvidere på at udbrede forståelsen for klimaets situation i dag – og hvordan vi arbejder på at løse disse udfordringer.

blank

klimasamarbejde

Vand og Klima har et globalt marked på 3000 mia. kr. Det er en sektor som betyder rigtig meget for Danmark og med en helt klar handlingsplan som er defineret under Vandvisionen 2025.

Med Vandvisionen 2025 ønsker Danmark at fordoble eksporten af vandteknologi og skabe 4.000 nye arbejdspladser inden for branchen.

Klimatorium er en af byggestenene til at nå målene for 2025, hvor Danmark skal være verdensførende i at levere intelligente, bæredygtige og effektive vandløsninger. Danmark skal være vækstcenter for smarte vandløsninger og det hele starter i Klimatorium hvor klimainnovative virksomheder og andre relevante samarbejdspartnere samles i et frugtbart erhvervsmiljø omkring klima, vand, energi og cirkulær økonomi. Gennem Klimatorium’s fantastiske miljø og netværk kan partnerne samarbejde indenfor forskning og uddannelse.

Projekterne bliver bla. fremvist til erhverv og offentlighed gennem Klimatorium’s lokaler i Lemvig. Klimatorium har tæt samarbejde og dialog med internationale partnere og kan derfor hjælpe dansk erhvervsliv øge deres eksport ved at markedsføre og fremvise danske løsninger og øge klimaturismen.

blank

en del af c2c cc

Klimatorium er en del af Coast 2 Coast Climate Challenge (C2C CC) – et seksårigt klimatilpasningsprojekt, der forløber i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2022. Projektet støttes af LIFE-programmet med ca. 52 mio. kr. og har et samlet budget på ca. 90 mio.kr. Dertil kommer alle anlægsomkostningerne i forbindelse med realisering af de mange løsninger, som udvikles under projektforløbet.

Projektet ledes af Region Midtjylland, der i tæt samarbejde med de øvrige 30 partnere vil arbejde for at skabe en klimarobust region ved: at formulere en fælles langsigtet strategi blandt de lokale aktører, og ved at implementere de kommunale klimatilpasningsplaner målrettet, idet de nødvendige analyser og aktiviteter koordineres, og ved at identificere og forbedre ressourcer og kapaciteter blandt borgere, kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder i vandbranchen.

Projektet gennemføres i en række delprojekter (24 stk.) og tværgående aktiviteter. Forskellige partnere har bragt delprojekter ind i C2C CC. Et af disse delprojekter er Klimatorium.

blank

quadruple helix

Klimatorium er bygget ud fra Quadruple Helix tankegangen. Herunder skal forstås vigtigheden i samarbejde mellem de fire segmenter:

– Forskning & uddannelse
– Det offentlige / regering
– Det private / virksomheder
– Det civile samfund

Quadruple Helix tankegangen udspringer i Triple Helix, men hvor det civile samfund er tilføjet. Dette er for at understrege vigtigheden i inddrage borgerne. Det er ikke innovation der er omdrejningspunkt alene. Det er altafgørende at man udvikler i henhold til det civile samfunds behov og forespørgsler. Gennem samarbejde mellem de fire segmenter, finder aktørerne frem til innovative klimaløsninger og formår at formidle et stærkt budskab. 

Se video her.

Klimatorium

DANMARKS INTERNATIONALE KLIMACENTER

Klimatorium har til huse på havnen i Lemvig, et af de steder hvor klimaudfordringerne mærkes og ses.

Fortællingen bag byggeriet

Klimatorium bygningens arkitektoniske hovedgreb er pragmatisk med udgangspunkt i motivet for industrihavnens bådebyggerhaller. Det tager sit udgangspunkt i den ‘barre’-struktur, som Lemvig’s havn allerede antyder og som er videreført fra den tidligere industrihavn i både smedens værksted og den nye boligbebyggelse på den anden side af byggegrunden.

Klimatorium lægger sig tilnærmelsesvist vinkelret på havnefronten blandt de parallelle rektangulære længer, der formidler kig og adgang til vandet imellem sig. Bygningen er i to plan og tilpasser sig derved skalaen af den eksisterende bebyggelse ved havnen. Den glasbeklædte facade om stueetagen skaber transparens og åbenhedi gadeplan fra alle sider, hvilket binder området visuelt sammen på tværs af bygningen. bygningens indre kommer derved til at fremstå inviterende og åben og vil pirre forbipasserende og besøgendes nysgerrighed overfor det, der foregår indenfor.

Landskabet er organiseret af isobarlinjer, som på et vejrkort – eller et såkaldt frontkort. Isobarlinjer indikerer forskellige i lufttryk, der skaber vind. Linjerne i landskabet er således en repræsentation af den vind, der ofte kan opleves på havnen i Lemvig, og som ind imellem fører til oversvømmelser. De organiske former, får desuden landskabet til visuelt at smelte sammen med skateparken.

Isobarlandskabet flyder ind i bygningen og de organiske former møder facaden i hovedindgangen, hvor de videreføres i facaden, så der dannes en ikonisk bølgende lomme i lyst træ. Lommen danner et mikroklima med læ for vinden og former et oplagt samlingssted for mennesker på pladsen.

Motivet henviser til en bølge på havet og til skrogene på de fiskekutteren som historisk set har karakteriseret området og hylder derved områdets natur, fiskerkultur og lokale byggeskik.

blank
blank
blank
blank
blank
blank
blank
da_DK