Forurenet jord kan renses ved hjælp af opvarmning

Det er lykkedes for firmaet Krüger A/S at fjerne alle pesticider og 99,5% af kviksølvet i et forsøg med noget af den forurenede jord fra den efterhånden landskendte Høfde 42 ved Harboøre.

Forureningen  ved Høfde 42 skete tilbage i 1950’erne og 1960’erne i forbindelse med udledning af spildevand og deponering af fast affald i klitterne tæt ved havet.

Krüger A/S har testet en metode, hvor man opvarmer jorden til 350 grader ved hjælp af elektriske varmelegemer. Efterfølgende behandles dampene, så de kan renses for pesticider og kviksølv.

Da der således nu er en løsning på forureningsproblemet, er det alene et spørgsmål om finansiering af den rensning, der skønnes at ville strække sig over 2,5 til 4 år. Et foreløbigt skøn – primo 2020 – er en omkostning i størrelsesordenen 175 mio. kroner.

 

Kviksølv og kunst

Forsøget med at rense den forurenede jord betød, at en lille halv liter kviksølv blev trukket ud af jorden. Da det positive rensningsforsøg skulle formidles videre i Klimatorium, blev opgaven givet videre til kunstneren Jens Ingmar. Hans ideer og skitser er blevet realiseret af projektleder Bo Hviid Nielsen fra Lemvig Vand.

”Jeg har i flere år haft en stor glasfiberkugle liggende i haven. Jeg har ventet på det rette øjeblik og den rigtige idé. Jeg har hele tiden vidst, at kuglen skal være et symbol på jorden. Det var derfor nærliggende at lade kuglen være den forurenede og lidende jord med flydende kviksølv liggende og skvulpe i sit indre”, udtaler Jens Ingmar.

Man kan måske more sig lidt i denne ellers dystre forureningssnak over en lille leg med den engelske skrivemåde for 42. – 42nd – en slags titel på kunstværket kunne være 42(e)nd!

 

 

 

Krüger er ikke ene om at have fundet en metode til forureningsbekæmpelsen. Også Fortum Recycling & Waste, Firmaet Fortum Recycling, der siden 2018 har arbejdet på at finde en god metode til at oprense giftdepotet i sandet, har renset 99,5 procent af giftstofferne ud af sandet.

 

Op mod 80% af det forurenede sand, kan firmaets løsning få rent ved at behandle det én gang i det nye anlæg. De resterende 20% skal behandles to gange, hvorefter det i forhold til både kviksølv og pesticider opfylder kriterierne, så det kan nyttiggøres til konstruktionsformål.

 

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank