I går kunne vi byde Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti velkommen hos os i Klimatorium.

Vi præsenterede her nogle af de spændende projekter som Klimatorium er med i – ud fra vores vision om både at gavne klimaet og det danske erhvervsliv. Det giver mening at diskutere, hvordan vi kan integrere klimavenlige initiativer i erhvervslivet, skoler, uddannelser, det civile og andre vigtige områder.

Med var også Jens Lønberg Pedersen som er medlem af Kommunalbestyrelsen i Lemvig, Jens Jørn Porup der er formand for Lemvig Konservativ Vælgerforening, Jørgen Nørby som er bestyrelsesformand i Klimatorium og Lars Nørgård Holmegaard direktør i Klimatorium.

Klimatorium sætter pris på at få mulighed for at fortælle om vores arbejde med at fremme klimavenlige løsninger, og at inddrage klima i den aktuelle debat på en positiv måde. Som Søren Pape gav udtryk for, gør vores indsats en forskel for den grønne omstilling og erhvervslivet i vores region og rundt i landet.

Det var en givende dag med meningsfulde samtaler og muligheden for at fremvise vores engagement i at skabe en mere bæredygtig fremtid.

da_DK