Det nationale klimatopmøde

17.-18. august

PRAKTISK INFO

OPLÆGSHOLDERE

DAG 1 · 17. august 2022

DAG 2 · 18. august 2022

  • RKlima og bæredygtighed med involvering af alt fra børn, unge, borgere, politikere, private som offentlige erhvervsliv samt forskning
  • RHybrid konference med mulighed for både fysisk og virtuel deltagelse
  • RFire faglige spor du kan vælge mellem

VÆRTERNE 2022

VÆRTERNE 2022:

Program 2022

1. maj offentliggør vi programmet og åbner for tilmelding

Vi har samlet en oversigt over vores aktiviteter, som kommer til at foregå i dagene til Det Nationale Klimatopmøde 2022. Download programmet for oven eller klik på titlerne her under for at læse mere om hvert enkelt arrangement.

Markedsplads med innovative projekter, produkter, løsninger og initiativer for tilmeldte

kl. 08:30-17:00 (15:00)

Parkering

Der er ladestationer ved Klimatorium, og en række øvrige p-pladser her omkring.

Vejvisning fra togstation til Klimatorium

Se rute

Overnatning

Se oversigt over hoteller

Oplev og se

Vi linker til en række seværdigheder i vores område

speaker

Key Note Speaker

Andrew Simms

Andrew Simms, der blandt andet er co-director ved tænketanken ”The New Weather Institute”, vil fortælle os om det at skabe hurtige forandringer i systemer der er i ubalance – uden at miste balancen. For at skabe store forandringer, særligt hvis de skal ske med den hastighed vi i dag har brug for, kræver det både systemiske ændringer og adfærdsændringer. Hvordan vi kan bidrage til at fremme systemiske og adfærdsændringer vil vi forhåbentlig være klogere på efter Andrew Simms´ åbning af konferencen!

Andrew Simms er forfatter, analytiker og ...

…med-direktør for tænketanken the New Weather Institute. Han er forskningsmedarbejder ved Center for Global Political Economy ved University of Sussex og stipendiat ved New Economics Foundation.

Andrew Simms går ind for idéen om...

…økologisk gæld som en illustration af, i hvilken grad økonomier opererer ud over miljøtærsklerne, og indledte den årlige markering af dagen, hvor verden skønnes at gå i ‘overshoot’, World Overshoot Day.

Andrew Simms er en politisk økonom og miljøforkæmper...

Han studerede ved London School of Economics, og har en mastergrad i udvikling og international politisk økonomi. Han har skrevet en række rapporter om klimaændringer, globalisering og lokalisering, udviklingsspørgsmål, gæld (konventionel og økologisk gæld), finans og bankvirksomhed, virksomhedsansvar, genteknologi og fødevaresikkerhed. Han opfandt udtrykket ‘klon-byer’ for at beskrive de økonomiske og homogeniserende virkninger af udbredelsen af kædedetailhandlere i bymidter.

 

Key Note Speaker

Andrew Simms overtager stafetten fra sidste års keynote speaker, Kees Klomp, der fortalte, at der findes et alternativt økonomisk paradigme end den traditionelle, nemlig økonomisk vækst. Den såkaldte ”purpose economy”, også kaldet ”well being økonomi”.

dag 1

17. august 2022 // Klimatopmøde // Klimafolkemøde

Sted:

Klimatorium · Havnen 8, 7620 Lemvig

synergien · torvet 4-5, 7620 Lemvig

DAG 1 · Klimatorium – “jorden i balance”

Verdens befolkning bruger jordens ressourcer hurtigere, end de kan genskabes! Global Footprint Network oplyser, at i 2021 faldt Earth Overshoot Day 29. juli. Derfor stiller dette års Klimatopmøde stiller skarpt på den nødvendige omstilling, samt hvordan vi derigennem kan bidrage til at skabe en bedre jordklode. Fokus er at vise tilgange og konkrete eksempler, som kan inspirere og vise veje – det er der brug for i Danmark og globalt!

Efter en fælles velkomst, opdeles dagens program i fire fagspor, hvor der dykkes ned i konferences hovedspørgsmål.

Bemærk! Konferencens første dag afholdes på to lokaliteter;
Klimatorium og i Synergien.

Efter tilmelding vil du modtage en mail om, hvilken lokalitet du skal starte din deltagelse ved Klimatopmødet. Lokationer er i kort afstand fra hinanden, og vi har selvfølgelig tænkt på praktikken når du kommer.

Spor 1
Cirkulær Økonomi

Hvordan kan vi bruge den cirkulære tænkning til at fremskynde en klode i balance?

Ressourceknaphed og brug af ressourcer er et relevant tema i kampen om at opnå en klode i balance. Vi har gennem mange år vænnet os til en brug-og-smid væk kultur, hvor vi først og fremmest designer og forbruger lineært – fra vugge til grav.

Vi skal blive bedre til at passe på de ressourcer, vi har, men hvordan gør man det?

I sporet om cirkulær økonomi får du både teoretiske vinkler og praktiske eksempler på, hvordan vi kan arbejde cirkulært – fra vugge til vugge. Du kan altså både møde dem, der udtænker løsningerne, og dem der arbejder med dem i praksis – både private virksomheder og offentlige organisationer. Du vil både blive inspireret med ny viden og med praktiske eksempler, du kan lære af.

Spor 2
CO2 Reduktion

På ’reduktionssporet’ er der fokus på omstillingen til vedvarende energi, bæredygtighed, regeneration, synergi og integrerede systemer. Sessionerne omhandler derfor de store systemiske ændringer, der er nødvendige for at opnå en jord i balance, og som vil blive forsøgt gjort håndgribelige i en dansk kontekst. 

Spor 3
Klimatilpasning

Landbrug, solcelleparker, parkeringspladser, parcelhuskvarterer
Over 70 procent af Danmarks areal er enten bebygget eller i landbrugsmæssig drift. Samtidig ønsker vi havkig, skov og natur, hvilket sætter plads og ressourcer under pres. Fremtidens stigende havvandsstande og øgede mængder nedbør vil resultere i flere oversvømmelser og skader. Hvem skal betale, og hvad skal prioriteres?

Klimatilpasningssporet vil give et indblik i, hvordan vi ved hjælp af langsigtet arealplanlægning, og ved at give plads til naturen, har mulighed for at skabe billigere og bedre løsninger med værdi for flere.

 

Spor 4
Vandteknologiske løsninger

Sporet vandteknologi taler ind i, hvordan vandteknologiske løsninger kan bidrage til en jord i balance. Sporet giver både et internationalt og et helhedsperspektiv på, hvordan teknologi kan bidrage til den grønne omstilling. Derudover vil der blive præsenteret konkrete løsningsforslag fra de nationale erhvervsfyrtårnsprojekter, der vil danne baggrund for efterfølgende debat. Som afslutning zoomer vi ind på digitalisering i vandsektoren, og hvad der skal ske for at vi mennesker bliver i stand til, at tilegne os de nye teknologier som er på vej.

Fælles
09:00-09:10 - Velkomst v/Klimatorium, Lemvig Kommune og Region Midtjylland
09:10-09:15 - Intro v/ Moderatorer Nina Bendixen & Kristian Ring Hansen-Holt

Moderatorer Nina Bendixen, vejrvært og klimajournalist & Kristian Ring-Hansen Holt, journalist og studievært for DR1, AFTENSHOWET introducerer Klimatorium’s Nationale Klimatopmøde 2022

09:15-10:00 - KKeynote – Andrew Simms – Rapid systemic and behavioral transitions (Sprog: Engelsk)

Forsker ved Center for Global Political Economy, University of Sussex og co-director ved tænketanken the New Weather Institute.

For at opnå en jord i balance skal vi skabe store forandringer – meget hurtigt. Vi skal derfor have indblik i, hvordan man kan skabe både systemiske ændringer og adfærdsændringer, samt hvordan disse forandringer på forskellige niveauer af samfundet kan påvirke hinanden.

10:30-11:00 - PAUSE (excl. skift)

Der serveres forfriskninger i pausen

Tid til netværk og dialog på tværs.

Det er ikke muligt at skifte mellem sporene i denne pause

Spor 1
11:00-12:00 - Session 1 · fagspor (Sprog: Engelsk)

Cirkulær økonomi handler også om visioner og teoretiske begreber.
I denne første session kan du dykke ned i nogle af de tænkninger der ligger bag cirkulær økonomi for at blive klogere på, hvordan man kan bringe kloden i balance med de rette værktøjer.

Spor 2
11:00-12:00 - Session 1 · fagspor (sprog: dansk)

FN’s Klimapanel tegner igennem IPPC rapporterne et utvetydigt billede af hidtil uset store klimaudfordringer, vi som verdenssamfund står overfor. Parisaftalen er det internationale fundament til at hå̊ndtere disse udfordringer, men det kræver større ambitioner og meget hurtigere handling fra alle lande, for at skabe de nødvendige ændringer.

En af hovedforfatterne bag IPPC rapporten, Sebastian Mernild, kommer og sætter rammen for sporet, og fortæller hvorfor det er vigtigt, at vi som verdenssamfund laver de nødvendige ændringer netop nu.

Spor 3
11:00-12:00 - Session 1 · fagspor (sprog: dansk)

Hvorfor er langsigtet planlægning og prioritering af klimatilpasningsindsatsen vigtig? Hvad gør vi i Danmark i dag, hvad er udfordringerne og hvorfor er det ikke nok, når vi ser ind i en fremtid med ændrede nedbørsmønstre og stadig stigende vækst og byfortætning?

Spor 4
11:00-12:00 - Session 1 · fagspor (Sprog: Engelsk)

Vand er essentielt for alt og alle på denne jord. I Danmark er der i dag stadig rigeligt med vand, men mange steder i verden er det allerede en knap ressource. Klimaændringerne medfører bl. a. at vand bliver en større og større udfordring.

I denne session behandler Susan Krumdieck, transition-, mechanical- og energy-ingeniør fra USA, hvordan vandteknologier kan lede os til en bæredygtig fremtid, og hvordan vand er den røde tråd i en jord i balance.

12:00-13.00 - FROKOST (inkl. skift)

Der serveres en lækker vegetarisk og klimavenlig frokost lavet af lokale råvarer.

Det vil være muligt at skifte spor i pausen.

Spor 1
13:00-14:30 - Session 2 · fagspor (sprog: dansk)

Fra teori til praksis. I denne session kan du møde private virksomheder, der dyrker det cirkulære i deres forretningsudvikling. Du kan høre, hvilke tanker virksomhederne gør sig og blive inspireret af de gode idéer og løsninger, der allerede findes derude.

Spor 2
13:00-14:30 - Session 2 · fagspor (sprog: dansk)

I denne session vil der være fokus på bæredygtig udvikling fra et overordnet samfundsperspektiv. Med afsæt i en holistisk forståelse af bæredygtighed vil både de sociale, økonomiske og miljømæssige vinkler blive belyst i relation til bæredygtig udvikling på samfundsniveau.

Spor 3
13:00-14:30 - Session 2 · fagspor (Sprog: Engelsk)

Holland er foregangsland, når det kommer til planlægning af vand, og det er med god grund, for mere end halvdelen af indbyggerne bor under havoverfladen, som er beskyttet af diger. Flere hollandske projekter fremhæver, hvordan inddragelsen af lokale aktører og samarbejde på tværs af fagligheder skaber merværdier i planlægningen af vandet i nye landskaber.

Spor 4
13:00-14:30 - Session 2 · fagspor (Sprog: dansk)

Regeringen har tildelt en halv mia. Dkr. til otte erhvervsfyrtårne, som skal lede Danmark til en bæredygtig og klimarobust fremtid.

Midtjylland er udpeget til at være erhvervsfyrtårn inden for vandteknologiske løsninger og er netop startet med en lang række projekter med fokus på vand. Erhvervsfyrtårnet hviler på et stærkt fundament af virksomhedsinvolvering, og det er et åbent samarbejde på tværs af mange aktører og projekter.

I denne session møder du de konkrete vandteknologiske løsninger, der udvikles i disse fyrtårnsprojekter. Vi går helt ned i praksis med projektlederne, hvorefter der vil være debat-diskussion med publikum.

14:30-15:00 - PAUSE (inkl. skift)

Der serveres kaffe I pausen.

Tid til netvær og dialog på tværs.

Det vil være muligt at skifte spor i denne pause.

Spor 1
15:00-16:30 - Session 3 · Fagspor (sprog: dansk)

Det offentlige kan skam også. I denne session kan du høre fortællinger fra nogle af vores offentlige organisationer, der arbejder med at blive cirkulære. Hør både om udfordringer og gevinster og tag det med dig hjem til din egen organisation, så I også kan tage næste skridt.

Spor 2
15:00-16:30 - Session 3 · Fagspor (sprog: dansk)

I denne session vil der være fokus på bæredygtig udvikling fra et mere personligt hverdagsperspektiv. Med afsæt i en holistiske forståelse af bæredygtighed vil både de sociale, de økonomiske og de miljømæssige vinkler blive belyst med fokus på handling, principper og adfærd på et hverdagsmæssigt niveau.

Spor 3
15:00-16:30 - Session 3 · Fagspor (Sprog: Engelsk)

Flere danske kommuner og projekter har sat et langsigtet perspektiv på arealplanlægningen og udviklingen af det danske landskab. Hvilke overvejelser og erfaringer gøres der i kommunerne og hos andre aktører inden for klimatilpasning, og hvordan arbejdes der for at fremme helhedsorienterede, langsigtede og værdiskabende løsninger i byerne og det åbne land?

Spor 4
15:00-16:30 - Session 3 · Fagspor (Sprog: Engelsk)

This session engages with interdisciplinary notions of smart water management systems in a Danish and international context from a technological and anthropological perspective. What does it mean to digitalize water? And what social, technological and cultural repercussions might it have for equitable water futures?

Fælles
16:30-17:00 - Jorden i Balance, Dialog · Tak for i dag

Der samles op på de fire spor og hovedbudskaber fra dagens konference fremhæves, inden vi takker for en rigtig god dag med dialog, debat og spændende indlæg.

Netværksmiddag 17. august kl. 19:00

Pris kr. 350,00 / kuvert

Netværksmiddagen afholdes på det lokale Hotel Lidenlund med plads til 110 pladser.
Du får serveret en klimavenlig menu med lokale råvarer og et glas inkl.

 

dag 2

18. august 2022 // Klimatopmøde // KlimApolitikermøde

Sted: Klimatorium · Havnen 8, 7620 Lemvig

DAG 2 · Klimatorium – “jorden i balance”

På konferencens anden dag skal vi både samle op på konferencens første dag, så vi sikrer, at den nye viden, der er fremkommet, bringes videre, og vi kan blive klogere på, hvad der driver store forandringer – særligt hvordan de menneskelige faktorer spiller ind.

Dagen afsluttes med en spændende paneldebat, hvor relevante politikere drøfter og reflekterer over, hvordan vi kan sikre den nødvendige forandring, for at få ”Jorden i balance”.

09:00-09:10 - Velkomst v/ Klimatorium, Lemvig Kommune og Region Midtjylland
09:10-09:30 - Præsentation og drøftelse af budskaber fra konferencens første dag v/ moderatorerne, Nina og kristian

Der vil her blive bygget bro mellem dag 1 og dag 2. Hvilke anbefalinger tager vi med os fra første dagen og hvordan får vi dem givet videre?

09:30-10:30 - Key Note - Jorden i Balance

Det står ret klart at der skal handles, og at store systemiske ændringer skal foretages. Men hvordan opnås politisk enighed, og hvordan lykkes vi med at få sat handling bag de mange ord?

10:30-11:00 - PAUSE

Der serveres forfriskninger i pausen.

Tid til netværk og dialog på tværs.

11:00-12:00 - Politisk Paneldebat: Hvordan vil politikere tilgå disse anbefalinger?

Med udgangspunkt i konferencens anbefalinger, vil politikerne drøfte hvordan vi kan sikre at nødvendige handlinger og ændringer, for at opnå en ”Jord i balance” igangsættes.

Hvem er ansvarlig for hvilke handlinger? Hvilke forandringer kan vi selv skabe i branchen? Hvilke skal vi formidle videre til andre, fx vores nationale politikere?

12:00-12:30 - Tak for i dag // Klimastafet

Hovedbudskaber fra årets konference fremlægges, og der reflekteres over de handlinger, vi står overfor.

Vi giver stafetten videre og ønsker, at dialogen og debatten fortsætter og ser frem til handling og spændende innovative tiltage mod en klode i balance.

output!

Formålet med at fremhæve og drøfte budskaberne fra konferencens første dag i fællesskab er at sikre, at vi efter konferencen står med et stærkt værktøj, som vi hver især kan bruge til at viderebringe konferencens væsentlige budskaber til de relevante parter. Så kan pointerne lever videre – også efter konferencens afslutningen.

Støttende Partnere:

Følgende beskrivelser af oplægsholdere ved årets klimatopmøde opdateres løbende i øjeblikket….

SPOR 2 · oplægsholdere

Professor & leder af SDU Climate Cluster

Sebastian Mernild

BIO

Dr. Scient. Sebastian H. Mernild is Pro-rector and a Professor in Climate Change and Glaciology. Since, 2020 he has been Pro-rector at the University of Southern Denmark (SDU). At present, he is also affiliated (20%) with University of Bergen (Geophysical Institute), where he is a professor in Climate Change and Glaciology. Mernild is also an IPCC Lead Author. In 2018, Mernild won the Rosenkjær Prize, and was nominated Dane of the Year, and in 2019, he was included in Kraks Blå Bog.Mernild worked in the US for seven years at the International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks (2006-2009), and at Los Alamos National Laboratory in New Mexico (2009-2013), and three years as senior research scientist/research leader at Centro de Estudios Científicos (CECs) in Valdivia, Chile (2013-2016). Further, he worked in Norway from 2016-2020 as full professor in Climate Change and Glaciology, and as Director of the Nansen Center (NERSC) in Bergen. After 15 years abroad he returned to Denmark in 2020.

SPØRGSMÅL TIL SEBASTIAN

ABSTRAKT

Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og at udbredte og hastige klimaforandringer har fundet sted. Den globale overfladetemperatur var 1,09°C højere i 2011–2020 end 1850–1900, hvor menneskeskabte årsager har ændret overfladetemperaturen med 1,07°C. Hvert af de sidste fire årtier har været varmere end noget foregående årti siden 1850. For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke. Mernild vil give jer en indflyvning til de klimaforandringer vi har set over tid, men også hvad vi forventeligt vil se af forandringer i årtierne der kommer.

KONTAKT

smernild@gmail.com

Oplæg på Klimatopmødet: CO2 Reduktion

"Et klima i forandring - en opdatering fra IPCC"

Dato: 17/08
(tid: 11.00 – 12.00)

Klimarådgiver og kampagnemedarbejder ved Klimabevægelsen i Danmark

Thomas Meinert Larsen

BIO

Klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark & Talsperson for kampagnen AnsvarligFremtidThomas Meinert Larsen er medstifter og mangeårig formand for NGOén Klimabevægelsen i Danmark. Han er ligeledes initiativtager til netværket AnsvarligFremtid, som siden 2013 har ført kampagne for, at institutionelle investorer skal øge frasalget af investeringer i kul-, olie og gas. Thomas fungerer i dag som kampagneleder for AnsvarligFremtid netværkets pensionskampagne. Han fungerer desuden som Klimapolitisk rådgiver for Klimabevægelsen. Thomas har tidligere været ansat som lektor på Københavns Universitet, men arbejder nu fuldtid med klimadagsordenen. Interessen for klimadagsordenen blev for alvor vakt i 2007, da det blev annonceret at Danmark skulle være vært for det internationale Klimatopmøde i København i 2009. Sidenhen er interessen kun øget, og hvor fokus tidligere har været fokuseret på klimaformidling og klimaaktivisme i det offentlige rum, så er fokus gradvist rettet hen mod hvordan strukturelle reformer kan bidrage til løsningen af klimakrisen, herunder vigtigheden af samspillet mellem det finansielle marked, grønne teknologier og politisk regulering skal accelereres hvis vi i Danmark og på globalt plan skal lykkes med at løse klimakrisen.

SPØRGSMÅL TIL THOMAS

ABSTRAKT

Adgangen til billige fossile brændsler har været forudsætningen for udviklingen af verdenssamfundet som vi kender det i dag? Fossile brændsler er hverdagens slaver for os alle. Men det enorme forbrug af fossile brændsler har en ubærlig omkostning, nemlig accelererende klimaforandringer som udgør en eksistentiel trussel for vores egen civilisation og for økosystemerne på kloden. Vi skal derfor hastigt nedsætte brugen af fossile brændsler, og det kræver en hastig transformation væk fra det nuværende fossil-baserede økonomiske samfundsorden som vi kender den i dag. Her spiller det finansielle system – herunder den enorme formue der er bundet op i kollektive pensionsopsparinger og private opsparinger – en helt fundamental rolle, en rolle som imidlertid kun kan forløses hvis politikerne etablerer de rette rammevilkår, herunder en høj CO2-afgift, for at sikre et fuldt stop for finansiering af nye fossile projekter, og en hastig acceleration af investeringer i grønne teknologier som vind, sol og energilagring. I sit oplæg vil Thomas præsentere sit bud på, hvordan politikere, finansielle institutioner, virksomheder, fagbevægelser og borgere skal sikre at penge og menneskelige ressourcer går fra at være modspillere til medspillere i løsningen af klimakrisen.

KONTAKT

thomaslas@gmail.com

Oplæg på Klimatopmødet: CO2 Reduktion

"Hvordan transformerer vi vores finansielle system fra modspiller til medspiller i løsningen af klimakrisen?"

Dato: 17/08
(tid: 13.00 – 14.30)

Lektor, SDU, Institut for Virksomhedsledelse

Julie Emontspool

BIO

Julie Emontspool is Associate Professor at the University of Southern Denmark (SDU) and Head of the interdisciplinary “Sustainable Markets” research cluster at SDU’s Faculty of Business and Social Science. Her research work focuses on the socio-cultural barriers that hinder individuals and groups in changing their consumption practices towards more sustainable options. She studies these barriers in a diversity of contexts related to social and environmental sustainability (shopping practices, relation to and consumption of nature, waste avoidance), with insights disseminated in several research articles and book publications. Julie collaborates with a large number of public and private organizations in her work, most recently, in exploring the European market potential of Jellyfish products, as well as municipalities’ turn to biodiverse “wild” gardening practices. Co-organizer and project lead for the yearly 24-hour case competition SDG CAMP, she furthermore connects students, public actors and companies to develop sustainable solutions to pressing corporate challenges.

SPØRGSMÅL TIL JULIE

ABSTRAKT

When addressing global challenges such as climate change or biodiversity declines, discussions often rapidly evolve towards devising strategies that encourage individual citizen-consumers to change their behavior. From raising awareness to nudging the adoption of sustainable consumption habits, these strategies generate an impression that global challenges could be solved if individuals would just behave differently. In her talk, Julie Emontspool critically examines this assumption, using examples from her own and her colleagues’ research work to unpack why relegating responsibility to the individual should not be seen as a solution. Having shown that responsibilization of the individual citizen-consumer is not only insufficient but also potentially harmful, she offers reflections on how societal actors can join forces in order to enable realistic behavioral change and address global sustainability challenges.

KONTAKT

Oplæg på Klimatopmødet: CO2 Reduktion

"Beyond individual responsibilization: how to effect realistic social change"

Dato: 17/08
(tid: 13.00 – 14.30)

Lektor og seniorforsker, Aalborg Universitet & Institut for rural- og regionalforskning

Kristian Borch

BIO

Klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark & Talsperson for kampagnen AnsvarligFremtidThomas Meinert Larsen er medstifter og mangeårig formand for NGOén Klimabevægelsen i Danmark. Han er ligeledes initiativtager til netværket AnsvarligFremtid, som siden 2013 har ført kampagne for, at institutionelle investorer skal øge frasalget af investeringer i kul-, olie og gas. Thomas fungerer i dag som kampagneleder for AnsvarligFremtid netværkets pensionskampagne. Han fungerer desuden som Klimapolitisk rådgiver for Klimabevægelsen. Thomas har tidligere været ansat som lektor på Københavns Universitet, men arbejder nu fuldtid med klimadagsordenen. Interessen for klimadagsordenen blev for alvor vakt i 2007, da det blev annonceret at Danmark skulle være vært for det internationale Klimatopmøde i København i 2009. Sidenhen er interessen kun øget, og hvor fokus tidligere har været fokuseret på klimaformidling og klimaaktivisme i det offentlige rum, så er fokus gradvist rettet hen mod hvordan strukturelle reformer kan bidrage til løsningen af klimakrisen, herunder vigtigheden af samspillet mellem det finansielle marked, grønne teknologier og politisk regulering skal accelereres hvis vi i Danmark og på globalt plan skal lykkes med at løse klimakrisen.

SPØRGSMÅL TIL KRISTIAN

ABSTRAKT

Med regeringens udspil “Danmark kan mere II” findes nu en skap målsætning for den grønne omstilling i Danmark. Imidlertid oplever borgerne alt for ofte et stort demokratisk underskud når kommunen planlægger for VE-anlæg. Hvis ikke staten skal overtage denne planlægningsopgave (og det skal de helst ikke), må kommunerne prioritere denne opgave langt højere end de fleste af dem gør i dag.

Kommunerne efterlyser mere hjælp fra staten, men mange af dem er ikke selv godt klædt på mht planlægningskompetencer, og til at samarbejde med borgerne om denne vigtige opgave.Borgerne er vrede over påduttet teknologiske løsninger som vindmøller og solcelleparker fordi de ikke kan gennemskue beslutningsprocessen, og fordi de oplever at udefra kommende selskaber løber med gevinsten, mens de står tilbage med en teknologisk anlæg de ikke har bedt om. Derfor bruger kommunerne mange ressourcer på at behandle klager fra borgerne.Staten på sin side mener at have gjort sit med en VE-lovgivning som skal kompensere borgerne for generne. Forskning viser imidlertid, at flere af VE-lovens elementer faktisk øger modstanden fra borgernes side.Når stat og kommune ikke kan finde fodslag i den grønne omstilling, hvordan skal borgerne så kunne?

Oplæget tager fat i løsninger, der både er demokratisk og langt mere effektiv en den gængse fremgangsmåde, hvor privatisering, teknologi og regler vejes tungere end lokal viden, fællesskaber og samskabelse.

Oplæg på Klimatopmødet: CO2 Reduktion

"Effektiv grøn energiomstilling via lokal forankring og demokratisk dialog"

Dato: 17/08
(tid: 15.00 – 16.30)

Opfinder, projektmager

Steen Møller

BIO

Tidligere økologisk landmand, højskoleforstander, landbrugsskolelærer.

Har siden 1992 været projektmager indenfor affaldsfri udvikling og er initiativtager til friland.org og  grobund.org

Han laver foredrag og udvikler halmelementer nu, og har i 20 år boet i et halmhus med positivt CO2 aftryk.

SPØRGSMÅL TIL STEEN

ABSTRAKT

Steen Møller er ekspert indenfor det at leve off-grid. Han vil fortælle om hvordan han i dag bor i et halmhus med positivt CO2 aftryk og hvordan han med et 0-udledningssystem, recirkulerer alt spildevand i et produktionsanlæg som producerer frugt og grønt.
Steen Møller vil også komme ind på hvordan han med sin stenbrændeovn biologisk røgrenser al røg og aske og heraf kan producerer salat mm.

KONTAKT

steenfriland@gmail.com

Oplæg på Klimatopmødet: CO2 Reduktion

"Kærlighed og spildevand"

Dato: 17/08
(tid: 15.00 – 16.30)

Rådgiver om mobilitet

Michael Svane

BIO

Jeg har arbejdet med transport, infrastruktur og mobilitet i mere end 25 år. Jeg stoppede ved udgangen af 2021 som direktør for DI Transport i Dansk Industri. Jeg har arbejdet med området nationalt, nordisk og internationalt.

Jeg er foredragsholder i ind- og udland og jeg har deltaget i en række udvalg, råd og nævn inden for området.

Jeg er i dag bestyrelsesformand for Hanstholm Havn, bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn og Rønne Havn. 

Jeg er bosiddende i Kokkedal i Nordsjælland. Er gift med Karen og har tre drenge og tre børnebørn samt gravhunden Monty.

SPØRGSMÅL TIL MICHAEL

ABSTRAKT

Mest af alt holder jeg af hverdagen! Hverdagen er her, hvor vores adfærd udfolder sig. Det gælder også vores mobilitet. Det er hvad enten vi er borger, virksomhed eller kommune. Vi har alle brug for at være ude i trafikken som pendler, uddannelsessøgende, medarbejder, pensionist eller turist. Mit oplæg handler ikke om den enkeltes ansvar i modsætning til systemernes overordnede ansvar. Det handler derimod om, hvordan systemerne bedst muligt kan understøtte de valg, vi tager i hverdagen.

Mobilitet er forudsætningen for de flestes hverdag, som er fyldt med “praktik”. Aflevering af børn, lægebesøg, handel og ikke mindst arbejde, uddannelse og fritid.

Kan systemerne bidrage til, at “vores” valg og adfærd samlet set fører til mindre brug af energi og mindske klimabelastningen mest muligt? Hvem har ansvaret for at styrke den kollektive trafik, cykling som eksempler.

De store byer har letbaner og et omfattende bussystem. København har S-tog og metro. Spørgsmålet er, hvordan vi styrker den kollektive transport uden for de allerstørste byer og mere præcist på landet?

Samtidig har regering og Folketing i juni 2022 vedtaget en langsigtet plan for investeringer i vores veje og kollektive trafik for i alt 160 mia. kroner frem til 2035. Alt anlæg og byggeri kræver beton, cement og stål og det fører til et øget CO2-forbrug. Skal vi i konsekvens heraf droppe nye veje og kun udbygge den kollektive trafik? Den enkeltes valg kontra systemernes overordnede rammer og kurs kan være afgørende for om og hvor hurtigt vi når reduktioner af CO2.

Oplæg på Klimatopmødet: CO2 Reduktion

"Mest af alt holder jeg af hverdagen!"

Dato: 17/08
(tid: 15.00 – 16.30)

SPOR 3 · Oplægsholdere

Adjunkt, Københavns Universitet, Landskabsarkitektur og Planlægning

Anna Aslaug Lund

BIO

Anna Aslaug Lund er arkitekt og landskabsarkitekt MAA, PhD. Hun er adjunkt på Københavns Universitet – Landskabsarkitektur og Planlægning, hvor hun i øjeblikket arbejder på forskningsprojektet ”Danske byers tilpasning til havvandsstigning – nye løsningsrum”, der omhandler landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kyster. Projektet er støttet af Realdania og er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Arkitektskolen i Aarhus og DTU. Annas forskning i klimatilpasning kredser især om sammenhænge mellem rekreative potentialer, sanselige værdier, økologier, kulturhistorie, identitet og fortællinger.

SPØRGSMÅL TIL ANNA

ABSTRAKT

Tilbagetrækning bliver i stigende grad overvejet som en blandt flere mulige løsninger i arbejdet med klimatilpasningen af vores kystlandskaber. Men hvordan arbejder vi med tilbagetrækning i praksis? Og handler det i virkeligheden også om, at vi skal ændre vores syn på kystlandskabet, og gøre op med en forståelse af kysten som en veldefineret linje, men derimod se kysterne som en zone? I oplægget bliver der peget på konkrete internationale eksempler på tilbagetrækning. Det bliver diskuteret, hvordan vi kan overføre disse erfaringer til en dansks kontekst, og hvilke rumlige, sanselig og rekreative potentialer som tilbagetrækningsprojekterne besidder.

KONTAKT

Oplæg på Klimatopmødet: Klimatilpasning

"Fremtidens kyster – fra linje til zone"

Dato: 17/08
(tid: 11.00 – 12.00)

Chefrådgiver, Danske Regioner

Christian Andersen

BIO

Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner siden 2006, tidligere rådgiver i Danida og NIRAS. M. Sc. Mineral Exploration, Queens University, Ontario, 1999, B.Sc. i Geologi,  Københavns Univeristet 1994.

SPØRGSMÅL TIL CHRISTIAN

ABSTRAKT

Klimatilpasning kræver lokalt ejerskab og engagement, samtidigt så skal de enkelte projekter tænkes sammen så de supplerer hinanden og giver sammenhængende løsninger i vandets geografi. Vandoplande kan være lokale, regionale eller sågar transnationale. Et større fjordopland kan også anses som bestående af en mængde mindre deloplande, der er underlagt de samme rammebetingelser. Denne erkendelse kræver at vi inddrager og anvender de relevante niveauer, der hvor de giver mest værdi. Det gælder både borgere, organisationer, virksomheder og myndigheder. Sammenhæng kræver en rammeplanlægning, men hensyn til ejerskab kræver også, at vi overlader detail udformningen til så lokalt et niveau som muligt. Sådan sikrer vi bedst helhedsløsninger, som indbyrdes er meget forskellige, og som tilgodeser og vægter forskellige hensyn. Derfor vil de bidrags- og finansieringsmodeller der skal betale for dem også være meget forskellige. Dette skal den overordnede rammeplanlægningen kunne håndtere. Den samme forskellighed gælder løsninger på en lokal klimaudfordring versus en bredere regional udfordring. Forskellige bidrag og betalingsmodeller skal kunne tænkes sammen. Der er allerede flere puljer til formål, der har potentiel synergi med klimatilpasning – udtagning af lavbundsjorde, kystpulje, miljømål. Der er også bred efterspørgsel efter en national fond til klimatilpasning. Det måske største investeringspotentiale får vi ved at sikre, at den fremtidige by- og infrastrukturudvikling bidrager til klimatilpasning – og ikke blot tilføjer et udsat område med et nyt sikringsbehov. Der er desuden en række aktuelle muligheder i EU’s finansielle rammeprogram for 2021-2027, hvor det er fastlagt, at 25 % af EU’s budget skal være klimarelateret. Dette omfatter muligheder inden for EU’s genopretningsfacilitet, Interreg projekter samt programmer specifikt målrettet klimatilpasning som Horizon og LIFE. Det kan give os mulighed for at geare lokale med centrale midler, og sådan kan vi finde løsninger, der både har et lokalt ophæng, og som giver mening i en større geografi.

KONTAKT

can@regioner.dk

+4540223017

Oplæg på Klimatopmødet: Klimatilpasning

"Helhedsløsninger og en klimatilpasning der hænger sammen"

Dato: 17/08
(tid: 11.00 – 12.00)

Branchemanager,  Idverde Advies, Holland

Albert Jan Kerssen

BIO

Nature-based solutions make our living environment resilient against climate change. Albert Jan Kerssen is a Dutch expert in nature-based solutions in the built environment with extensive experience in integrated projects within the public and private sectors. He is one of Holland’s top-specialists in roofgardening (author of 2 books, authority in performance norms, lecturer, speaker). And he is active in the field of climate adaptation, specifically with use of nature-based solutions.  He is an engineer, manager, leader and entrepreneurial in product development, research, knowledge sharing and innovation. Having worked on these subjects for nearly two decades within several organizations, Albert Jan now works as consultant and manager for idverde.idverde is Europe’s leading provider of grounds maintenance services and landscape creation projects. idverde has a consultancy company in the Netherlands full of ‘green experts’. Around 80 experienced landscape designers, ecologists, strategic planners, technical engineers, maintenance consultants and geo-data specialists, who understand trees and plants and have knowledge of nature in urban and rural areas. They work for governments (central and local), semi-governments, real-estate developers, businesses and private principals. The awareness that using nature’s own ingenuity is key for solving challenges related to floods, stormwater, heat and drought, but also declining biodiversity, growing urbanization, health issues, circular economy and sustainability makes the work of this company of growing relevance for their principals. Working together with customers, open space managers, contractors, inhabitants, users and a variety of experts, their methods leads to new insights, creativity and innovation. As a market leader, their goal is to have the greatest positive impact possible on a future-proof green space in the urban and rural living environment.

SPØRGSMÅL TIL ALBERT

ABSTRAKT

The Netherlands is a world leader in water management. The people of this relatively small country, densely populated and with large areas below sea level, have mastered the art of flood protection and water supply and treatment. Nowadays, awareness is growing that making more use of nature’s own ingenuity is key for creating future-proof solutions against floods, stormwater, heat and drought. Understanding trees and plants and knowledge of nature in urban and rural areas is essential to optimize projects in the living environment as solutions against the effects of climate change. Albert Jan will speech about the design principals, approach to enroll stakeholders and tackling technical and other challenges, supported by some striking examples. Varying from small scale solutions in a suburb, to large scale projects in overflow area’s of the main rivers, it all attributes to a holistic approach to not only future-proofing the living environment against climate change, but also enhancing biodiversity, sustainability and creating a healthy environment for people, flora and fauna.

KONTAKT

Oplæg på Klimatopmødet: Klimatilpasning

"Using nature’s own ingenuity for solving climate change in the Netherlands"

Dato: 17/08
(tid: 13.00 – 14.30)

Civilingeniør, Projektleder, Odense Kommune, Natur og Klima

Lis Nowak

BIO

Lis Nowak er uddannet Civilingiør fra Aalborg Universitet og har en bred erfaring fra flere kommuner indenfor planlægning af byer og det åbne land. Herunder et særligt fokus på klimatilpasning og at opnå synergier og merværdi i arealudnyttelsen.

Hun sidder i dag med projektledelsen af Odense Kommunes DK2020 Klimatilpasningsplan – og er derudover projektudvikler på kystbeskyttelsesprojekter i Odense Kommune.

SPØRGSMÅL TIL LIS

ABSTRAKT

 “Vi drømmer om et Odense, der går forrest i klimaindsatsen, så vores børn kan arve en by og en verden i balance.” 

Dette var en af visionerne i Odense Kommunes Bystrategi fra 2019. Siden har vi forpligtet os til at skulle være klimaneutrale i 2030 og vi har tilsluttet os DK2020 visionerne om et klimatilpasset Odense i 2050. 

De senere år har vi gennemført et større EU-projekt kaldet Odense-Modellen, Klimatilpasning af Odense. Heri har vi blandt meget andet fået mulighed for at lave et grundigt forarbejde med kortlægning af vandkorridorer og potentielle løsninger af de klimaudfordringer på vandområdet, som Odense står overfor. Vi har stigende temperaturer, men de største udfordringer ligger på stigende nedbør, stigende vandstand i havet, stigende terrænnært grundvand og ikke mindst de følger alt dette har for mængden af vand i vores vandløb. Vi taler derfor om at planlægge og agere i forhold til vand fra alle fire sider. 

Vi har haft muligheden for at lægge et stort forarbejde ind i det, der i efteråret 2022 skal blive vores DK2020 Klimatilpasningsplan – og dermed den ene halvdel af vores DK2020 planlægning. Dette med stor risiko for et “nyt innovativt projekt”, der ikke hjælper til implementering af en blivende forandring, som kan kopieres til andre områder. Samtidig dog også noget, som vi har haft et udbredt fokus på at undgå. 

Grundarbejdet for vores kommende Klimatilpasningsplan er funderet med et godt samarbejde med vores forsyningsselskab VandCenter Syd og et internt samarbejde mellem plan- og vandmyndigheder. Det er også på skuldrene af dette samarbejde, at vores fremtidige planlægning og ikke mindst klimatilpasningen af Odense skal bygges. 

Hvordan dette hænger sammen og hvad der måske kan kopieres til andre områder er netop hvad vi gerne vil fortælle kort om – og ikke mindst debattere på Det nationale klimatopmøde.

KONTAKT

linow@odense.dk

+45 51428908

Oplæg på Klimatopmødet: Klimatilpasning

"DK2020 Klimatilpasningsplan og den strategiske tilgang til vandhåndtering"

Dato: 17/08
(tid: 15.00 – 16.30)

SPOR 4 · Oplægsholdere

Chair Energy Transition Engineering, Heriot-Watt University

Susan Krumdieck

BIO

PhD  Mechanical Engineering, University of Colorado at BoulderMS Energy Systems, Arizona State UniversityBSE Mechanical Engineering, Arizona State University Dr. Krumdieck is the research leader of the Islands Centre for Net Zero. The ICNZ was announced in 2021 with £33M in core and matching funding to realise transition to climate-safe energy in the Scottish Islands by 2030. She is the co-founder and a Trustee of the Global Association for Transition Engineering (GATE). Transition Engineering is a new discipline that, like Safety Engineering, has straight-forward methods and tools for duty of care in meeting sustainability objectives in all fields. Susan has more than 160 peer reviewed publications, and her book Transition Engineering, Building a Sustainable Future (CRC Press, 2020) has received great reviews and sold more than 20,000 copies. Transition Engineering is growing rapidly with on-line microcredentials at University of Canterbury. Susan’s pioneering research over 20 years in NZ developed the data observatories and engineering tools for transition of personal and freight transport and energy. She is probably most well-known for providing frank and politically agnostic information about technology or energy problems and options.

SPØRGSMÅL TIL SUSAN

ABSTRAKT

This presentation will take three perspectives on the climate crisis.The oversight perspective covers two centuries, from 1911 to 2111, and asks,What happens in 20ll that changes the climate disaster course and slows down unsustainable development enough to keep global warming below 1.5 oC?The operational perspective examines the knowledge, tools and capabilities available in 2011 and makes the case for the emergence of a corrective transdiscipline. Essentially, given the capacity for unsustainability that has been achieved over the century 1911-2011, the argument is clear that humanity is undergoing an evolution, the Anthropocene Transition. The evolution brings into being 3rd order thinking. This is where organizations and people can recognize unsustainability and overcome personal and group self-deception to undertake effective corrective action.The practical perspective examines how the capacity for corrective discipline represent a new enhanced cognition on the scale of 1st order evolution of language, art and tool making, and the 2nd order evolution of agriculture, writing, zero and rule of law. The proposition is that 3rd order evolution has a new level of self-critical awareness and uses digital representations and simulations to overcome self-delusion and to treat the people of the future as stakeholders.The Interdisciplinary Transition Innovation, Management and Engineering (InTIME) Method is presented as a process for achieving cognitive fluency between diverse stakeholders as they explore sensemaking, discovery and insight to arrive at confident next steps to correct unsustainable practices and materials.

KONTAKT

susan.krumdieck@gmail.com

Oplæg på Klimatopmødet: Klimatilpasning

"Transition Engineering, Building a Sustainable Future from the Ground Up"

Dato: 17/08
(tid: 11.00 – 12.00)

PhD-studerende, Aalborg Universitet

Jonas Falzarano Jessen

BIO

Jonas Falzarano Jessen is a trained anthropologist and a PhD fellow at the Department of Culture and Learning, the Techno-Anthropology research group, and the interdisciplinary research project ‘Smart Water Infrastructures’ (SWIft) at Aalborg University. His research focuses on how to transfer technical knowledge from laboratories at universities and the private sector into effective solutions to water problems that fit the expectations and needs of the ‘actual’ world, and vice-versa. For his research, Jonas is doing fieldwork at water utilities and innovation hubs both in Denmark and abroad, to study how water technologies are understood, adopted and adapted to various cultural, political and geographical contexts.

SPØRGSMÅL TIL JONAS

ABSTRAKT

An Earth in balance is an Earth with healthy aquatic ecosystems. Through direct and indirect human interventions in the water cycle, anthropogenic activities that manage, contain, use and often pollute water have dramatically transformed such ecosystems to a point where understanding the current and future state of water management requires an integrated, interdisciplinary perspective that considers humans, water and technology as equal and interactive parts of water-related challenges… and their solutions.The opening talk of this session will critically address two key topics connected to the rise of smart and integrated water technologies as means to optimize the economy and sustainability of the water utilities of tomorrow from a technical and anthropological perspective, namely sensoriality and scalability.Digital technologies are envisioned by their main advocates to enable informed and data-driven decision making in an ever more uncertain world, based on real-time interoperable water data collected and analysed via imaging satellites, sensor technology, machine learning and AI-empowered predictions. However, the daily operation of a water utility is inherently driven by human-data-water relations that rely not only on rationality and factuality but, also, on sensoriality. I will discuss, how optimizing water management systems means building digital technologies that integrate, relate to, and help augment the sensory affinity of utility operators with the system.Smart water systems carry a promise that takes on local and national forms, but which is global in its aspirations. It is a promise of optimization and access, of equitable water futures, of responding to current and future climatic challenges and, for the most inventive, it is also a promise of a new international export enterprise. But what does it mean to scale water technologies made in Denmark to new cultural, political, and geographical contexts? And what does it actually take to make ‘smart’ water technologies smart in practice?

KONTAKT

jonasfj@ikl.aau.dk

Oplæg på Klimatopmødet: Klimatilpasning

"Pipe Dreams: Smart water technologies as technical and anthropological systems"

Dato: 17/08
(tid: 15.00 – 16.30)

da_DK
X