20 direktører og medarbejdere fra vandforsyninger i den amerikanske stat, Texas, besøgte i dag Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter.

Her søger de inspiration hos Lemvig Vand og ser på de vandteknologier og løsninger, der findes i området, der i størrelse og udfordringer ligner dem, som de selv kæmper med.

”Vi er glade for at de besøger os. Vi har flere af vandteknologi-løsningerne på hylden og de matcher meget præcist de udfordringer, som de står overfor i USA,” siger direktør Lars Holmegaard fra Klimatorium og Lemvig Vand.

Morten Sium Lynge, den danske generalkonsul in Texas of teamleder for det danske vand- og miljøteam i USA, da han på scenen i 2021 præsenterede Klimatorium og Lemvig Vands løsninger

Besøget er kommet i stand via en charmeoffensiv i USA i midten af 2021, hvor den danske generalkonsul in Texas of teamleder for det danske vand- og miljøteam i USA, Morten Sium Lynge, havde samlet en stribe gode eksempler og best practice fra Danmark.

Bæredygtige vandrør og satellitter

På konferencen i 2021 deltog 2.000 personer fra vandsektoren i Texas og de 20 har altså taget turen hele vejen til Danmark og Klimatorium.

Lemvig Vands mål er at blive CO2 klimaneutrale i 2025. Blandt løsningerne, der kigges på er 100 procent kloakseparerede område i hele Lemvig Kommune, der er med til at håndtere de øgede regnmængder. Satellit-data med reflektorer, der måler og identificerer mulige steder, hvor vandrør er knækket grundet jordforskydning.

Ligesom der blev kigget på den nye bæredygtigheds rør som blevet indviet på Søkig i Lemvig for nylig.

 

 

Læs mere her:

https://klimatorium.dk/ikke-set-foer-bydel-med-baeredygtige-kloakroer/

https://klimatorium.dk/dansk-vandsektor-paa-charmeoffensiv-i-usa/?fbclid=IwAR2oV3b1SaQ0Zue7kKnK0Y82zPYHVX1hwlZsGsYpqmAUmvm8-c1ERTlToZc

 

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank