En særlig invitation til medlemmer af Ældre Sagen

Kom med til Det Nationale Klimatopmøde i Lemvig

Torsdag den 20. august 2026 kl. 8.30–15.00
Klimatorium, Havnen 8, Lemvig

Dag 2 af Det Nationale Klimatopmøde inviterer Klimatorium medlemmer af Ældre Sagen til at opleve en dag eller nogle timer med spændende oplæg, debat og konkrete eksempler på, hvordan vi kan håndtere et klima i forandring.

På Det Nationale Klimatopmøde mødes 400–500 fagpersoner fra hele landet for at dele viden, erfaringer og løsninger. Som medlem af Ældre Sagen får du mulighed for at komme med til klimatopmødet for at høre oplæg og debatter – og evt. selv deltage i samtalerne med spørgsmål.

Hvordan skal vi bo og leve i fremtiden? Hvad sker der med vores kyster og lokalsamfund, når vandet fylder mere? Hvordan skaber vi plads til både natur, landbrug, drikkevand og mennesker? Og hvordan sikrer vi, at borgernes erfaringer og perspektiver bliver en del af de beslutninger, der skal træffes?

Det er gratis at deltage, og du behøver ikke være med hele dagen.
Du kan komme på det tidspunkt, der passer dig, og deltage i den del af programmet, du har mest lyst til.

 

En dag med viden, debat og konkrete eksempler

Torsdagen handler især om, hvordan vi går fra planer til handling.

Du kan blandt andet opleve oplæg, debatter og konkrete eksempler på, hvordan kommuner, borgere, forskere og andre arbejder med:

  • vores kyster, byer og lokalsamfund
  • vand og et klima i forandring
  • fremtidens natur og landskab
  • hvordan borgere kan blive inddraget i de store beslutninger
  • løsninger, der allerede virker andre steder

Se program for dag 2

Programmet er opdelt på to scener fra 9.35-14.40, hvor det er muligt at følge oplæg og debatter.

OBS: Keynoteoplæg fra Eva Sørensen foregår på scenen i Klimatorium. I teltet udenfor kan man følge Eva Sørensens oplæg LIVE på video-signal.

Klimagudtjenesten foregår udenfor Klimatorium.

Tryk her for at åbne program i fuld skærm. 

Ekstra oplevelse før Klimatopmødet: Gratis bustur og rundvisning

Tirsdag den 18. august fra kl. 14.00

Som optakt til Det Nationale Klimatopmøde inviterer Klimatorium også til en spændende eftermiddag for borgere.

Tag med på en gratis bustur fra Klimatorium til Harboøres nye pyrolyseanlæg, hvor du får en rundvisning og mulighed for at se, hvordan spildevandsslam omdannes til biokul.

Teknologien kan både være med til at reducere CO₂-udledningen og fjerne blandt andet PFAS og medicinrester fra spildevandsslammet.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
Der er et begrænset antal pladser.

Læs mere om arrangement

Tilmelding til Dag 2 – Det Nationale Klimatopmøde

Vil du spise med til frokost?
Frokost serveres kl. 12.00–12.40 og er gratis.
Samtykke
Jeg giver samtykke til, at mine oplysninger må bruges i forbindelse med arrangementet.
Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank