Det Nationale Klimatopmøde

// 19.–20. august 2026

Brand Name
Brand Name
Brand Name
Brand Name
Brand Name
Brand Name
Brand Name
I 2026 samler Det Nationale Klimatopmøde igen eksperter, beslutningstagere og fagfolk fra hele landet til to dage med videndeling, dialog og nye perspektiver på samfundets klimaudfordringer. Topmødet skaber rammen for stærke faglige oplæg, inspirerende samtaler og møder på tværs af sektorer – med fokus på løsninger, handling og samarbejde. Som deltager bliver du en del af et levende forum, hvor viden omsættes til idéer, og hvor nye relationer og partnerskaber opstår på tværs af fagligheder og organisationer.

Se stemningsfilm fra Det Nationale Klimatopmøde 2025

 

 

blank

Årets tema

Klimahandling 2026

At give plads i tide – Fra uundgåelig tilbagetrækning til ansvarlige løsninger

I mere end et århundrede har dansk klimatilpasning været båret af én grundfortælling: Vi beskytter os. Vi bygger diger, pumper vandet væk, hæver kyster og forstærker byer. Det har været rationelt. Det har været nødvendigt. Og det har virket – indtil nu.

For klimaforandringerne har bevæget sig fra at være en mulig risiko til at være en strukturel realitet. Over de næste 100 år vil stigende havvand, hyppigere stormfloder, mere ekstremregn og et markant højere terrænnært grundvand ændre Danmarks geografi. Det er ikke kun kysterne, der er under pres. Det er også det indre land – byer, landbrug, infrastruktur og boliger.

Spørgsmålet er derfor ikke længere om vi kan beskytte alt – men hvor vi skal beskytte, hvordan vi gør det klogt, og hvornår det er mere ansvarligt at give plads.

Læs mere / Fold ud

Årets Klimatopmøde sætter fokus på tilbagetrækning som en del af klimahandlingen. Ikke som opgivelse, men som rettidig omhu. Ikke som nederlag, men som strategisk valg.

Tilbagetrækning handler om arealer, der ikke længere kan eller bør holdes tørre. Om bydele, hvor forsikringer ikke længere dækker, ejendomsværdier udhules, og investeringer risikerer at blive strandede. Men det handler også om noget større: om at trække sig rettidigt fra beslutninger, forretningsmodeller og planlægningslogikker, der hører fortiden til.

Klimahandling i 2026 er derfor ikke kun et spørgsmål om flere løsninger – men om de rigtige løsninger. Om at bruge data, modeller og viden til at se udviklingen i øjnene, før den rammer os. Og om at turde prioritere: Hvor skal vi investere massivt i beskyttelse og robusthed? Hvor skal vi ændre anvendelse, flytte funktioner og skabe nye landskaber? Og hvordan sikrer vi, at de valg træffes åbent, retfærdigt og sammen med borgerne?

På Klimatopmødet 2026 samler vi forskere, myndigheder, kommuner, finanssektor, landbrug og civilsamfund for at arbejde med netop disse spørgsmål. Med udgangspunkt i fakta – hydrologiske modeller, satellitdata, økonomiske risikovurderinger – og med blik for mennesket bag tallene.

Vi stiller skarpt på de værktøjer, der allerede findes: planlægning, data, lovgivning, økonomiske incitamenter og dialog. Og på de værktøjer, der mangler, hvis tilbagetrækning skal blive en styret, værdig og samfundsbærende proces frem for et kaotisk sammenbrud.

For alternativet til planlagt tilbagetrækning er ikke status quo. Det er uplanlagt tab. Det er konflikter, ulighed og mistet tillid.

Klimahandling 2026 handler derfor om mod – om at give plads i tide, så vi også i fremtiden har et Danmark at beskytte. Det handler ikke om at gøre mere for enhver pris, men om at handle klogere.

Det Nationale Klimatopmøde

Faglig topkonference

Over to dage samler topmødet fagfolk, beslutningstagere og praktikere om dialoger, perspektiver og erfaringer, der kan bringe os fra erkendelse til handling. Programmet udvikles løbende og vil belyse temaet fra flere vinkler – på tværs af fagligheder, sektorer og skalaer. Deltagelse er gratis.

Dag 1

19. august 2026 – Fra kl. 9.00-17.30

Klimatorium, Lemvig / Online streaming

Dag 1 har særligt fokus på erkendelsen af klimaforandringernes konsekvenser og de svære prioriteringer, som samfundet står overfor, når ikke alt kan beskyttes. Dagen sætter rammen for den fælles virkelighedsforståelse: vandet kommer, risiciene vokser, og beslutninger om beskyttelse, tilpasning og tilbagetrækning kan ikke længere udskydes. Dag 1 starter med velkomst, fælles keynote og paneldebat, som sætter rammen for topmødet. Herefter er det muligt at se oplæg og debatter på to spor.

Spor 1: Samfundets beslutninger i en ny klimavirkelighed

Hvordan træffer vi beslutninger i en verden, hvor klimaforandringer ændrer forudsætningerne for byer, økonomi og bosætning?

I dette spor ser vi på de systemer, der former klimatilpasningen: lovgivning, økonomi, forsikring, data og innovation. Når ikke alt kan beskyttes, opstår svære prioriteringer – mellem by og land, mellem beskyttelse og tilbagetrækning, mellem kortsigtede investeringer og langsigtet robusthed.

Gennem oplæg og dialog undersøger sporet, hvordan samfundets beslutningssystemer kan understøtte ansvarlig og rettidig klimahandling.

Spor 2: Landskabet i et ændret klima

Klimaforandringerne udfordrer ikke kun vores byer og økonomi – de ændrer også selve landskabet. Vandets vej, jordens evne til at holde på vand, og naturens rolle i klimatilpasning er afgørende.

I dette spor ser vi på, hvordan landskaber kan indrettes til et vådere og mere dynamisk klima. Fra naturbaserede løsninger og vandbalance til jordkvalitet, biodiversitet og vandforsyning i fremtiden.

Sporet udforsker, hvordan vi kan arbejde med naturen som en aktiv del af løsningen – og skabe landskaber, der både er klimarobuste og giver plads til natur og mennesker.

Dag 2

20. august 2026 – Fra kl. 8.30-15.00

Klimatorium, Lemvig / Online streaming

Dag 2 har særligt fokus på, hvordan vi omsætter viden og erkendelser til konkret handling og fremtidige løsninger. Hvis dag 1 handler om at forstå klimaforandringernes konsekvenser og de svære prioriteringer, handler dag 2 om implementering, samarbejde og værdiskabelse. Dagen indledes med fælles keynote speaks og refleksioner over, hvorfor klimahandling ofte er vanskelig at gennemføre – selv når viden og data er til stede. Herefter er det muligt at følge oplæg og debatter på to spor.

Spor 1: Implementering, samarbejde og legitimitet

Selv når data, analyser og løsninger er til stede, kan klimatilpasning være svær at gennemføre. Beslutninger om arealer, byer og investeringer involverer mange aktører, forskellige interesser og komplekse styringssystemer.

I dette spor ser vi på, hvordan klimatilpasning kan blive politisk og institutionelt mulig. Gennem oplæg og cases undersøger vi governance, borgerinddragelse og samarbejde – fra kommunal planlægning og lokale eksperimenter til nationale strategier og internationale partnerskaber.

Spor 2: Natur, ressourcer og det gode liv

Klimatilpasning handler ikke kun om at beskytte samfundet mod risiko. Den kan også være en mulighed for at gentænke vores landskaber, natur og lokale fællesskaber.

I dette spor ser vi på, hvordan natur, vand og fødevarer kan indgå i nye løsninger – fra madskove og naturbaserede landskaber til beskyttelse af drikkevand og fremtidens landbrug. Samtidig undersøger vi, hvordan klimatilpasning kan styrke lokalsamfund, livskvalitet og fællesskaber.

Oplægsholdere

fysiske deltagere

år i træk

Program

Scroll videre for at se programmet for begge dage eller tryk her for at downloade som PDF.

DAG 1

19. august 2026 // Faglig topkonference

Klimahandling 2026. At give plads i tide – Fra uundgåelig tilbagetrækning til ansvarlige løsninger

– Dag 1 sætter fokus på erkendelsen af klimaforandringernes konsekvenser og de svære valg, når ikke alt kan beskyttes. Som altid kan på Dag 1 tilvælge (under tilmelding) at afslutte dagen med den populære netværksmiddag i godt selskab blandt deltagere og oplægsholdere.

Bemærk! Programmet vil løbende blive opdateret her på siden. 

SPOR 1 – SAMFUNDETS BESLUTNINGER I EN NY KLIMAVIRKELIGHED

SPOR 2 – LANDSKABET I ET ÆNDRET KLIMA

09:00-09:15 - Velkommen til Klimatopmødet 2026!

Der bydes velkommen til klimatopmødet. Åbningen tager afsæt i kommunernes virkelighed, hvor klimaforandringerallerede påvirker planlægning, økonomi og borgernes hverdag. Fokus er på tilbagetrækning – mod, timing og ansvar.

Lars Nørgård Holmegaard – Direktør, Klimatorium

Jørgen Nørby – Bestyrelsesformand, Klimatorium

Jens Lønberg Pedersen – Borgmester – Lemvig Kommune

Sarah Lund & Nina Bendixen  – Årets Moderator par

09:15-09:45 - Keynote speaker: Sebastian H. Mernild - ’Vi SKAL handle - men hvordan får vi alle med?’

Etablere fælles virkelighedsforståelse. Vise hvorfor spørgsmålet ikke længere er, om vi skal handle men hvorfor, hvordan og hvornår? Fakta og vidensbaseret dialog som kobles sammen med den efterfølgende paneldebat.

Sebastian H. Mernild – Professor, SDU Climate Cluster

09:45-10:15 - Keynote speaker: Ole Fryd - 'Tilbagetrækning som klimahandling'

Klimahandling er ikke nødvendigvis ensbetydende med en fysisk anlægsaktivitet som at bygge et dige eller udvide kloakken.
Det handler også om en mere grundlæggende diskussion om de mulige og ønskværdige fremtider vi kigger ind i, hvordan klimahandling kan understøtte bæredygtig udvikling i bredere forstand, herunder naturhensyn og social retfærdighed, og hvordan vi i arbejdet med klimatilpasning skaber rum for reelt demokratiske og inkluderende omstillingsprocesser.

Dette oplæg tager udgangspunkt i artiklen ”Re-treating coastal urban landscapes” og handler om tilbagetrækning. Oplægget belyser sammenhængen mellem inkluderende borgerprocesser, fysisk planlægning, lovgivning, forsikringsbetingelser, statslige støtteordninger, personlig ansvar og kollektive gevinster i den langsigtede, men rettidige og i mage tilfælde nødvendige, omlægning af arealer, der er særligt eksponerede for f.eks. oversvømmelser og erosion.

Ole Fryd er underviser og forsker på Københavns Universitet og har arbejdet med klimatilpasning og naturbaserede løsninger siden 2007.

Ole Fryd – Forsker, KU

10:15-10:40 - Paneldialog: 'Hvad gør vi, når vi ikke kan beskytte alt?'

Hvilken fremtid ser vi ind i? Hvilke kræfter er vi opppe imod?

Visualisere de dilemmaer som vi står overfor samt markedskræfterne. En fælles samtale om grænserne for klimatilpasning. Hvor længe kan vi beskytte os? Hvornår bliver vi nødt til at ændre vores måde at bo, planlægge og leve på?

Sebastian H. Mernild – Professor, SDU Climate Cluster

Ole Fryd – Forsker, KU

10:15-10:40 - Biobreak

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

11:00-11:30 - Mennesker eller systemer

Hvad former vores beslutninger og hvordan sikrer vi, en klimarobust fremtid for alle? Hvad er prisen for at blive og hvad er den for at flytte?

Martin Lehmann, – Lektor, AAU

11:00-11:30 - Hvordan bygger vi smartere og klimasikkert?

Indblik i Planloven og hvordan kan den nye lov medvirke til at vi ikke bygger i udsatte område. Hvordan kan fremtidens boliger tilpasses til fremtidens klima?

Sara Bugge Ploug – Udviklings- og markedschef, NIRAS

Thomas Käszner – Associate Senior Architect, 3XN

11:30-12:00 - Visioner og mål for klimatilpasningen af Danmark

Der er sket meget på klimatilpasningsområdet i Danmark de seneste år, blandt andet med to nationale klimatilpasningsplaner, ny lovgivning om terrænnært grundvand og forslag til ændring af planloven. Men implementeringen af tiltagene går stadig for langsomt.

Reguleringen af området er fragmenteret. Derfor er der behov for klare nationale visioner og mål, som understøtter merværdier og sikrer en retfærdig, miljøvenlig, naturbaseret, langsigtet og økonomisk hensigtsmæssig klimatilpasning i Danmark. Dette oplæg peger på uhensigtsmæssigheder i gældende praksis og kommer med anbefalinger til, hvordan klimatilpasning kan være med til at understøtte den ønskede samfundsudvikling. Oplægget tager udgangspunkt i CONCITO’s arbejde med klimatilpasning, blandt andet i regi af Klimaalliancen.

Per Kaspersen – Senioranalytiker, CONCITO

11:30-12:00 - Fra regneark til landskab

Hvordan ser Danmark ud, når vi giver plads i tide? Sessionen sætter fokus på fremtidens landskaber og risikoen for at skabe teknokratiske “Excel-landskaber”.
Vise hvorfor klimahandling ikke kan reduceres til optimering alene – hvorfor landskab, natur og menneskelig skala skal tænkes med.

Tina Saaby – Direktør, Dansk Byplanlaboratorium

12:00-12:50 - Frokost

Nyd en lækker klimavenlig frokost og god tid til at networke med de øvrige konferencedeltagere samt nyde de smukke naturskønne omgivelser Lemvig byder på.

12:50-13:20 - Hvordan prioriterer vi det, vi ikke kan beskytte

Sessionen sætter fokus på, hvordan kommuner arbejder med prioriteringer i en tid med stigende klimarisici og begrænsede ressourcer. Med afsæt i konkrete data og skadesøkonomi viser han, hvordan bedre beslutningsgrundlag kan hjælpe samfundet med at navigere i fremtidens svære valg.

Per Boesgaard – Konsulent indenfor Grøn omstilling, KL

Stine Rytter – Chefkonsulent, ansvarlig for klimatilpasning, Forsikring & Pension

12:50-13:20 - Fra klimadata til kloge beslutninger: Sådan bygger vi et mere robust Danmark

De rigtige beslutninger kræver stærke partnerskaber og et fælles billede af virkeligheden. Med udgangspunkt i Klimadatastyrelsens arbejde viser Kiann eksempler på, hvordan fælles data, digital infrastruktur og samarbejde på tværs af myndigheder, kommuner og forsyninger skaber et stærkere beslutningsgrundlag for bl.a. klimatilpasning, vandhåndtering og arealforvaltning. Få indblik i, hvordan data bliver et strategisk værktøj til at træffe de rigtige beslutninger i tide.

Kiann Stenkjær Hein – Kontorchef, Klimadatastyrelsen

13:20-13:50 - Accelerationspakken, Klimatilpasningsplan II og de statslige forundersøgelser

Med Accelerationspakken igangsættes bl.a. statslige forundersøgelser og screeninger af kystbeskyttelsesprojekter samt en styrket indsats for overblik, prioritering og fremdrift i den nationale klimatilpasning. Indsatserne skal bidrage til at øge tempoet i kystsikringen af Danmark. Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen lave en investeringsplan for kystbeskyttelse, der skal sikre en strategisk og tværgående prioritering af kystbeskyttelsesprojekter, så Danmark er bedre rustet mod truslen fra havet.

Anne Elizabeth Kamstrup – Vicedirektør, Kystdirektoratet

13:20-13:50 - Den grønne trepart i praksis: Plads til natur, klima og fødevareproduktion på samme tid

Den grønne trepart skal omsætte store ambitioner til konkrete forandringer i det danske landskab. Hvordan skaber vi plads til både klimaindsatser, naturhensyn og fødevareproduktion – og hvilke løsninger kræver det i praksis? Med afsæt i landbrugets rolle i den grønne omstilling sættes der fokus på, hvordan fremtidens arealforvaltning kan balancere flere hensyn på samme tid.

Lisbeth Hendricksen – CEO, SEGES

13:50-14:40 - Paneldebat - Hvem betaler regningen?

En skarp og dynamisk debat i ægte Clement Kjærsgaard-format, hvor tempo, dilemmaer og uenigheder er i centrum. Hvem skal betale for fremtidens klimatilpasning? Staten, kommunerne, forsyningerne, virksomhederne eller borgerne? Panelet diskuterer ansvar, regulering, forsikring, prioriteringer og de svære valg, som følger med et klima i forandring.

Per Boesgaard – Konsulent indenfor Grøn omstilling, KL

Stine Rytter – Chefkonsulent, ansvarlig for klimatilpasning, Forsikring & Pension

Carl-Emil Larsen – CEO, DANVA

Knud Pedersen, – Formand Vandreguleringsudvalget

Per Kaspersen – Senioranalytiker, CONCITO

13:50-14:40 - Paneldebat - Hvem bestemmer over landskabet?

En levende og tempofyldt debat i klassisk Clement Kjærsgaard-format om fremtidens landskaber og arealer. Hvem skal have plads i fremtidens Danmark – naturen, landbruget, energien, vandet eller lokalsamfundene? Panelet diskuterer magt, prioriteringer, biodiversitet, drikkevand og de konflikter, der opstår, når flere interesser kæmper om de samme arealer.

Lisbeth Hendricksen – CEO, SEGES

Martin Lehmann, – Lektor, AAU

Steffen DamsgaardFormand Landdistrikternes Fællesråd

14:40-15:00 - Biobreak

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

15:00-15:30 - Kyststrategi for en levende kyst – kommunale erfaringer midt i en proces

Hvordan udvikler en kommune en langsigtet kyststrategi i et landskab præget af stigende havvand og mange forskellige interesser?

 I dette oplæg præsenteres en aktuel proces fra Aarhus Kommune om arbejdet med udviklingen af en kyststrategi. Strategiarbejdet indgår som en case i LIFE ACT’s arbejdspakke om stigende havvand. Sammen bidrager kommuner her til at udvikle metoder og beslutningsgrundlag, som kan styrke fremtidens klimatilpasning i Danmark.

Oplægget giver indblik i det strategiske arbejde, som er i fuld gang. Der sættes særligt fokus på, hvordan der metodisk er arbejdet med kystens forskellige kvaliteter, udfordringer og potentialer. Der gives eksempler på hvordan udvalgte interessenter har bidraget til processen. Med oplægget ønsker Aarhus Kommune at bidrage med deres erfaringer til, hvordan vi i fremtiden kan arbejde med strategiudvikling for kyststrækninger i et foranderligt landskab.

Birgit Sønderskov Weber – Programleder for klimatilpasning, Aarhus Kommune

Mathilde Kashani Kier, – Projektleder for kyststrategi, Aarhus Kommune.

Begge deltager i LIFE ACT’s arbejdspakke om stigende havvand.

15:00-15:30 - At lykkes over tid – resiliens som fundament for bæredygtige forandringer landskabet?

Borgerinddragelse og når grænser tænkes sammen. Inspiration fra Skive som har arbejdet med projektet Speak Up. Samskabelse og borgerinddragelse i klimalandsbyer med fokus på klimaforebyggelse af områderne sammen med borgerne. Hør om erfaringer indenfor succesfuld borgerinddragelse, og hvorfor borgerinddragelse er vigtigt – også når vi snakker klimatilpasning.

Claus Hélix-Nielsen – Head of Department, DTU

15:30-16:00 - Stormflodsordningen under pres – er vi rustet til næste stormflod?

Stormflodsordningen skal hjælpe borgere efter oversvømmelser, men understøtter den også fremtidssikrede løsninger? Helene Ibsen fra If Forsikring sætter fokus på ordningens udfordringer og behovet for at genopbygge smartere i et klima under forandring.

Helene Ibsen – Boligchef IF Forsikring

15:30-16:00 - Når data afslører landskabet

Sessionen undersøger, hvordan data og nye digitale værktøjer giver os en mere præcis forståelse af hvilke muligheder og udfordringer, der er når forskellige arealinteresser skal spille sammen i arealkampen.

Nils Høgsted – Direktør, Miljøportalen

16:00-16:30 - Risikobevidsthed og resilience i praksis: Lokale perspektiver fra Norden

Med afsæt i CliCNord (forskningsprojektet bag dokumentarfilmen ”Ilden, Vandet, Jorden, Luften”) viser oplægget, hvordan risikobevidsthed og resilience formes gennem lokale kontekster, værdier og konflikter. Oplægget fremhæver, hvordan inddragelse er en forhandlingsproces, hvor stedstilknytning, retfærdighed og samarbejde mellem borgere og myndigheder er afgørende. Oplægget giver indblik i, hvordan mere situationsbaserede og inkluderende tilgange kan styrke robusthed overfor klimarelaterede hændelser.

Rico Kongsager – Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

16:00-16:30 - Jord, dyrkningssystemer og klimatilpasning i det dyrkede land

Ekstreme nedbørshændelser, vandmættede marker, og vandfyldte omkringliggende arealer, udfordrer afgrøderne og landskabet. Længerevarende tørkeperioder kan også være et problem for afgrøderne.
Hvordan kan jordens sundhed og forskellige måder at dyrke afgrøder på tænkes ind i klimatilpasning.

Janne Aalborg Nielsen – Chefkonsulent, SEGES

16:30-17:00 - Paneldebat - Kan vi innovere os ud af klimakrisen?

Reflektioner omkring hvad der er vigtigst, når vi planlægger fremtiden? Panelet diskuterer fremtidens arealkampe mellem energi, natur, klima og produktion. Hvordan skaber vi løsninger, der giver værdi på flere bundlinjer uden at skabe et nyt problem?

Mads Flinterup – Klima- og Biodiversitetschef, DALGAS

Michael Ramlau-Hansen Bestyrelsesformand, DI

Niels Erik Madsen – CEO, Skovgaard Energy

16:30-17:00 - Paneldialog: Hvordan udvikler vi fremtidens kompetencer

Inspiration fra Klimatorium og uddannelsesinstitutioner om hvordan vi lærer og uddanner os livet igennem og hvordan vi bygger bro mellem denne viden.

Lotte Thøgersen – Uddannelsesdekan, VIA University College

Jens Hylkjær – Rektor, Lemvig Gymnasium

Allan HedegårdProjektleder, Klimatorium

Andreas Mortensen – Studentermedhjælper, Danish Water Forum

17:00-17:30 - Afslutning dag 1 - Klima, bæredygtighed, værdiskabelse og gevinstrealisering

Dagen rundes af med et fremadskuende perspektiv på, hvordan klimatilpasning kan skaleres og omsættes til reel handling.

Lars Nørgård Holmegaard – Direktør, Klimatorium

Jørgen SuhrPartner/rådgiver hos Faarup & Partners samt Bestyrelsesmedlem i Tænketanken Brundtland

Sarah Lund & Nina Bendixen  – Årets Moderator par

19:00 - NETVÆRKSMIDDAG (Egenbetaling og tilmelding)

Afslut en spændende dag med den populære netværksmiddag i godt selskab.

Restaurant Isværket, Havnen 62, 7620 Lemvig i gåafstand fra Klimatorium. Middagen starter kl. 19:00, og dørene åbnes fra kl. 17:30, hvor det er muligt selv at tilkøbe drikkevarer både inden, under og efter middagen. Du vil blive budt på en lækker 3-retters menu med 3 glas vin og vand dertil. (Tilmelding kan gøres her)

DAG 2

20. august 2026 // Faglig topkonference

Klimahandling 2026. At give plads i tide – Fra uundgåelig tilbagetrækning til ansvarlige løsninger

– Dag 2 retter blikket mod handling, hvor viden omsættes til konkret implementering, samarbejde og værdiskabelse. På Dag 2 er der mulighed for at deltage i workshops på spor 3.

Bemærk! Programmet vil løbende blive opdateret her på siden. 

SPOR 1 – KLIMAHANDLING I PRAKSIS

SPOR 2 – NATUR, STEDER OG DET GODE LIV

SPOR 3 – WORKSHOPS

08:00-08:30 - Klimagudstjeneste

Vi byder velkommen til dag 2!

Peter Fischer-Nielsen – Provst, Lemvig Provsti

08:30-08:45 - Velkommen tilbage & tilbageblik på i går

Et tilbageblik fra i går.

Lars Nørgård Holmegaard – Direktør, Klimatorium

Sarah Lund & Nina Bendixen  – Årets Moderator par

08:45-09:20 - Keynote speaker: Eva Sørensen - 'Klimahandling i en polariseret tid'

Når man lægger op til at befolkningen skal ændre deres mad- og transportvaner eller man opstiller vindmøller og solpaneler eller på anden måde laver om på vores landskaber skaber det meget ofte modstand. Det sker især, hvis man ikke har lokalbefolkningen med i samtalen om, hvordan det bedst gøres. Der er gode eksempler på, at man kan komme rigtig langt, hvis man samskaber klimaprojekter med relevante og berørte parter.

Eva Sørensen – Professor, Roskilde Universitet

09:20-09:35 - Biobreak

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

09:35-11:15 - Workshop: UCCRN City Solutions Case Study Atlas

’Drej’ på Atlasset og find en klimaløsning! Aalborg Universitet og Syddansk Universitet udvikler i samarbejde med internationale partnere (City University of New York, Columbia University, National Autonomous University of Mexico, og Urban Climate Change Research Network) et Atlas fyldt med klimaløsninger og -handling. På Klimatopmødet kan man få tidlig adgang til såvel Atlas som cases, man kan pitche og diskutere sine egne løsninger, og man kan få sparring til, hvordan man skriver en inspirerende historie, som kan blive en del af Atlasset. Find os i dialogteltet!

Martin Lehmann, – Lektor, AAU

09:35-10:10 - Adaptiv klimatilpasning og dynamisk planlægning

Sessionen sætter fokus på klimatilpasning i en tid med stor usikkerhed. Hvad har vi lært både i forhold til adaptiv planlægning og betydningen af samskabelse med borgerne.

Birgit Sønderskov Weber – Programleder for klimatilpasning, Aarhus Kommune

09:35-10:10 - Drikkevand, natur og fremtidens arealer

Hvordan skaber vi plads til både natur, drikkevand og fremtidige generationer?

Lise Lotte Toft – CEO, Danske Vandværker

10:10-10:45 - Klimatilpasning på tværs af grænser

Vidensdeling og udvikling af nye og innovative løsninger er nødvendige for at møde klimatilpasningens mange udfordringer. Alligevel udnyttes potentialet ved grænseoverskridende samarbejde sjældent. Med baggrund i forskning og erfaringer fra det dansk-tyske grænseområde diskuterer oplægget dette potentiale, og hvordan samarbejdet med vores nabonationer kan styrkes.

Søren Tinning, Postdoc, SDU

10:10-10:45 - Byer for mennesker

Hvordan skaber vi byer og steder, der ikke kun fungerer teknisk – men også understøtter fællesskab, trivsel og menneskelig skala? Sessionen sætter fokus på fremtidens menneskelige byer.

Henriette Vamberg – Partner og adm. Direktør, Gehl Architects

10:50-11:25 - At bevæge sig med vandet

Per Sørensen tager udgangspunkt i konkrete erfaringer med klimatilpasning og kystlandskaber. Hvordan arbejder vi med vandet frem for imod det?

Per Sørensen – Technical director, marine & coasts, COWI

10:50-11:25 - Lokalt demokrati i skovrejsning

Under den Grønne Trepart har Danmark den ambitiøse målsætning at etablere 250.000 ha skov inden 2045. Kan denne planlagte skovrejsning også skabe stærke sociale fordele – samtidig med at CO₂-lagring og biodiversitetsfordele ved at plante skov bibeholdes? I dette oplæg vil du høre om hvordan vi kan styrke planer og rammer for, hvilken rolle borgere og lokalsamfund kan spille i udformning og pleje af skove med særligt fokus på mulighederne ved at plante madskov.

Mika ThorsgaardPhD studerende, Aarhus Universitet

Heather Anne Swanson Professor, Aarhus Universitet

Kurt Nielsen Bestyrelsesmedlem, Klimatorium

11:25-12:00 - At give vandet plads i tide - skybrudsventiler i praksis som mikroinfrastruktur for klimahandling

Kan klimatilpasning begynde ved et nedløbsrør? Med afsæt i erfaringer fra fire pilotprojekter – bl.a. Farum Vest – viser oplægget, hvordan skybrudsventiler som mikroinfrastruktur har aktiveret private matrikler som en del af kloaksystemets håndtering af peaks og skybrud.

Rør og bassiner er ikke dimensioneret til skybrud – og måske skal de heller ikke være det. Fremtidens klimarobuste byer kan starte ved nedløbet – uden store anlægsarbejder.

Cathrine LethArkitekt og stifter, Updrift Copenhagen

Clarissa Eva LeonAdm. Direktør, Updrift Copenhagen

11:25-12:00 - Klima og sundhed - hvordan forebygger vi klimaforandringernes sundhedsskadelige effekter?

Hvordan kan nyeste forskning og viden bruges som løftestang i kommunernes klimaarbejde? Dialog om operationalisering af nyeste forskning.

Sofus Rex Direktør, Gate 21

René Kllian Stifter, Killian Water

11:25-12:00 - Workshop: Ansvarlige klimaløsninger – når ekspertviden møder borgernes virkelighed

Klimatilpasning og grøn omstilling kræver ofte beslutninger, som griber direkte ind i menneskers hverdag, ejendom og lokalsamfund. Hvordan balancerer vi mellem faglige vurderinger af, hvad der er nødvendigt, og hensynet til borgernes oplevelser, værdier og bekymringer? Gennem en case om strategisk tilbagetrækning undersøger vi spændingsfeltet mellem ekspertrolle, borgerinddragelse og ansvarlig beslutningstagning.

Maj-Britt Quitzau – DNNK

12:00-12:40 - Frokost

Nyd en lækker klimavenlig frokost og god tid til at møde de øvrige konferencedeltagere samt nyde de smukke naturskønne omgivelser ved vandet i Lemvig.

12:40-13:40 - Workshop: Ansvarlige klimaløsninger – når ekspertviden møder borgernes virkelighed

Klimatilpasning og grøn omstilling kræver ofte beslutninger, som griber direkte ind i menneskers hverdag, ejendom og lokalsamfund. Hvordan balancerer vi mellem faglige vurderinger af, hvad der er nødvendigt, og hensynet til borgernes oplevelser, værdier og bekymringer? Gennem en case om strategisk tilbagetrækning undersøger vi spændingsfeltet mellem ekspertrolle, borgerinddragelse og ansvarlig beslutningstagning.

Maj-Britt Quitzau – DNNK

12:40-13:10 - Borgerinddragelse i klimatilpasningsindsatsen

Borgerinddragelse er en proces og ikke kun en kommunikationsopgave. Det starter med enighed om viden og proces og fortsætter med løbende inddragelse. Dette eksempelgøres med InterReg Europe Projektet RESUREXION, hvor KLIMATORIUM er dansk partner, og har ansvar for to strategiske spor: borgerinddragelse og forvaltning.

Jens Rønnow Lønholt, RESUREXION

12:40-13:10 - Når arealer bliver til fremtidens investeringer

Klimatilpasning handler ikke kun om at finde plads til vandet, men om at give arealer nye roller i en forandret klimavirkelighed. Oplægget viser, hvordan vand, drift, natur, læring og fællesskab kan tænkes sammen som langsigtet samfundsværdi.

Tore Banke – Head of Impact, THIRD NATURE

13:10-13:40 - Kommercielt Klimaudsyn

Vand & Miljø er et meget diverst marked. Klaus Kattenhøj fra Danish Export Association vil fra et kommercielt synspunkt forsøge, at udlægge markeder og tendenser. Desuden vil han opfordre flere til at eksportere, da det har muligheden for at berige virksomheden, vores samfund og det enkelte individ, som tager springet til et andet marked, kultur og evt. måde at anskue verden på.

Klaus Kattenhøj – CEO, Eksportforeningen

13:10-13:40 - Spørring 2024 - fra forvaltning til forandring

Hvordan kan man arbejde med grøn omstilling af det åbne land som en helhedsorienteret forandringsopgave? Hør om Aarhus Kommunes arbejde med Spørring 2040, et Pilot City-projekt under EU’s bymission for klimaneutrale byer.

Projektet tager afsæt i landsbyen Spørring og undersøger, hvordan man gennem omfattende borgerinvolvering og tværgående samarbejde kan skabe en udviklingsramme, der håndterer landskabsmæssige interessekonflikter, synergier og multifunktionalitet — samtidig med at det åbne land udvikles som et attraktivt sted at leve i.

Martin Kaae Riis, Projektleder, Aarhus Kommune

13:40-14:00 - Biobreak

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

14:00-14:40 - Paneldialog: Hvordan får vi klimatilpasning til at ske?

En dialogbaseret panelsamtale om, hvordan klimatilpasning omsættes fra planer og visioner til konkret handling i kommuner, landskaber og lokalsamfund.
Panelet diskuterer blandt andet samarbejde, implementering, borgerinvolvering og de barrierer, der stadig gør klimatilpasning vanskelig at omsætte i praksis.

Birgit Weber – Programleder for klimatilpasning, Aarhus Kommune

Søren TinningPostdoc, SDU

Per SørensenTechnical director, marine & coasts, COWI

Cathrine Leth – Arkitekt og stifter, Updrift Copenhagen

Theis Raschou Andersen – Forskningschef, VIA University College

14:00-14:40 - Paneldialog: Hvordan skaber vi plads til både Natur og mennesker?

En samtale om fremtidens landskaber, lokalsamfund og menneskelige steder – og om hvordan natur, klimatilpasning og livskvalitet kan tænkes sammen. Panelet diskuterer blandt andet, hvordan vi skaber opbakning til omstillingen, hvordan lokalsamfund kan blive drivkraft i forandringen, og hvordan fremtidens steder kan skabe plads til både mennesker, natur og nye måder at leve på.

Lise Lotte Toft – CEO, Danske Vandværker

Maj-Britt Quitzau – DNNK

Tore Banke – Head of Impact, THIRD NATURE

Martin Kaae Riis – Projektleder, Aarhus Kommune

Sebastian Jonshøj – Konstitueret præsident, Danmarks Naturfredningsforening

14:45-15:00 - Opsamling & Tak for i år!

Det Nationale Klimatopmøde for 2026 afsluttes! Tak for deltagelse!

Vi ses til næste års klimatopmøde!

Lars Nørgård Holmegaard – Direktør, Klimatorium

Sarah Lund & Nina Bendixen  – Årets Moderator par

Moderatorer

blank

Nina Bendixen

Klimaformidler

blank

Sarah Lund

Klimatorium

Keynote Speakers

blank

Sebastian Mernild

SDU Climate Cluster

blank

Ole Fryd

Københavns Universitet

blank

Eva Sørensen

Roskilde Universitet 

Oplægsholdere

Listen med oplægsholdere opdateres løbende!

Hvorfor deltage?

Udbytte af konferencen

  • Et kig ind i fremtiden inden for klimahandling
  • Inspiration til nye samarbejder og innovationsmuligheder
  • Indsigt i cases
  • Spændende oplæg fra fagfolk og eksperter
  • Mulighed for dialog og networking med eksperter, beslutningstagere og fagfolk fra hele landet

Det Nationale Klimatopmøde samler politiske beslutningstagere og aktører fra kommuner, videninstitutioner, NGO’er, forsyninger, virksomheder og rådgivere, der arbejder med eller ønsker at bidrage til løsninger på samfundets klimaudfordringer.

Vær med til at forme fremtidens løsninger.

Deltag på den måde, der passer dig bedst

Tilmeld dig klimatopmødet

Tilmeld dig her!

Oplev klimatopmødet i Lemvig med faglige oplæg, debatter og stærkt netværk.
Gratis entré inkl. forplejning ved fysisk deltagelse (tilmelding påkrævet).

Topmødet er tilrettelagt som et samlet forløb over to dage. Har du ikke mulighed for at deltage fysisk under hele programmet, kan du følge oplæg og debatter online.

Netværksmiddag

Få den fulde oplevelse og afslut første dag med en lækker netværksmiddag d. 19. august kl. 19.00. Tilvalg med egen betaling.

Praktisk information

Netværksmiddag d. 19. august

Vi byder igen velkommen til Det Nationale Klimatopmødes populære netværksmiddag. I år er der plads til 170 spisende gæster. Tilmelding er først til mølle.

Parkering

Der er ladestationer ved Klimatorium, og en række øvrige p-pladser her omkring.

Vejvisning fra togstation til Klimatorium

Se ruter her!

Overnatning

Se oversigt over hoteller

Oplev og se

Oplev området

Brug for Hjælp?

Spørgsmål & Svar

Hvordan kan jeg kontakte jer omkring Det Nationale Klimatopmøde?

Alt kontakt omkring Det Nationale Klimatopmøde vil vi gerne have sendt til: ktm@klimatorium.dk

Kan jeg ændre min tilmelding, hvis jeg fx vil tilføje netværksmiddagen?

Ja, du kan ændre din tilmelding ved at kontakte os på ktm@klimatorium.dk inden sidste tilmeldingsfrist som er d. 15. august 2026.

Kan jeg deltage både fysisk og online?

Ja. Topmødet er tilrettelagt som et samlet forløb over to dage, og vi anbefaler fysisk deltagelse begge dage. Har du ikke mulighed for dette, kan du følge dele af programmet online via streaming. Ved tilmelding får du adgang til både fysisk deltagelse og online streaming. Streaminglink fremsendes tæt på topmødet.

Kan jeg afmelde netværksmiddagen, hvis jeg allerede har tilmeldt mig?

Ja, du kan afmelde netværksmiddagen ved at skrive til ktm@klimatorium.dk inden sidste tilmeldingsfrist som er d. 15. august 2026. Bemærk, at beløbet for netværksmiddagen ikke refunderes efter fristen.

Er der et no-show-gebyr?

Ja, hvis du tilmelder dig konferencen og slet ikke møder op uden at afmelde dig inden den 15. august 2025, pålægges et no-show-gebyr på 250 kr. Hvis du har tilmeldt dig netværksmiddagen og ikke møder op, kan du ikke få refunderet beløbet for netværksmiddagen.

Hvordan afmelder jeg mig, hvis jeg ikke kan deltage?

Hvis du ikke kan deltage, skal du afmelde dig ved at sende en e-mail til ktm@klimatorium.dk inden den 15. august 2025, så vi kan give din plads til en anden deltager.

Hvad gør jeg, hvis jeg kun kan deltage en af dagene?

Du er stadig velkommen til at tilmelde dig, selvom du kun kan deltage en af dagene. Husk at informere os, hvis du vil ændre din deltagelse. Du vil ikke blive opkrævet no-show gebyr hvis du kun møder op en af de to dage.

Kan jeg tilmelde mig efter fristen?

Tilmeldinger efter fristen vurderes individuelt, men vi kan ikke garantere plads. Skriv til ktm@klimatorium.dk for at høre om mulighederne.

Får jeg adgang til streaming, hvis jeg kun deltager online?

Ja, alle online deltagere får et link til streaming, som sendes tæt på eventdatoen.

Hvordan betaler jeg for netværksmiddagen?

Dette fremgår af din tilmeldingsmetode når du tilmelder dig formularen. Du kan tilmelde dig her.

Kan jeg få mine oplysninger slettet?

Ja, du kan altid kontakte os på ktm@klimatorium.dk og bede om at få slettet de oplysninger, du har givet os.

Det Nationale Klimatopmøde 2024
21-22. august 2024 - Klimatorium, Lemvig
Der er ikke flere pladser til Netværksmiddag d. 21. august kl. 19.00 (Egenbetaling: 500 kr.), vil du skrives op på venteliste?

Fortæl os mere om dig

Faglig baggrund
Geografi

Ved tilmelding til Det Nationale Klimatopmøde 2024 giver jeg samtidig samtykke til, at Klimatorium må benytte min e-mail til at sende mig nyheder og information om det kommende Nationale Klimatopmøde. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
LIVE STREAMING - Det Nationale Klimatopmøde 2024
21-22. august 2024 - Klimatorium, Lemvig

Fortæl os mere om dig

Faglig baggrund
Geografi

Ved tilmelding til Det Nationale Klimatopmøde 2024 giver jeg samtidig samtykke til, at Klimatorium må benytte min e-mail til at sende mig nyheder og information om det kommende Nationale Klimatopmøde. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.
Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank