Det Nationale Klimatopmøde

Klimahandling – hvordan? Klimatorium, Region Midtjylland og Lemvig Kommune byder velkommen til Klimatopmødet.

Lars Nørgård Holmegaard, Direktør- Klimatorium

Jørgen Nørby, Bestyrelsesformand – Klimatorium

Erik Flyvholm, Borgmester – Lemvig Kommune

Bent Graversen, Udvalgsformand – Region midtjylland

Med gennemførelse og lancering af Den Grønne Trepart anerkendes nødvendigheden af et tæt samspil mellem offentlige, private og civilsamfundsmæssige aktører for at realisere en klimaneutral fremtid.

Minister Jeppe Bruus Christensen står i spidsen for Den Grønne Trepart, som er et vigtigt værktøj i Danmarks stræben efter klima-neutralitet i 2050. Med afsæt i EU’s Green Deal og globale initiativer som ”water resilience” (Blue Deal) omsættes politiske ambitioner til konkrete klimaindsatser.

Jeppe Bruus Christensen vil fortælle om, hvordan Den Grønne Trepart er med til at sætte ekstra skub under Danmarks grønne kurs og understøtte klimahandling i et nyt perspektiv. Danmark skal være klimaneutral i 2050.

Jeppe Bruus, Minister for Grøn Trepart

Den grønne trepart har til formål at gavne både klima, vandmiljø, natur og biodiver-sitet. Aftalen sætter ny retning for, hvordan vi bruger arealet i Danmark og det er en af de største grønne aftaler i nyere danmarkshistorie. Der skal investeres i klimatiltag og klimateknologi, så Danmark fortsat kan være et stærkt og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Vi skal tænke os rigtig godt om, hvis vi ikke skal risikere, at de mange ønsker til brugen af udtagne landbrugsjorde spænder ben for hinanden!

Treparten skal give plads til mere natur og håndtere havmiljø, som er under Blue Deal. Dette skal ske ved udtagning af lavbundsjorde, som hjælper med til vandhånd-tering i det åbne land. Succes for den grønne trepart afhænger af sammenhængskraf-ten, og derfor er klimatilpasningstiltag rigtig vigtige. Deltag i en dialog omkring forskellige interesser og perspektiver i Den Grønne Trepart.

Ellen Trane Nørby, Danva

Tom Heron, SEGES Innovation

Erik Flyvholm, Borgmester – Lemvig

Birgit S. Hansen, KL

Signe Normand, Aarhus Universitet

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

Nationalt samarbejde i særklasse med EUstøtte. Arbejder med både klimatil-pasning og klimaforebyggelse, og tapper ind i både Blue Deal og Green Deal.

Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster

Med udgangspunkt i historiske data og modelfremskrivninger præsenteres et bud på, hvordan Danmarks hydrologi kan se ud i 2100. Med det varmere klima vil det hydrologiske kredsløb blive intensiveret, og et vildere vejr vil betyde hyppigere og kraftigere ekstreme hændelser i form af tørke og oversvømmelser. Sammenlignet med i dag kan vi forvente, at det terrænnære grundvand mange steder vil stå hø-jere med udfordringer både i byområder og i lavbundsområder i det åbne land.

Endvidere vil vandløbene have markant højere vandføring om vinteren, hvilket nogle steder kan give udfordringer med oversvømmelser. Samtidig med de vådere vintre vil vi indimellem opleve mere tørre somre, hvilke kan betyde øget behov for markvanding.

Jens Christian Refsgaard, GEUS

Nyd en lækker klimavenlig frokost og god tid til at networke med de øvrige konferencedeltagere samt nyde de smukke naturskønne omgivelser Lemvig byder på.

Hvordan spiller jordbunden, åen og havet naturligt sammen? Når vi ønsker at have en stabil planteproduktion på landbrugsjorden og undgå oversvømmelser af by og sommerhuse. Ikke al ekstra vand, som vi ser i naturen, er klimaets “skyld”.

Vores forgængeres dræning af landet, jordens overflade, som ikke er stabil og senest mere kompakte underjorde, gør det kompliceret at få den rette vandbalance for alle brugere af jordoverfladen. Så hvad er løsningerne i en jordbund, som skal udnyttes endnu mere multifuntionelt, samtidig med at det vil regne mere, og der nok også i fremtiden kommer perioder med tørke?

Søren Munk Kristiansen, Aarhus Universitet

Anja Wejs, NIRAS

Hør om den nye lovgivning for terrænnært grundvand, og hvad det betyder for håndtering af terrænnært grundvand fremadrettet. Hvordan åbner lovgivningen op for handling? Og hvad er der af opmærksomhedspunkter, som vi skal navigere rundt om, for at sikre bedst muligt udbytte?

Anja Wejs, NIRAS

Søren Munk Kristiansen, Aarhus Universitet

Lars Nørgård Holmegaard, Klimatorium

Lars Kaalund, KL

Hvordan kan vi bruge regnvand som en ressource, der både afhjælper oversvømmelser, styrker byens robusthed mod tørke samtidig med at der skabes attraktive miljøer? Klimatilpasning drejer sig ikke kun om at håndtere udfordringer, det gælder i høj grad også om at skabe merværdi og synergier. Her spiller landskabsarkitekter en stor rolle.

Hør Tore Banke fortælle om hvordan mange klimaløsninger kan kombineres med naturbaserede tiltag som regnbede og beplantning, hvor regnvandet kan bruges aktivt som en ressource til at understøtte byens grønne strukturer.

Christian Dalgaard fortæller om forsinkelsesbassiner og vandopbevaring. Hvordan kan denne opgave indbygges i byrum og grønne arealer, som kan skabe værdi for os alle?

Tore Banke, THIRD NATURE

Christian Dahlgaard, Kaj Bech

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

Borgerinddragelse og når grænser tænkes sammen. Inspiration fra Skive som har arbejdet med projektet Speak Up. Samskabelse og borgerinddragelse i klimalandsbyer med fokus på klimaforebyggelse af områderne sammen med borgerne. Hør om erfaringer indenfor succesfuld borgerinddragelse, og hvorfor borgerinddragelse er vigtigt – også når vi snakker klimatilpasning.

Jens Ulrich, VIA University

Vand er blevet lig med klima og ofte italesat i den forbindelse. Samskabelse og merværdier.

Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster

Tore Banke, THIRD NATURE

Jens Ulrich, VIA University

Klimahandling NU!

Klimahandling ved reduktioner i udledninger er ikke i 2050, 2040 eller 2030. Det skal være NU. Hør Den Grønne Ungdomsbevægelse fortælle om, hvad der fylder for lidt i den ‘offentlige samtale’ – akutheden og omfang. Hvad er det for en fremtid vores kommende generationer ønsker? Og føler de sig lyttet til?

Mange unge mener nutidens klimahandling er mere symbolsk end reel. Hvorfor snakkes der så meget om, at vi ikke kan handle? Der er nok af fælles handlemuligheder. Hver enkelt af os kan være med til den forandring. Klimakrisen eskalerer fortsat, og vores udledninger er reelt ikke på vej ned eller på nogen måde på niveau, som forskningen har fortalt os, er nødvendig. Derfor er det vigtigt, vi gør det nødvendige NU og ikke om hverken flere årtier, valgperioder eller år. Hvordan samles vi i flok og med fælles mål om den fremtid, vi ønsker at skabe?

Morten Lisberg, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Afslutning for dag 1 og på gensyn i morgen kl. 8:30!

Lars Nørgård Holmegaard, Klimatorium

Afslut en spændende dag med den populære netværksmiddag i godt selskab.

På Restaurant Isværket, Havnen 62, 7620 Lemvig i gåafstand fra Klimatorium. Middagen starter kl. 19:00, og dørene åbnes fra kl. 17:30, hvor det er muligt selv at tilkøbe drikkevarer både inden, under og efter middagen. Du vil blive budt på en lækker 3-retters menu med 3 glas vin og vand dertil.

I denne workshop nøjes vi ikke med at tale om fremtiden. Vi tager på besøg i den for at lære, hvad vi skal gøre NU for at skabe den fremtid, det liv og de landskaber, vi ønsker at overlevere til vores efterkommere.

Vores Landskaber 2050 er et initiativ, der har til formål at skabe lokal handle-, sammenhængs- og forandringskraft til at transformere de landskaber, vi lever i, så de kan understøtte liv og fremme trivsel både nu og i fremtiden.

Arbejdet med grøn trepart, klimatilpasning, naturbeskyttelse, kystsikring og energiproduktion m.v. rummer et enormt potentiale for at sætte ny retning og gentænke, hvordan vi kan leve sammen i, med og af vores landskaber.

På workshoppen vil du få en smagsprøve på nogle af de metoder og tilgange, Vores Landskaber 2050 ønsker at afprøve og videreudvikle i samarbejde med lokalsamfund i landdistrikter, der står over for vigtige beslutninger med langtrækkende konsekvenser for fremtiden.

Måske din kommune eller lokalsamfund? Lige nu søger vi samarbejdspartnere til Vores Landskaber 2050. 

Kom og hør mere om initiativet, og tag med på fremtidsrejsen 2050 tur/retur.

På workshoppen vil du møde Helene Bie Lilleør, initiativtager til Vores Landskaber 2050, samt Anne Weber Carlsen, Human by Nature og Selma Elias, Reos Partners. Øvrige partnere er Systems Shift og Akademiet for Social Innovation, hvor initiativet er organisatorisk forankret.

Alle nysgerrige og interesserede er velkomne.

Deltagerantallet er begrænset, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.

Vi byder velkommen til dag 2!

Lars Nørgård Holmegaard, Klimatorium

Et tilbageblik på de primære anbefalinger fra konferencens første dag koblet med seneste viden fra IPCC. Er vi på rette spor hvis vi handler som ønsket? Hør Sebastian Mernilds tanker herom. Green Deal / Blue Deal linket – hvor er vi henne?

Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster

Hør keynote-speaker Carl-Emil Larsen fortælle om EU og vand. Få et indblik i EU’s Water Resilience Strategy.

Carl-Emil Larsen, DANVA

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

Spildevand indeholder en række ressourcer. I dag udnyttes energi på mange renseanlæg og næringssalte bringes tilbage til landbrugsjord som slam. Men der er flere muligheder. Det er vigtigt at prioritere hvilke ressourcer der satses på i forhold til marked og klima.

Dines Thornberg, BIOFOS

DMI indgår i det nationale beredskab og spiller en central rolle i det danske beredskab ved at overvåge vejret og udsende varsler om farligt vejr. En væsentlig del i beredskabet er at få borgerne med. Hvad er den rette balance for varslinger, så borgerne agerer hensigtsmæssigt?

Adrian Lema, DMI

Statens rolle i Klimatilpasning, herunder regeringens klimatilpasningsplan.

Anne Elizabeth Kamstrup, Kystdirektoratet

Nyd en lækker klimavenlig frokost og god tid til at møde de øvrige konferencedeltagere samt nyde de smukke naturskønne omgivelser ved vandet i Lemvig.

Transportsektoren er en af de største kilder til CO₂-udledning i Danmark – men hvor står vi i dag, og hvor er vi på vej hen? Oplægget sætter fokus på EU’s og den danske regerings indsats for at nedbringe emissionerne fra transport, giver status på sektorens klimaaftryk i forhold til andre områder og ser på potentialet for reduktion.

Thomas Danielsen, Transportminister

Selvom flere rapporter peger på, at tendenserne for havstigning og stormfloder øges støt, ser flere kystbyer umiddelbart ud til at byudvikle på havnene, på en måde hvor de potentielt gør sig unødvendigt sårbare, når forudsætningerne ændrer sig over tid, og at de vil nå et selvskabt (bygget) point of no return, der kan nødvendiggøre massive nyinvesteringer.

I forskningsprojektet: Hvad bygger vi på kanten til fremtiden har vi undersøgt 54 danske kystbyer for at se, hvad der er af tværgående tendenser såvel som stedsspecifikke, lokale forskelle i de enkelte kystbyer og landskaber med fokus på underudnyttede potentialer. Projektet er støttet af Realdania.

Katrina Wiberg, Center for kommende landskaber, Arkitektskolen Aarhus

Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud, når der er fokus på klima og de unges ønsker?

Nicholas Alexander Wentworth, Gaia Midtjylland

Det Nationale Klimatopmøde for 2024 afsluttes! Tak for deltagelse!

Vi ses til næste års klimatopmøde den 19. – 20. august 2026!

I denne workshop nøjes vi ikke med at tale om fremtiden. Vi tager på besøg i den for at lære, hvad vi skal gøre NU for at skabe den fremtid, det liv og de landskaber, vi ønsker at overlevere til vores efterkommere.

Vores Landskaber 2050 er et initiativ, der har til formål at skabe lokal handle-, sammenhængs- og forandringskraft til at transformere de landskaber, vi lever i, så de kan understøtte liv og fremme trivsel både nu og i fremtiden.

Arbejdet med grøn trepart, klimatilpasning, naturbeskyttelse, kystsikring og energiproduktion m.v. rummer et enormt potentiale for at sætte ny retning og gentænke, hvordan vi kan leve sammen i, med og af vores landskaber.

På workshoppen vil du få en smagsprøve på nogle af de metoder og tilgange, Vores Landskaber 2050 ønsker at afprøve og videreudvikle i samarbejde med lokalsamfund i landdistrikter, der står over for vigtige beslutninger med langtrækkende konsekvenser for fremtiden.

Måske din kommune eller lokalsamfund? Lige nu søger vi samarbejdspartnere til Vores Landskaber 2050. 

Kom og hør mere om initiativet, og tag med på fremtidsrejsen 2050 tur/retur.

På workshoppen vil du møde Helene Bie Lilleør, initiativtager til Vores Landskaber 2050, samt Anne Weber Carlsen, Human by Nature og Selma Elias, Reos Partners. Øvrige partnere er Systems Shift og Akademiet for Social Innovation, hvor initiativet er organisatorisk forankret.

Alle nysgerrige og interesserede er velkomne.

Deltagerantallet er begrænset, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.