Baggrund for borgermøde d. 9. april

Klimaforandringer og behovet for lokal handling.

Lemvig Kommune står over for betydelige klimaudfordringer. Havvandet stiger, storme bliver kraftigere og hyppigere, og både kystområder og lavtliggende bydele risikerer oversvømmelser. Samtidig øges risikoen for skybrud og lokale vandproblemer i takt med ændrede nedbørsmønstre.

For at håndtere disse udfordringer har kommunen udarbejdet en klimatilpasningsplan. Planen samler viden om risici, prioriterer indsatser og peger på mulige løsninger, der kan beskytte borgere, bygninger, infrastruktur og natur. Klimatilpasningsplanen er kommunens overordnede strategi for at forebygge klimaskader og tilpasse sig de ændrede vejrforhold.

Derudover er Limfjorden omfattet af EU’s oversvømmelsesdirektiv, hvilket betyder, at Lemvig Kommune skal udarbejde en risikostyringsplan i 2026. Klimatilpasning er dermed både en lokal og en national opgave, der kræver koordinering på tværs af niveauer.

Klimatilpasning i praksis – flere aktuelle cases.

Klimatilpasningsplanen rummer en række forskellige typer indsatser, der spænder fra strategisk planlægning til helt lokale løsninger. For at gøre arbejdet konkret og nærværende arbejdes der med flere aktuelle og relevante cases, som tilsammen illustrerer bredden i kommunens klimatilpasnings-indsats.

Eksempler på centrale cases er:

1. Beskyttelse af udsatte byområder.

Flere bydele i Lemvig Kommune er lavtliggende og sårbare over for stormflod og høj vandstand. Her kan der være behov for lokale digeløsninger, terrænregulering, midlertidige barrierer eller kombinerede løsninger, der også understøtter byliv og rekreative funktioner.

Disse indsatser rejser spørgsmål om prioritering, finansiering og lokal medvirken.

2. Håndtering af skybrud og regnvand.

Klimaforandringer medfører mere intens nedbør. Det betyder øget pres på kloaksystemer og risiko for oversvømmelser i boligområder.

Mulige løsninger omfatter:

• Lokal afledning af regnvand (LAR).
• Regnvandsbassiner og forsinkelsesområder.
• Grønne løsninger som regnbede og permeable belægninger.
• Samarbejde med forsyningsselskaber om kapacitet og klimatilpasning.

Her spiller både borgere, virksomheder og forsyning en vigtig rolle.

3. Naturbaseret klimatilpasning.

Flere steder kan naturbaserede løsninger bidrage til både klimatilpasning og biodiversitet. Det kan eksempelvis være:

• Vådområder, der tilbageholder vand
• Kystnære naturprojekter
• Genskabelse af naturlige vandløb
• Multifunktionelle landskaber, der kombinerer klimatilpasning med rekreative formål

Disse løsninger kræver ofte dialog med lodsejere og lokalsamfund.

4. Samspil mellem byudvikling og klimarisiko

Klimatilpasning handler også om fremtidig planlægning. Hvor skal der bygges? Hvor skal man undgå ny bebyggelse? Hvordan sikres nye områder mod fremtidige risici?

Her indgår klimatilpasning som en integreret del af kommuneplan, lokalplaner og byggesagsbehandling.

5. Stormflodssikring i den vestlige Limfjord

Stormflodssikring er en del af det samlede risikobillede i kommunen. Indsnævring af Thyborøn Kanal er én mulig strukturel løsning, som drøftes på regionalt og nationalt niveau.

Projektet er teknisk komplekst og forankret hos staten, men har betydning for Lemvig Kommune. Det indgår derfor som en case i den samlede drøftelse – på linje med andre klimatilpasningsindsatser – og belyser samspillet mellem kommunale og statslige beslutningsniveauer.

Hvorfor øget borgerinddragelse?

Klimatilpasning påvirker lokalsamfundet bredt – både økonomisk, fysisk og landskabeligt. Indsatser kan have betydning for:

• Boliger og ejendomsværdier.
• Lokale erhverv.
• Natur og rekreative områder.
• Infrastruktur og adgangsforhold.
• Fremtidig byudvikling.

Derfor er det vigtigt, at klimatilpasningsplanen ikke alene er et teknisk dokument, men også et demokratisk forankret redskab.

Borgerinddragelse kan:

• Bidrage med lokal viden om historiske oversvømmelser og sårbare områder.
• Synliggøre lokale prioriteringer og bekymringer.
• Styrke legitimiteten af politiske beslutninger.
• Skabe større forståelse for komplekse afvejninger.
• Øge lokalt ejerskab til de løsninger, der vælges.

Erfaringer med inddragelse indtil nu.

Borgerinddragelsen har hidtil primært bestået af:

Informationsmøder og borgermøder
Her har kommunen delt viden om klimarisici og præsenteret mulige løsninger. Borgerne har haft mulighed for at stille spørgsmål og komme med input.

Workshops med interessenter
Gennem forskellige projekter – herunder EU-projekter – har repræsentanter fra kommuner, forsyninger, virksomheder og organisationer bidraget med faglige perspektiver.

Formelle høringer
I forbindelse med konkrete projekter og planer har der været mulighed for at indsende høringssvar.

Disse former for inddragelse har været værdifulde, men de har i høj grad haft karakter af information og reaktion på allerede formulerede forslag.

Fremadrettet.

I forbindelse med den videre udvikling af arbejdet med klimatilpasningsplanen ønskes tidlig og aktiv borgerinddragelse styrket.

Det sker blandt andet gennem en række workshops, hvor fokus er:

• At drøfte flere konkrete klimatilpasningscases
• At arbejde med prioritering og lokale perspektiver
• At skabe dialog om fordele, ulemper og alternativer
• At synliggøre sammenhængen mellem lokale og nationale beslutningsniveauer

Workshopsene skal bidrage til:

• Input til den kommende planrevision.
• Kvalificering af politiske drøftelser.
• Styrket gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Det er fortsat politikerne, der træffer beslutningerne. Men beslutningsgrundlaget kan styrkes gennem en bredere og tidligere dialog.

Gennemsigtighed og lokal viden.

Et centralt princip i arbejdet er gennemsigtighed.

Det betyder, at kommunen tydeligt kommunikerer:

• Hvilke analyser og scenarier der arbejdes med.
• Hvad der er kommunens kompetence, og hvad der ligger hos staten.
• Hvilke beslutninger der skal træffes – og hvornår.

Lokal viden spiller en vigtig rolle. Borgernes erfaringer med oversvømmelser, kystforhold og hverdagsliv i udsatte områder kan supplere de tekniske analyser og skabe et mere robust beslutningsgrundlag.

En åben proces bidrager til tillid – også når der er uenighed eller svære prioriteringer.

RESUREXION – en ramme for læring og dialog.

Workshopsene gennemføres i regi af det europæiske Interreg Europe-projekt RESUREXION, hvor kommuner og regioner samarbejder om at styrke håndteringen af ekstreme klima- og vejrhændelser.

Klimatorium og Lemvig Kommune deltager som danske partnere.

Projektet fokuserer ikke kun på tekniske løsninger, men på hvordan klimatilpasning kan gøres:

• Mere robust.
• Bedre koordineret på tværs af niveauer.
• Mere legitim og forståelig gennem borgerinddragelse.

Workshopforløbet i Lemvig Kommune er en del af denne læringsproces. Formålet er at undersøge, hvordan aktiv borgerinddragelse kan styrke arbejdet med klimatilpasningsplanen – både i forhold til konkrete cases og i forhold til den overordnede strategiske retning.