
19. og 20. august 2026
Tilmeld din klasse til Det Nationale Klimatopmøde

Den 19. og 20. august 2026 inviterer Klimatorium danske uddannelsesinstitutioner (fra gymnasiale uddannelser til universiteter) til at deltage i Det Nationale Klimatopmøde i Lemvig. Her får klasser mulighed for at deltage i udvalgte moduler på lige fod med andre deltagere. Samtidig har vi et dedikeret elevtelt, hvor man kan trække sig tilbage, møde eksperter og arbejde med opgaver udviklet særligt til undervisningsbrug.
Tilmelding er gratis og først-til-mølle.
Tilmeld klasse her (gratis)
Læs om Klimatopmøde
Planlæg jeres deltagelse – se moduler her
Se modulerne for dag 1 og 2, og sammensæt et program, der passer til jeres klasse – uanset om I deltager hele dagen eller i udvalgte tidsrum.
Dag 1 – 19. august
På Dag 1 er der i alt plads til 60 elever på hvert modul. Reservation sker efter først-til-mølle princippet.
Modul 1 - Velkomst og keynote (09.00–10.50)
Se velkomst, keynote og debat på live stream. Sid med andre faglige deltagere på spor 2, eller se live streamet fra ungeteltet.
Modul 2 - Program på to spor (11.20-12.40)
Efter keynote speaks og debat, går alle deltagere ud på et af de to spor for at følge oplæg og debatter. Det kan I også gøre ved at reservere plads til modullet.
Modul 3 - Program på to spor (kl. 13.20-15.40)
Deltag i oplæg og debatter på enten spor 1 eller spor 2. Sid sammen med andre fysiske deltagere.
Modul 4 - Program på to spor + afslutning (kl. 15.40-17.30)
Deltag i oplæg og debatter på spor 1 eller spor 2. Se afslutning på dag 1, der foregår på spor 1 fra 16.55-17.30 – enten med ståpladser på spor 1 eller via live stream på spor 2.
Dag 2 – 20. august
På Dag 2 er der i alt plads til 100 elever på hvert modul. Reservation sker efter først-til-mølle princippet.
Modul 5 - Velkomst til dag 2 + keynote speaks (08.30-09.40)
Se velkomst og dagens to keynote speaks via livestream. Sid med andre faglige deltagere på spor 2 eller se live streamet fra ungeteltet.
Modul 6 - Program på to spor (10.00-12.00)
Deltag i oplæg og debatter på enten spor 1 eller spor 2.
Modul 7 - Program på to spor + afslutning (13.00-15.00)
Deltag i oplæg og debatter på enten spor 1 eller spor 2. Deltag også i afslutningen på klimatopmødet fra 14.40-15.00 – enten med ståpladser på spor 1 eller via live stream på spor 2.
OBS: Tidspunkter for moduller kan rykke sig med +15 min og er fastlagt, når det endelig program er offentliggjort.
Dyk ned i årets Nationale Klimatopmøde
Dag 1
19. august 2026 – Fra kl. 9.00-17.30
Klimatorium, Lemvig / Online streaming
Dag 1 har særligt fokus på erkendelsen af klimaforandringernes konsekvenser og de svære prioriteringer, som samfundet står overfor, når ikke alt kan beskyttes. Dagen sætter rammen for den fælles virkelighedsforståelse: vandet kommer, risiciene vokser, og beslutninger om beskyttelse, tilpasning og tilbagetrækning kan ikke længere udskydes. Dag 1 starter med velkomst, fælles keynote og paneldebat, som sætter rammen for topmødet. Herefter er det muligt at se oplæg og debatter på to spor.
Spor 1: Samfundets beslutninger i en ny klimavirkelighed
Hvordan træffer vi beslutninger i en verden, hvor klimaforandringer ændrer forudsætningerne for byer, økonomi og bosætning?
I dette spor ser vi på de systemer, der former klimatilpasningen: lovgivning, økonomi, forsikring, data og innovation. Når ikke alt kan beskyttes, opstår svære prioriteringer – mellem by og land, mellem beskyttelse og tilbagetrækning, mellem kortsigtede investeringer og langsigtet robusthed.
Gennem oplæg og dialog undersøger sporet, hvordan samfundets beslutningssystemer kan understøtte ansvarlig og rettidig klimahandling.
Spor 2: Landskabet i et ændret klima
Klimaforandringerne udfordrer ikke kun vores byer og økonomi – de ændrer også selve landskabet. Vandets vej, jordens evne til at holde på vand, og naturens rolle i klimatilpasning er afgørende.
I dette spor ser vi på, hvordan landskaber kan indrettes til et vådere og mere dynamisk klima. Fra naturbaserede løsninger og vandbalance til jordkvalitet, biodiversitet og vandforsyning i fremtiden.
Sporet udforsker, hvordan vi kan arbejde med naturen som en aktiv del af løsningen – og skabe landskaber, der både er klimarobuste og giver plads til natur og mennesker.
Dag 2
20. august 2026 – Fra kl. 8.30-15.00
Klimatorium, Lemvig / Online streaming
Dag 2 har særligt fokus på, hvordan vi omsætter viden og erkendelser til konkret handling og fremtidige løsninger. Dagen indledes med fælles keynote speaks og refleksioner over, hvorfor klimahandling ofte er vanskelig at gennemføre – selv når viden og data er til stede. Herefter er det muligt at følge oplæg og debatter på to spor.
Spor 1: Implementering, samarbejde og legitimitet
Selv når data, analyser og løsninger er til stede, kan klimatilpasning være svær at gennemføre. Beslutninger om arealer, byer og investeringer involverer mange aktører, forskellige interesser og komplekse styringssystemer.
I dette spor ser vi på, hvordan klimatilpasning kan blive politisk og institutionelt mulig. Gennem oplæg og cases undersøger vi governance, borgerinddragelse og samarbejde – fra kommunal planlægning og lokale eksperimenter til nationale strategier og internationale partnerskaber.
Spor 2: Natur, ressourcer og det gode liv
Klimatilpasning handler ikke kun om at beskytte samfundet mod risiko. Den kan også være en mulighed for at gentænke vores landskaber, natur og lokale fællesskaber.
I dette spor ser vi på, hvordan natur, vand og fødevarer kan indgå i nye løsninger – fra madskove og naturbaserede landskaber til beskyttelse af drikkevand og fremtidens landbrug. Samtidig undersøger vi, hvordan klimatilpasning kan styrke lokalsamfund, livskvalitet og fællesskaber.
Oplægsholdere
fysiske deltagere
år i træk
Reserver en plads til Det Nationale Klimatopmøde 2026
Tilmeld klasse her

Har du spørgsmål?
Kontakt kommunikationskonsulent Mette Bech på tlf 2912 7438 eller mebe@klimatorium.dk.
Info om klimatopmødet
Det er gratis at tilmelde sig Det Nationale Klimatopmøde.
Oplægsholdere og debatører bliver offentliggjort fra april-juni 2026.
Husk at melde afbud i god tid, så vi kan give pladsen til andre klasser.
Læs mere om Det Nationale Klimatopmøde på Klimatorium.dk/KTM26
Adresse: Klimatorium, Havnen 8, 7620 Lemvig.
