Dag 0 – Optakt til Klimatopmødet
18. august 2026 | Kl. 14.00-17.30








Program

Afgang fra Klimatorium med bus
Fortællinger undervejs i bussen:
- Klimatoriums Living Lab, landskabet og vandet i Lemvig, en af Danmarks mest klimaudfordrede kommuner
- Arbejdet med visualisering og formidling af lokale løsninger v. Martin Lehmann, Aalborg Universitet
Vi gør kort stop ved Hygum Bakke.

Rundvisning på pyrolyseanlægget i Harboøre
Verdens første andengenerations pyrolyseanlæg omdanner spildevandsslam til ressourcer – og reducerer CO₂ udledningen samt fjerner PFAS mm. Få indblik i, hvordan cirkulær tænkning og ny teknologi kan løfte vandsektorens klimaindsats, samt skabe en bæredygtig spildevandsbehandling.
Efter rundvisning, kører bussen til Klimatorium, hvor der serveres kage og kaffe.

Oplæg og workshops i Klimatorium
v. Martin Lehmann, Aalborg Universitet
Climate Action Matters – men, hvad betyder noget, når vi skal kommunikere egne klimahandlinger og/eller vil inspireres af andres?
UCCRN City Solutions Case Study Atlas er et samarbejdsprojekt i regi af Urban Climate Change Research Network (UCCRN) – støttet af Realdania og Bloomberg Philanthropies – med det formål at katalysere global klimahandling gennem visualisering og formidling af lokale løsninger.
Dagen afsluttes med en sandwich som kan spises i huset/to go.
Tilmeld dig Dag 0
Det Nationale Klimatopmøde
Faglig topkonference
Over to dage samler topmødet fagfolk, beslutningstagere og praktikere om dialoger, perspektiver og erfaringer, der kan bringe os fra erkendelse til handling. Programmet udvikles løbende og vil belyse temaet fra flere vinkler – på tværs af fagligheder, sektorer og skalaer. Deltagelse er gratis.
Dag 1
19. august 2026 – Fra kl. 9.00-17.30
Klimatorium, Lemvig / Online streaming
Dag 1 har særligt fokus på erkendelsen af klimaforandringernes konsekvenser og de svære prioriteringer, som samfundet står overfor, når ikke alt kan beskyttes. Dagen sætter rammen for den fælles virkelighedsforståelse: vandet kommer, risiciene vokser, og beslutninger om beskyttelse, tilpasning og tilbagetrækning kan ikke længere udskydes. Dag 1 starter med velkomst, fælles keynote og paneldebat, som sætter rammen for topmødet. Herefter er det muligt at se oplæg og debatter på to spor.
Spor 1: Samfundets beslutninger i en ny klimavirkelighed
Hvordan træffer vi beslutninger i en verden, hvor klimaforandringer ændrer forudsætningerne for byer, økonomi og bosætning?
I dette spor ser vi på de systemer, der former klimatilpasningen: lovgivning, økonomi, forsikring, data og innovation. Når ikke alt kan beskyttes, opstår svære prioriteringer – mellem by og land, mellem beskyttelse og tilbagetrækning, mellem kortsigtede investeringer og langsigtet robusthed.
Gennem oplæg og dialog undersøger sporet, hvordan samfundets beslutningssystemer kan understøtte ansvarlig og rettidig klimahandling.
Spor 2: Landskabet i et ændret klima
Klimaforandringerne udfordrer ikke kun vores byer og økonomi – de ændrer også selve landskabet. Vandets vej, jordens evne til at holde på vand, og naturens rolle i klimatilpasning er afgørende.
I dette spor ser vi på, hvordan landskaber kan indrettes til et vådere og mere dynamisk klima. Fra naturbaserede løsninger og vandbalance til jordkvalitet, biodiversitet og vandforsyning i fremtiden.
Sporet udforsker, hvordan vi kan arbejde med naturen som en aktiv del af løsningen – og skabe landskaber, der både er klimarobuste og giver plads til natur og mennesker.
Dag 2
20. august 2026 – Fra kl. 8.30-15.00
Klimatorium, Lemvig / Online streaming
Dag 2 har særligt fokus på, hvordan vi omsætter viden og erkendelser til konkret handling og fremtidige løsninger. Hvis dag 1 handler om at forstå klimaforandringernes konsekvenser og de svære prioriteringer, handler dag 2 om implementering, samarbejde og værdiskabelse. Dagen indledes med fælles keynote speaks og refleksioner over, hvorfor klimahandling ofte er vanskelig at gennemføre – selv når viden og data er til stede. Herefter er det muligt at følge oplæg og debatter på to spor.
Spor 1: Implementering, samarbejde og legitimitet
Selv når data, analyser og løsninger er til stede, kan klimatilpasning være svær at gennemføre. Beslutninger om arealer, byer og investeringer involverer mange aktører, forskellige interesser og komplekse styringssystemer.
I dette spor ser vi på, hvordan klimatilpasning kan blive politisk og institutionelt mulig. Gennem oplæg og cases undersøger vi governance, borgerinddragelse og samarbejde – fra kommunal planlægning og lokale eksperimenter til nationale strategier og internationale partnerskaber.
Spor 2: Natur, ressourcer og det gode liv
Klimatilpasning handler ikke kun om at beskytte samfundet mod risiko. Den kan også være en mulighed for at gentænke vores landskaber, natur og lokale fællesskaber.
I dette spor ser vi på, hvordan natur, vand og fødevarer kan indgå i nye løsninger – fra madskove og naturbaserede landskaber til beskyttelse af drikkevand og fremtidens landbrug. Samtidig undersøger vi, hvordan klimatilpasning kan styrke lokalsamfund, livskvalitet og fællesskaber.
Oplægsholdere
fysiske deltagere
år i træk
Praktisk information
Netværksmiddag d. 19. august
Vi byder igen velkommen til Det Nationale Klimatopmødes populære netværksmiddag. I år er der plads til 170 spisende gæster. Tilmelding er først til mølle.
Parkering
Der er ladestationer ved Klimatorium, og en række øvrige p-pladser her omkring.
Vejvisning fra togstation til Klimatorium
Se ruter her!
Overnatning
Se oversigt over hoteller
Oplev og se
Oplev området
