


BØRNENES
KLIMAMØDE
Billedkreditering: Anders Ekstrøm
Gense Børnenes Klimamøde 2026
Tusind tak til alle elever, lærere, samarbejdspartnere og gæster, der deltog i Børnenes Klimamøde 2026 – både fysisk i Klimatorium og online fra klasseværelser over hele landet.
I denne optagelse kan du opleve hele årets klimamøde og høre de mange spændende bidrag, som var med til at gøre dagen til en stor klimafest.
Stort tillykke til årets vindere:
Årets Plastikpirater: Sofie, Livia og Naja, 6.A, Nordagerskolen
Har vundet biografbilletter til hele klassen + et skovbevis
Årets Klimanauter: Ella, Pola, Sofie, Jørgen og Olivia, 5. klasse, Fjelsted-Harndrup Skole
Har vundet biografbilletter til hele klassen + et skovbevis
Klimaquizzen: Wilmer, 5.B, Dyssegårdsskolen
Har vundet et propelbilsæt fra NerdBoxes til hele klassen + et skovbevis
Vinder af Challenge 1: Kødfri Champions: 4.A, Idestrup privatskole
Har vundet en godtepose + et skovbevis
Vinder af Challenge 2: Giv naturen en stemme: Bøvling Friskole
Har vundet en godtepose + et skovbevis
Tilmeld jer Børnenes Klimamøde 2027
Fra kl. 09.00-11.45
For ottene år i træk danner Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter – rammen om Børnenes Klimamøde, hvor elever fra 4-6. klasse bidrager med idéer til en grønnere fremtid. 350 elever er med som publikum, mens resten af landet følger med live fra klasseværelserne.
Se klip fra Børnenes Klimamøde 2025
Børnenes Klimamøde er støttet økonomisk af:



Sponsorer for præmier til vinderløsningerne i 2026 var:
Rosenberg Madsen – LMC Biler – Jysk Montage – Lemvig Arkitektkontor – Langer – Gunnar Lisby Kjær – Woolwear – Normal – Lemvig Boghandel – Matas – Larsen – Brockmanns – Min købmand – Coolshop
To nye læringsuniverser fra Klimatorium

Plastikpirater
Plastikpirater tager eleverne med på en opdagelsesrejse i plastens verden over 4 tematiske øer: Plastoria, Søfugleøen, Lappelund og Kaptajn Fremtids Ø. Her undersøger vi, hvordan plast bliver til, hvordan vi bruger det – og hvilke udfordringer det skaber for natur og klima. Undervejs arbejder eleverne kreativt med genbrug, løsninger og innovation og udvikler deres egne idéer, som man kan vælge at sende ind til Børnenes Klimamøde.
Varighed: 6-24 lektioner (afhængig af valg af øer)
Se introvideo til Plastikpirater

Klimanauter
Klimatauter er en god introduktion til klima og grøn omstilling. Eleverne er blevet indkaldt til en rummission og bevæger sig gennem to temaer og udforsker klimaets store spørgsmål om bæredygtighed, klimaforandringer og fremtidens muligheder. Gennem undersøgelser, dialog og kreative missioner får de viden og redskaber til at tænke nyt og udvikle deres egne idéer, der kan præsenteres i klassen eller sendes ind til Børnenes Klimamøde.
Varighed: 4-10 lektioner (med mulighed for udvidelse)
Se introvideo til Klimanauter
To universer

Plastik Pirater anbefales til 5-6. klasse og er et mere dybdegående univers, mens Klimanauter anbefales til 4-6. klasse og kan bruges som en god introduktion til klimaforandringer, CO2 og grøn omstilling.

Begge universer er bygget op med interaktive figurer og videoer, hvor eleverne går ombord som enten Plastikpirater eller Klimanauter og bliver en aktiv del af fortællingen.

Begge universer kan afsluttes med et innovationsforløb, hvor eleverne ud fra en virkelig innovationsmodel (Double Diamond) omsætter viden til konkrete idéer og løsninger.
Børnenes Klimamøde 2027
Børnenes Kliammøde 2027 foregår torsdag d. 2. juni fra 9.00-11.45 som et interaktivt show i høj fart og med børnenes egne klimaløsninger i centrum. I bedste MGP-stil kårer børnene selv årets vinderløsninger, som bliver hyldet og udstillet i Klimatorium. Desuden bliver der quiz, sang, ekspertviden, bevægelse og underholdning .
Det er gratis at deltage i Børnenes Klimamøde. Som en del af forberedelsen kan I arbejde med vores to digitale læringsuniverser og blive klogere på klima eller plastik. I kan desuden frivilligt indsende jeres idéer og klimaløsninger via video og være med i konkurrence om årets Plastikpirat- og Klimanautløsning.
Glæd jer – det bliver en dag fuld af energi, kreativitet og klimahandling.
Tilmeld jer her

Start læringsforløb
Allerede nu kan I bruge vores to nye universer, hvor elever kan arbejde med virkelighedsnære temaer og udtænke innovative løsninger.

Indsend videoer
Hvis I som klasse ønsker at indsende jeres egne plastik- og klimaløsninger, skal I uploade en kort video af jeres idé. I kan indsende videoer til Børnenes Klimamøde 2027 allerede nu, og senest den 12. maj 2027.

Deltag d. 2. juni
Børnenes Klimamøde sendes live fra Klimatorium, og I kan som klasse følge showet live fra klasseværelset og deltage i quizzer og afstemninger.
Om Klimatorium
Klimatorium er Danmarks internationale klimacenter og arbejder i tæt samarbejde med forskere, virksomheder, kommuner og borgere i danske og europæiske projekter for at styrke klimatilpasning, bæredygtige løsninger og grøn innovation. Læringsuniverset Plastikpirater er udviklet som en del af projektet TREASURE. Siden etableringen i 2019 har Klimatorium haft særligt fokus på børn og unge og på at mindske klimaangst. Gennem Børnenes Klimamøde, læringsforløb og rundvisninger i Klimatorium inviterer vi skoler til at arbejde undersøgende og innovativt med klima.

Vi ses 2. juni
Fotos af vært Jonas Madsen
Billedkreditering: Anders Ekstrøm
Klimatorium
Havnen 8
7620 Lemvig
Kontakt os
Tlf. 51 64 37 10
bkm@klimatorium.dk
