Det Nationale Klimatopmøde 2024

‘Klimatilpasning hvordan? Fra ord til handling’

Vanen tro byder Lemvigs borgmester samt Klimatoriums bestyrelsesformand og direktør velkommen til årets Klimatopmøde.

Erik Flyvholm, Borgmester – Lemvig

Bent Graversen, Udvalgsformand – Region midtjylland

Jørgen Nørby, Bestyrelsesformand – Klimatorium

D. 23. oktober 2023 præsenterede regeringen Danmark’s første klimatilpasningsplan; ’Klimatilpasningsplan 1’. Der er fra politisk side fokus på klimatilpasning, men hvilke handlinger kan vi forvente?

I April afholdte KL Klima & Miljø Topmøde under overskriften ’Natur og Klima i samspil’, hvor politiske tiltag blev diskuteret. Lars Kaalund, KL, vil bringe de primære anbefalinger videre, klar til at fortsætte dialogen mod handling under årets Klimatopmøde.

Lars Kaalund, KL

2023 var året hvor vi virkelig mærkede klimaforandringerne. Vi ved, at vi ser ind i en fremtid med mere vand; ekstrem nedbør, stigende grundvand og mere kraftige storme med risiko for oversvømmelser.

Danmark er kendt for sine kompetencer indenfor vandsektoren, hvordan bruger vi denne viden og agerer med rettidig omhu, hvor Danmark står som foregangsland hvad angår klimatilpasning?

Hvordan tilpasses lovgivningen til de udfordringer vi står overfor og hvordan sikrer vi at vi tænker langsigtet og foretager sektorkoblinger, når vi implementerer løsninger?

Lars Kaalund, KL

Astrid Nørgaard Friis, Grundfos

Erik Flyvholm, Borgmester Lemvig Kommune

Karsten Arnbjerg-Nielsen, DMI

Stine D. Arensbach, Rethink

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

Den måde vi i dag tilgår byplanlægning skaber langsigtede udfordringer for byer på tværs af landegrænser. Vi skal ændre vores tilgang til at være mere radikal med økobalance i fokus. Der skal tages udgangspunkt i regenerative principper, trivsel og doughnut økonomi som også tager hånd om stigende ulighed og uretfærdighed.  

Anna Brigitte Deeg, UCCRN

Nature Based Solutions (NBS) er et af de helt store buzz-words indenfor klimatilpasning, men batter det også noget? Hør om eksempler på blå grønne løsninger fra New York City og den økonomiske vinkel herpå.

Marianne Skov, Rambøll

Nyd en lækker klimavenlig frokost og god tid til at networke med de øvrige konferencedeltagere samt nyde de smukke naturskønne omgivelser Lemvig byder på.

Vores infrastruktur er under pres. Vores rørføring er ikke bygget til at håndtere de store mængder vand vi ser allerede i dag og som vi ved kun bliver værre i fremtiden. Hvordan ser en ny fremtidssikret infrastruktur ud? Kræves der reguleringer i måden vi håndterer regnvand på i dag og kan vi vende udfordringen til nye muligheder?

Ole Fryd, Københavns Universitet

EU Horizon projektet NBRACER arbejder med klimatilpasning indenfor Nature Based Solutions. Hør om de overvejelser og processen til omstilling af vores vandinfrastruktur.

Charlotte Rosenkilde, Klimatorium

Martin Lehmann, Aalborg Universitet

Der er steder, hvor det næppe eller slet ikke giver mening eller er muligt at bo i fremtiden: Steder, der langsomt drukner, og huse på kanten af klinter og klitter, der skal flyttes. Vi oplever det i England, i Indonesien og på Tonga – og egentlig har det jo også været en del af vores virkelighed i Danmark gennem århundreder dér, hvor kystlandskaberne drastisk ændrer sig.

Hvorfor er det så svært at tale om? Hvorfor er det så svært at erkende realiteterne i et klima, der hastigt forandrer sig og lægger pres på samfund og natur? Det giver ikke mening at placere ansvar for allerede trufne dumme beslutninger om at bygge ud i oversvømmelsestruede områder, men vi har alle et ansvar for at gøre op med denne praksis.

Samtidig skal vi finde løsninger, på kort og lang sigt, der minimerer risikoen fra stormfloder, ekstremnedbør og grundvand, og den snigende og stigende oversvømmelsesfare fra et øget havniveau. Her kommer vores kystsamfund til at skulle gennemgå en transformation, hvor vi enten flyder, flytter eller gemmer os for faren bag høje mure og diger. Vi skal finde plads til naturen og finde vores plads i naturen, så både klimakrisen og biodiversitetskrisen bliver håndteret.

Carlo Sass Sørensen, Kystdirektoratet

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

Det står klart at vi skal tilpasse os klimaet, men hvordan lykkes vi og hvordan sikrer vi det langsigtede perspektiv hvor vi har alle med? Lyt med når et panel af eksperter dykker ned i dette emne.

Carlo Sass Sørensen, Kystdirektoratet

Marianne Skov, Rambøll

Ole Fryd, Københavns Universitet

Martin Lehmann, Aalborg universitet

Vand ses ofte som et problem, men vand er en af de vigtigste og mest værdifulde ressourcer vi har – i byer såvel som i det åbne land. Vær med i en dialog om hvordan vi forholder os til vand som en ressource i fremtiden.

Claus Helix-Nielsen, DTU

Lars Holmegaard, Klimatorium

Carlo Sass Sørensen, Kystdirektoratet

Karsten Arnbjerg Nielsen, DMI

Karsten Filsø, Holstebro Kommune

Parallelt med Klimatorium’s Nationale Klimatopmøde arbejder unge med deres fremtidsdrømme. De løsninger der udvikles i dag er den fremtid de unge ser ind i, derfor skal de unge motiveres og aktiveres til at være med til at dele deres drømme. Hør de unge fra gymnasiale uddannelser pitche deres tanker om en klimatilpasset fremtid.

Afslutning for dag 1 og på gensyn i morgen!

Afslut en spændende dag med den populære netværksmiddag i godt selskab. Kryds netværksmiddag af, når du tilmelder dig klimatopmødet, hvis du ønsker at reservere en plads.

Et tilbageblik på de primære anbefalinger fra konferencens første dag koblet med seneste viden fra IPCC. Er vi på rette spor hvis vi handler som ønsket? Hør Sebastian Mernilds tanker herom.

Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster

Klimatilpasning er ikke kun højt på dagsordenen i Danmark. Vi skal en tur til Afrika, nærmere betegnet Ghana, hvor klimaforandringerne mærkes helt anderledes og med ekstreme konsekvenser men trods denne forskel kan vi finde løsningerne sammen. Med Danmark’s ønske om at være forgangsnation indenfor klimahandling, skal vi have øjnene spærret op for hvad der sker udenfor Danmark’s grænser. Her er Afrika særlig interessant.

Hør om hvilke udfordringer Afrika står overfor hvad angår klimatilpasning og hvordan dansk erhvervsliv kan spille en rolle.

Dr. John Kingsley Krugu, Executive Director of the Environmental Protection Agency of Ghana

Hvordan har vi udviklet os med vandet. Hvornår mistede vi som samfund forståelsen for vandets betydning for mennesket og hvordan genskaber vi denne forbindelse?

Vand giver liv, men vandet kan også true livet på livet. For lidt eller for meget vand er en alvorlig udfordring for os, og derfor tyr vi til gode tekniske løsninger.

Vi bør også turde tale om de værdier, der præger vores tilgang til livet og til vandet. Med indspil fra historie, filosofi, politik og religion bliver vi udfordret til at overveje vores tilgang til emnet på en ny måde.

Ole Rasmussen, Lemvig Provsti

Stræk kroppen, træk vejret dybt og tilfør ny ilt til musklerne mens du vender dine reflektioner med de øvrige deltagere.

Forhenværende minister, Martin Lidegaard, i dag politisk leder for Radikale Venstre vil give et tilbageblik på klimahandling i politisk perspektiv og en indflyvning til hvordan politisk handling vil hjælpe os til at sikre et trygt og sikkert Danmark for vores kommende generationer.

Martin Lidegaard var I 2008 med til at stifte Danmark’s uafhængige grønne tænketank, CONCITO. Derudover har Martin besiddet en lang række af forskellige politiske poster, blandt andet klima-, energi- og fødevareordfører, for ikke at nævne forsvars- og udenrigsordfører. Martin kan uden tvivl give os et nuanceret billede på politisk handling set fra forskellige perspektiver, både I tilbageblik men ikke mindst fremadrettet.

Martin Lidegaard, Radikale Venstre

Martin Lidegaard vil sammen med John Kingsley og Eric Asuman fra Ghana indgå i dialog omkring hvordan Danmark kan spille en vigtig rolle for lande i Afrika hvad angår grøn omstilling og klimatilpasning. Hvordan kan dansk viden og teknologi hjælpe Ghana med at leve op til verdensmål så som nr. 6 ‘Rent vand og sanitet’, nr. 3 ‘Sundhed og trivsel’ samt nr. 17. ‘Partnerskab for handling’

Martin Lidegaard, Radikale Venstre

Dr. John Kingsley Kurugu, Executive Director of the Environmental Protection Agency of Ghana

Eric Asuman – Ghana Meteorological Institute

DMI’s Klimaatlas konverterer store mængder klimadata til klimainformation som understøtter klimatilpasning i Danmark. Klimaatlas er et eksempel på det som man kalder en ”climate service” og der findes eksempler fra flere andre lande. Dog har Klimaatlas opnået en usædvanligt høj udbredelse og påvirkning af klimatilpasning i Danmark, hvor mere end 90% af kommunerne bruger det som en del af deres klimahandlingsplan.

En stor del af successen skyldes den høje grad af digitalisering i den offentligt sektor, sammen med initiativer som DK-2020, men kan successen gentages i andre land f.eks. i den globale syd? Hør om hvorfor Klimaatlas er lykkedes i Danmark, DMI’s erfaring med at implementere et Klimaatlas i en helt anden sammenhæng i Ghana, og hvordan vi alle sammen kan bliver bedre til at udnytte de store mængde klimadata som der findes i dag.

Mark Payne, DMI

Nyd en lækker klimavenlig frokost og god tid til at møde de øvrige konferencedeltagere samt nyde de smukke naturskønne omgivelser ved vandet i Lemvig.

Pausen byder også på en rigtig god mulighed for at indgå I dialog med ungdommen som er blevet klædt på til at skabe dialog på tværs af generationer.

Varslingssystemer er et vigtigt værktøj indenfor klimatilpasning. I 2023 blev DMI tildelt rollen at udarbejde et varslingssystem for oversvømmelser. Dette varslingssystem ventes endeligt færdigt i 2026.

Havde det ikke været for dette varslingssystem havde vi måske stået endnu værre under stormfloden 2023. Hør mere om hvor langt vi er med varslingssystemet og hvad vi kan forvente i fremtiden.

Gunnar Wedell Van Der Leeden, DMI

Succesfuld klimatilpasning undgår at skabe nye problemer men i stedet tager hånd om flere samtidig. Blandt andet sundhed og trivsel for ikke at tale om biodiversitet. Hvordan gør vi kagen større? Hvordan kan vi klimatilpasse og samtidig styrke biodiversitet og grønne områder? Hvor batter det at gribe ind og hvad skal vi have særligt fokus på?

Helga Grønnegaard, Urland

Parallelt med Klimatorium’s Nationale Klimatopmøde arbejder unge med deres fremtidsdrømme. De løsninger der udvikles i dag, er den fremtid de unge ser ind i, derfor skal de unge motiveres og aktiveres til at være med til at dele deres drømme. Hør unge fra videregående uddannelser pitche deres tanker om en klimatilpasset fremtid.

Det Nationale Klimatopmøde for 2024 afsluttes! Tak for deltagelse!