Vælg en film i Klimatoriums biograf – sæt dig til rette på fortælletrappen og få en god oplevelse og masser af information om vand, flora og fauna – om klima og -forandringer. 

 

blank

 

 

1: Havet omkring Danmark – stenrev havets oaser

29 minutter

Stenrev rummer et enestående plante- og dyreliv og spiller en meget vigtig rolle i havets økosystem. Desværre er det også en af de mest ødelagte naturtyper i landet. Stenfiskeri og bundslæbende fiskeredskaber har igennem tiden været særdeles voldsomme ved revene, og i dag er der kun få stenrev tilbage i forhold til tidligere.

Igennem de seneste år er man begyndt at retablere stenrev, for at skabe bedre forhold i havet, men det er dyrt og svært – og der er lang vej endnu, før der igen er gode økologiske forhold i havet.

 

 

 

 blank

2: Eelgrass-film om livet i ålegræs

34 minutter

Ålegræs er den vigtigste havgræs i danske farvande og er vigtig for det gode havmiljø. Det er i ålegræsengen, fiskeyngel finder skjulesteder og læ for bølger og strøm, og det er også her, de finder beskyttelse mod større fisk, sæler og fugle, der vil spise dem. Derfor kalder man også ålegræsengene for fiskelivets vugge.

For 100 år siden var der tætte ålegræsenge overalt i de indre farvande, og der voksede ålegræs helt ned til 10-12 meters dybde. I dag er dybdegrænsen de fleste steder på små 3-4 meter.

Omkring 35% af verdens havgræsarealer er forsvundet siden 1980, og havgræsser er dermed blandt verdens mest truede økosystemer på linje med regnskove og de tropiske koralrev.

 

 

  

blank

3: Dynamiske kyster

Afsnit 4 af TV serie om landskabsdannelse, 28 minutter.

Om hvordan vi kan aflæse landskaberne og finde historien i dem. Om geologi, naturgeografi og biologi – en spændende film, der giver dig lyst til at komme på opdagelse ude i det ganske land

 

 

 

 

blank

4: Den gamle mand og åen

29 minutter

Oprindeligt bugtede vandløbene sig igennem landskabet og skabte ådalene omkranset af grønne våde enge, der ofte blev oversvømmet,  men igennem generationer har vi påvirket vandløbene kraftigt. Vi udrettede å-løb og byggede spærringer, og vi brugte åen som afløb for vores spildevand og skidt og møg. Mere end 90% af alle vores vandløb er på den måde påvirket.

De påvirkninger har givet en kraftig forringelse af både de biologiske og de fysiske vilkår for de smådyr, fisk og planter, der lever i og ved vandet.

Det er først igennem de seneste 30-40 år, vores natursyn langsomt har ændret sig og å-mænd, lodsejere, lystfiskere og mange andre har arbejdet utrætteligt på at skabe gode forhold i vores vandløb igen – og vi er godt på vej – vi er begyndt at få gode vandløb igen.

Havde det ikke været for disse menneskers utrættelige arbejde, havde historien været meget anderledes.

I Den gamle mand og åen fortæller åmand, Emeritus Bent Lauge Madsen om vandløbets historie og væsen.

 

 

 

blank

5: Mange bække små

3 dele, hver på ca. 28 minutter

I Danmark har vi mere end 64.000 km². vandløb. I vores ferske vand er der meget liv. Et mylder af forskellige insekter, padder, fisk og oddere, og langs bredden af vandløbene og søerne er der rig vegetation som føde og bosteder for mange dyrearter.

Ifølge Naturstyrelsen er halvdelen af de danske åer og 2/3 dele af vores søer i moderat til dårlig miljøtilstand og  under de af EU fastsatte standarder. Der er positive tiltag på vej, men der er stadig lang vej, før vi har en god naturtilstand i vore ferske vande.

Mange bække små… ser nærmere på livet i og ved de ferske vande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2:

da_DK