Torsdag den 3. april 2025 kl. 10:00-14:15
Mod en National Fællesstrategi for Reduktion af Plastforurening
Samskabelse – med udspring af Interreg North Sea TREASURE-projektet
Lokation: Klimatorium, Havnen 8, 7620 Lemvig
Plastforurening udgør en stor trussel mod vores havmiljø, og der er rigtig mange initiativer i Danmark, der arbejder for at reducere problemet. Denne session har til formål at samle trådene på tværs af sektorer og kommunegrænser for at skabe en harmoniseret strategi. Over de næste fem sessioner vil vi facilitere et samarbejde, hvor vi harmoniserer indsatser i Danmark og udvikler en fælles strategi til at reducere plastforurening til havmiljøet.
Tilmelding her:
Vi samler en bred vifte af aktører der arbejder med plastforurening i Danmark. Dette inkluderer politikere, NGO’er, kommuner, entreprenører, universiteter, forsyningsselskaber og andre relevante interessenter.
Hvad skal der ske?
Vi afholder i alt fem sessioner over det kommende år. Med inspiration og input fra det internationale Interreg North Sea TREASURE-projekt samler vi aktører fra hele Danmark, deler viden og erfaringer, og arbejder sammen om at formulere en fælles strategi. Som deltager skal I blot bidrage med jeres engagement og viden. Sammen afstemmer vi retningen og beslutter, hvilke tiltag og prioriteringer der skal forme den fælles strategi.
Baggrund
Sessionen udspringer af Interreg North Sea TREASURE-projektet, som er et internationalt samarbejde mellem Frankrig, Belgien, Tyskland, Holland og Danmark. Projektet arbejder for at beskytte havmiljøet ved at reducere plastforurening. Det danske Living Lab, der ledes af Klimatorium, Lemvig Vand og KIMO Danmark, har base ved vestkysten og bidrager med konkrete erfaringer og resultater.
Program - den 3. april 2025
10:00 Velkomst
10:15 Styret præsentation af deltagere
Lær hinanden at kende, del styrker og potentialer
11:45 Rammesætning
Rammesætning og præsentation af resultater fra det danske Living Lab
12:15 Frokost
12:45 Vision og strategisk retning
Konkrete diskussioner og udvikling af vision i grupper
13:45 – 14:15 Afslutning
Opsamling og næste skridt