Opgave – Plastikjagten
Gå sammen i små grupper eller arbejd individuelt. Gå på jagt i klasselokalet og find 5-10 ting der er lavet af plast.
Beskriv plasten ud fra disse spørgsmål:
- Hvad bruges den til?
- Hvorfor tror du den er lavet af plast?
- Er den nødvendig?
- Kan den genanvendes? (Ja / Nej / Måske)
Opgave – Spor dit plastikforbrug
Arbejd individuelt.
1. Start med morgenrutinen
Tænk over din morgen:
– Hvilke ting rører du ved eller bruger, der indeholder plastik?
Eksempler: tandbørste, shampoo-flaske, madpakke, yoghurtbæger, sko,
regntøj.
Skriv dem ned på en liste.
2. Følg dagen i rækkefølge:
Skole → frikvarter → frokost → eftermiddag → aften.
Overvej:
– Hvad spiser du typisk, der kommer fra plastikemballage?
– Hvilke ting brugte du, der er lavet af plastik?
Eksempler: penalhus, drikkedunk, snacks, sportsudstyr, fjernbetjening.