Vandets ADC

Gratis uddannelsesforløb! Fremtidens udfordringer kræver digitale kompetencer og indsigt i vandsektoren – er du klar?

Derfor inviterer Vandets ADC til en række gratis webinarer, der klæder dig på til fremtidens udfordringer

Her kan du:

  • Få indsigt i de nyeste innovationer fra frontløberne i branchen.
  • Lære, hvilke opgaver og kompetencer der venter i fremtidens vandforvaltning.
  • Blive inspireret til, hvordan digitalisering og data kan skabe konkrete resultater.
  • Få indsigt i vandbranchens sprog, kvaliteter, teknologier og udfordringer.

Se Webinarer & E-læringsforløb.

Læs mere om Tilmelding.

Danmark har en styrkeposition inden for vand og mange virksomheder eksporterer allerede produkter og serviceydelser til udlandet. Men den teknologiske udvikling går hurtig og giver os spændende muligheder. Skal Danmark forblive et kraftcenter for vand globalt, er der behov for at opkvalificere eksisterende medarbejdere og rekruttere nye profiler ind i sektoren.

Lotte Langkilde

Efter- og videreuddannelseschef, VIA University College

Webinarer

Vandets ADC tilbyder fire webinarer med fokus på digitalisering, teknologi og udvikling i vandsektoren. Webinarerne henvender sig til forskellige målgrupper og giver indsigt i emner som Smart Water, økonomi og rammevilkår, IT og branchestandarder samt teknologiudvikling. Uanset din rolle får du en praksisnær introduktion til de muligheder og udfordringer, der præger fremtidens vandsektor.

Fremtidens Smart Water – er du parat til det?

  • Målgruppe: Ledere, projektledere, udviklingschefer med videre i vandsektoren
Læs mere om webinaret

Hvad er driverne for udvikling og brugen af data og digitalisering i vandsektoren, og hvad kan teknologierne hjælpe os med?

Vi skal høre om, hvad der aktuelt bliver eksperimenteret med på innovationssiden, og fra dem, som går forrest i sektoren, samt hvilke nye opgaver, roller og kompetencer der venter i fremtidens vandforvaltning.

Inspirationsoplæg v/Malte Ahm, ekspert i digitalisering og forretningsudvikling indenfor vandsektoren. Webinaret vil samtidig være en introduktion til en række kompetenceforløb og aktiviteter under Vandets ADC, som omfatter opkvalificering af beskæftigede i vandsektoren indenfor digitalisering, data og ny teknologi, samt kompetenceforløb med fokus på viden om vandsektoren. Webinaret er rettet mod nye og kommende medarbejdere i sektoren.

Forsyningsselskabernes økonomi og rammevilkår

  • Målgruppe: Leverandører til vandsektoren, projektledere, nye ledere og medarbejdere i branchen, it-profiler
Læs mere om webinaret

Webinaret introducerer deltagerne til økonomien i vand- og spildevandsselskaber. Desuden opnås indsigt i selskabernes økonomiske rammer og udfordringer, og der skabes forståelse for, hvordan disse påvirker selskabernes behov. Underviserne er Peter Hartwig og Sille Sønderskov fra Asent. Facilitering v. Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret.

Webinaret kan med fordel suppleres og uddybes ved at gennemføre E-læringsforløb nr. 3 ”Økonomi og Rammebestemmelser i forsyningsselskaber.”

Program i webinaret:

  • Rammesætning af vandsektoren
  • Det økonomiske kredsløb
    • Den økonomiske sammensætning
    • Struktur og betydning af geografi
    • Drift og anlæg
  • Den økonomiske ramme og effektivitet
    • Effektiviseringskrav
    • Effektive projekter
    • Data
  • Drøftelse, opsummering og afrunding

 

IT i vandsektoren, sprogforståelse og branchestandarder

  • Målgruppe: IT-profiler, projektledere, nye ledere i branchen, nye leverandører til vandbranchen
Læs mere om webinaret

Webinaret giver en introduktion til fagspecifikke begreber og sprog om it i vandsektoren for nye i vandbranchen. Du får som deltager et indledende indblik i vandbranchens it-systemer og indsigt i hvor man finder branchens data – med undervisere Morten Storm fra Styrke10 og Niels Henrik Jensen fra H13. Facilitering v. Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret.

Programmet i webinaret:

  • Velkommen og kort overblik
  • IT i vandsektoren
    • Ledningsregistrering og GIS
      • Standard datamodeller (DANDAS, DANVAND) vs. egne/brugerdefinerede
      • WEBGIS
      • Integration til andre interne IT-systemer
      • Hydraulisk modellering
      • Integration til eksterne IT-løsninger
    • Adgang til eksterne data
      • Dataforsyningen
      • Datafordeleren
      • Øvrige datakilder (Miljøportalen, Jupiter, styrelser, kommuner)
    • Spørgsmål fra chatten, opsummering og afrunding

Teknologiforståelse og teknologiudvikling i vandbranchen

  • Målgruppe: IT-profiler, projektledere, nye ledere i branchen, nye leverandører til vandbranchen
Læs mere om webinaret

Programmet for webinaret:

  • Velkommen og kort overblik

  • Klassiske uhensigtsmæssigheder i vandbranchens it-systemer

    • Skabt af forsyningsfusioner

    • Udbud – organisering og gennemførelse

    • Overvejelser om it-organisering

  • Punktskyer

  • Droneteknologi

  • IoT teknologi og sensorer

  • Spørgsmål fra chatten, opsummering og afrunding

Undervisere Morten Storm fra Styrke10 og Niels Henrik Jensen fra H13. Facilitering v. Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret

 

E-læringsforløb

Vandets ADC tilbyder fire e-læringsforløb, der giver mulighed for at fordybe sig i centrale temaer inden for digitalisering og udvikling i vandsektoren. Forløbene henvender sig til forskellige målgrupper og omhandler blandt andet digital forretningsudvikling, drikkevand og teknologier, økonomi og rammebestemmelser i forsyningsselskaber samt datadrevet ledelse. E-læringsforløbene kan gennemføres i eget tempo og giver konkrete værktøjer og indsigter, der kan omsættes direkte i praksis.

Digital forestillingsevne og forretningsudvikling i vandsektoren

  • Målgruppe: Projektledere, konsulenter eller ledere of medarbejder i vandsektoren med opgaveansvar i relation til digital udvikling
Læs mere om e-læringsforløbet

Et e-læringskursus udarbejdet af VIA University College for medarbejdere i vandsektoren med opgaveansvar i relation til digital udvikling. Som deltager vil få du få grundlæggende indblik i og forståelsesrammer for forretningsmæssig udnyttelse af digitalisering og ny teknologi i vandsektoren.  Du vil blive klædt på til se digitale muligheder, have skærpet blik for værdiskabelsen, og stå stærkere til at indgå i arbejdet med at accelerere digitale udviklingsprocesser i vandsektoren.

Kurset kan også med fordel gennemføres af grupper, der skal arbejde med innovation eller forretningsudvikling i en organisation i vandbranchen.

Indhold:

 

  • Hvad er digital forestillingsevne og hvorfor er det vigtigt
  • Digital forretningsforståelse og forestillingsevne ift nye udviklingsmuligheder
  • Modeller og forståelsesrammer for digital modenhed og strategier
  • Cases fra sektoren
  • Analysemodeller og konkrete værktøjer til at arbejde med digitalisering af arbejdsprocesser

Drikkevand, teknologier og digitalisering

  • Målgruppe: IT-profiler, nye leverandører til vandbranchen, projektledere, nye ledere i branchen og andre der har brug for indsigt i vandsektoren
Læs mere om e-læringsforløbet

Et e-læringskursus udarbejdet af VIA University College som introduktion til vandbranchen, der skal give en grundlæggende sprog- og begrebsforståelse og bidrage til at kursisten efter forløbet kan indgå i forskellige samarbejder i vandbranchen med domæneindsigt.

Indhold:

  • Vandets kredsløb og aktørkredsen om det
  • Begreber og sprogforståelse
  • Myndighedsvinklen
  • Vandbranchens kvaliteter og fællesskaber

Økonomi og Rammebestemmelser i forsyningsselskaber

  • Målgruppe: Leverandører til vandsektoren, projektledere, ledere og nye medarbejdere i branchen
Læs mere om e-læringsforløbet

Et e-læringskursus udarbejdet af VIA University College, som giver deltagerne en dybere indsigt i økonomien i vand- og spildevandsselskaber. Desuden opnås indsigt i selskabernes økonomiske rammer og udfordringer, og der skabes forståelse for, hvordan disse påvirker selskabernes behov og muligheder. Kurset er udviklet af Ferskvandscentret Kursus.

Kurset er en overbygning til webinaret: ”Forsyningsselskabernes økonomi og rammevilkår”, som med fordel kan gennemses først.

Datadrevet ledelse og forretningsudvikling i vandsektoren

  • Målgruppe: Ledere i vandsektoren, som ønsker at blive mere effektive til at anvende data i beslutningstagning
Læs mere om e-læringsforløbet

Et e-læringskursus udarbejdet af VIA University College for ledere i vandsektoren som ønsker at blive mere effektive til at anvende data i beslutningstagning. Du vil få forståelsesrammer og værktøjer til at udnytte og optimere processer, reducere fejl og skabe øget værdi. Modulet vil inspirere deltagerne til at se nye muligheder med data og til at udnytte potentialet med data endnu bedre.

Indhold:

  • Modeller og forståelsesrammer for data og komplekse datamængder
  • Omsætte data til bedre beslutninger og handlinger
  • Cases fra sektoren

Tilmeld – udfyld – gennemfør, simpelt og hurtigt

Når du tilmelder dig, får du tilsendt et link til kurset. Samtidig modtager du et start- og slutskema samt et ark til registrering af din forbrugte tid. Du bedes udfylde og returnere skemaerne, da det er ”prisen” for at gennemføre kurserne. Kurserne er finansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og derfor kan vi tilbyde dig disse uden omkostninger for dig og din virksomhed:

  • 4 Gratis webinarer, som kan gennemføres enkeltvist, fleksibelt og giver en hurtig indsigt i emnet.
  • 4 Gratis E-læringsforløb med lidt længere tidsforbrug, som giver mere dybdegående viden og indsigt
blank

Spørgsmål til Vandets ADC?

Kontakt projektleder Allan Hedegaard på tlf 20 59 92 46 eller mail alhe@klimatorium.dk

Forslag til uddannelsesforløb i Vandets ADC

Forløbene kombinerer webinarer og e-læring, så du får både overblik og fordybelse. Følg de foreslåede spor eller sammensæt dit eget forløb efter behov.

Målgruppe
Webinar
E-læring
Estimeret tid
Ledere og specialister
Webinar modul 1

FREMTIDENS SMARTWATER

90 min
E-læring modul 1

Digital forestillingsevne og forretningsudvikling i vandsektoren

240 min
E-læring modul 4

Datadrevet ledelse og forretningsudvikling i vandsektoren

240 min

Leverandører, IT-profiler og nye i branchen
Webinar modul 1

FREMTIDENS SMARTWATER

90 min
Webinar modul 2

IT i vandsektoren – sprogforståelse og branchestandarder

90 min
Webinar modul 3

Teknologiforståelse og teknologiudvikling i vandsektoren

90 min
Alternativ vej fra Webinar modul 1
E-læring modul 2

Drikkevand, teknologier og digitalisering

150 min
E-læring modul 3

Økonomi og rammebestemmelser i forsyningsselskaber

60 min
Udkommer snart
E-læring modul 5

Teknologi i spildevandssektoren

120 min
Målgruppe
Webinar
E-læring
Estimeret tid

Vandets ADC er et delprojekt under

Erhvervsfyrtårn for Vandteknologi, der er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. VIA University College og Ferskvandscentret er projektpartnere, og Klimatorium er projektleder af Vandets ADC.

blank
Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank