STORÅEN – C2C PROJEKT C13.

– Et Coast-to-Coast projekt.

Skybrud og voldsomme nedbørsmængder presser i øjeblikket de danske vandløb. Storåen, der slynger sig gennem de tre kommuner, Ikast-Brande, Herning og Holstebro, har ikke kunnet håndtere de store mængder, hvilket har ført til store oversvømmelser i centrum af Holstebro.

Sammen med landbruget er de tre kommuner nu gået sammen, for at sikre samfundsmæssige værdier mod oversvømmelser. Opgaven er lige nu at holde mere end tre millioner kubikmeter vand tilbage i å-systemet.

En af metoderne er bl.a. at lade eng- og græsningsarealer oversvømme. Det vil genskabe naturområder og sikre en øget bioversitet, samtidig med at der laves naturlige ”lommer” til de store vandmængder.

”Det er et forsøg på at kontrollere vandet
i Storåen, selv om det ikke kan lade sig gøre
100 procent”
Søren Brandt,
Biolog, Herning Kommune

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank