Bliv klogere og prøv dig selv af i Klimaquizzen!

Vi taler rigtig meget om klima og klimaforandringer. Men hvad er klimaforandringer egentlig, og hvorfor sker de?

Det får du svaret på i Klimatoriums Klimaquiz, der både gør dig superklog på klima, og tester, om du hører ordentligt efter.

I 10 videoer tager quiz-vært Maja Adjoa, kendt fra DR’s Ultra Nyt, dig med ud i atmosfæren, ned på havets bund, og med til et vådere og varmere fremtidigt Danmark. Hun ser nærmere på, hvad vi skal spise i fremtiden, hvad der bliver gjort for at bremse klimaforandringer, og hvad man kan gøre, hvis man bliver bekymret for fremtiden.

Så: Bliv klogere og prøv dig selv af i Klimaquizzen!

Fakta:

Afhent et oversigtskort i Klimatorium. Her er QR-kodernes placering på Havnen markeret. Du kan hente 10 videoer, der hver afsluttes med to spørgsmål, hver med tre svarmuligheder. Du kan teste dig selv efter quizzen ved at skrabe det rigtige svar på oversigtskortet.

Klimatoriums Klimaquiz er udviklet og tilrettelagt af virksomheden Klædt På, der er specialiseret i fakta-formidling til børn.

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank