Få motion, ha’ det sjovt – og lær samtidig lidt om FN’s 17 Verdensmål.

Hent bold og scorekort i Klimatoriums reception (aflevér 1 mobiltelefon i depositum) og spil en anderledes omgang ”plankeværk” eller ”mur” – vi kalder det VERDENSMÅL-BOLD.

Regler:

  • Der kan spille 2 til ca. 6 personer (afhængig af tid og plads). Der skal helst ikke foregå anden aktivitet på Multibanen, mens der spilles.
  • Hver spiller har 10 skud. Man skyder efter tur og SKAL skyde inden bolden ligger stille. Når man ikke det, får man ikke point og næste spiller må skyde derfra, hvor bolden ligger.
  • Man må kun ramme ét Verdensmål én gang i en runde. Rammer man et Verdensmål, som man i forvejen har ramt, får man ikke point i denne omgang. Man får det antal point, som svarer til Verdensmålets nummer.
  • Verdensmålenes rækkefølge er ændret på Multibanen. Nummeret fremgår tydeligt af skiltet.
  • Når man har ramt et Verdensmål, får man point. Man krydser selv af på sit scorekort under spillet.
  • Der skal sættes 10 krydser – rammer man ikke, eller rammer man et Verdensmål, man allerede har ramt – afkrydser man 0 point.
Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank