Klimaløsninger

Dialog om klimaviden (1 Lektion)

Eleverne skal gruppevis snakke om hvad de ved om klima og hvis de allerede har arbejdet med klima skal de snakke om det de har lært og reflektere over det. Dette er en rigtig god måde for dem at reflektere over deres viden og sammenkoble det med andres tanker.

OPGAVE OG MATERIALE

Inddel eleverne gruppevis. Ideelt 3-4 i hver gruppe.

Brug 10-15 minutter på en indledende gruppesnak om klimaviden, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse.

Dernæst skal eleverne brainstorme. Med udgangspunkt i de to listede spørgsmål skal eleverne skrive alle deres tanker og ideer ned på et stykke papir.

Slutteligt samles deres notater og sættes op på vidensvæggen eller der samles op gennem fælles dialog i klassen.

blank
Dialog om klimaviden
Opgaver til klassen

Spørgsmål om jeres klimaviden:

1. Hvad er det for problemer, klimaforandringerne kan skabe?

2. Hvad kan man gøre for at mindske klimaforandringerne?

Luk opgave.
Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank