2,26 m over normal vandstand i Løgstør. Januar 2005

(stil dig ved søjlen og fornem vandstanden, mens du kigger ud over fjorden)

 

Den 8. januar 2005 blev Danmark ramt af den kraftigste storm i nyere tid. I alle landsdele blev der målt vindstød af orkanstyrke.

Langs Vestkysten og i Vendsyssel nåede middelvindhastigheden

over 32,6 m/s, som er grænsen for orkan. Kraftigste vindstød på 46 m/s blev målt ved Hanstholm.

Værst gik det ud over flere byer ved Limfjorden, hvor især Løgstør blev hårdt ramt med en vandstand på 2,26 over normalen.

Stormen kostede fire mennesker livet. En billist omkom i Odense under et væltet træ, to døde efter at være blevet ramt af tagsten i Assens og en person omkom af slaget fra et væltet træ i Roskilde.

 

 

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank