Danmarks bedst udforskede herregård

– også historien om klimaets magt og forandring

 

Klimaet gennem tiderne

Billedetekst:Nørre Vosborgs borggård, som den tager sig ud i 2008 efter århundreders til- og ombygninger.

Klimaet ændrer sig på den lange tidsskala. Det har det altid gjort, selvom vi kan have en tendens til at glemme det nu, da mennesket ser ud til at stikke en kæp i hjulet på de store klimasystemer.

De helt store, dramatiske klimaændringer omfatter regelmæssige skift mellem istider og mellem-istider. Disse klimaændringer skyldes små, forudsigelige ændringer i Jordens bane samt i jordaksens hældning. Sammen med skift i havstrømme og naturlige ændringer i drivhusgasser i atmosfæren fører disse faktorer med ganske stor regelmæssighed til en mellem-istid af en varighed på 10-15.000 år med ca. 100.000 års mellemrum.

Det meste af tiden er der så istid. Men også i mellem-istider sker der naturlige klimaændringer. Vi ved f.eks. at der for 6.000-8.000 år siden var et par grader varmere end idag. Sumpskildpadder, pelikaner og varmekrævende planter som mistelten og hornnød trivedes i de varme somre og milde vintre som Danmark havde dengang.

Sidenhen faldt temperaturen noget, hvilket giver sig til kende i bl.a. tykkelsen af årringe i træer.

Målinger viser, at sommertemperaturen var ganske høj i 1300- og 1400-tallet, og også i det meste af 1500-tallet, men op mod år 1600 faldt temperaturen brat. Klimaet blev her præget af flere dybe lavtryk end tidligere, og der kom flere isvintre. Den såkaldte “Lille Istid” var startet!

 

Stormflodernes tid

Den “Lille Istid” var stormflodernes tid. Stormfloder optræder, når ekstremt højvande i havet indtræffer samtidig med storm eller orkan. Ved stormfloder er der således flere forskellige, uheldige samvirkende faktorer, og de kan få voldsomme følger for mennesker. Når månen er ny eller fuld opstår der springflod, som er lidt højere end normalt dagligt højvande. Springflod kan i Danmark give vandstande op til ca. 1 m over middel vandstand. Det særligt kraftige højvande bestemmes dog i særlig grad af vinden. Den kraftige vind kan nemlig føre til vindstuvning, hvor vandet i lavvandede områder lokalt presses op over det generelle niveau, fordi vinden forhindrer vandet i at løbe tilbage.

Højvande, lavtryk og vindstuvning kan føre til helt ekstreme vandstandsniveauer.

Kildematerialet er ikke særligt godt mht. tidligere tiders stormfloder, der har ramt Bøvling Klit og Nissum Fjord, men følgende er sandsynligt for 1500- og 1600-tallet:

1560 (Agger/Harboøre), 1566 (Agger/Vestervig), 1572 (Harboøre), 1586 (Agger), 1593 (Bøvling/Vosborg/Ribe), 1615 (Agger/Harboøre), 1623 (Harboøre), 1624 (Harboøre), 1663 (Holmsland Klit), 1685 (Harboøre), 1697 (Rysensteen/Sdr. Nissum/Husby).

Disse stormfloder var afgørende for Nørre Vosborgs nuværende placering.

 

Vosborg på fire placeringer 

Nørre Vosborgs historie kan spores tilbage til 1299, hvor den befæstede kongsgård tilhørte kong Erik Menved. Siden dengang er der sket store forandringer på gården, og den har været nedbrudt og flyttet flere gange på grund af ugunstige naturforhold. Nye arkæologiske undersøgelser har vist, at Nørre Vosborg gennem historien har været placeret hele fire forskellige steder i området. Med sin placering tæt på Storåen og den jyske vestkyst er det ikke overraskende, at vejrets og klimaets omskifteligheder gennem tiden i høj grad har påvirket Nørre Vosborg.

De 700 års historie er om en af Vestjyllands få overlevende, herskabelige herregårde, men det er også historien om klimaets og vejrets stærke indflydelse: Vind, sandflugt, stormflod, havvand og åvand har til forskellige tider truet mennesker og bygninger på de fire Vosborge. Flytningerne af herregårdene viser, hvorledes ejerne gennem århundrede har forsøgt at tilpasse deres ejendomme efter naturens lunder.

 


Rekonstruktion af det middelalderlige Vosborg, beliggende helt ud til Nissum Fjord.
Tegning: Erik Sørensen



Renæssanceherregården Vosborg 2, som man formoder den har set ud i sidste halvdel af 1500-tallet.

Tegning: Erik Sørensen

 


Rekonstruktion med et bud på, hvordan det første Nørre Vosborg (Vosborg 3) kunne have set ud. I baggrunden ses Nørre Vosborg 2 og helt bagest ruinen af Nørre Vosborg 1.
Tegning: Erik Sørensen

 

 

Nørre Vosborgs borggård, som den tager sig ud i 2008 efter århundreders til- og ombygninger, der har givet hver fløj sit helt eget markante, historiske udtryk.

Tegning: Erik Sørensen

 


Landkort med markering af placeringerne