Artikel · Grøn omstilling

Elbilens skjulte regning

Udgivet i samarbejde med Klimatorium

Line Hansen
Line Hansen Cand.oecon.stud., AAU
Mia Kramer-Hansen
Mia Kramer-Hansen Cand.oecon.stud., AAU
Katrine Lyck
Katrine Lyck Cand.oecon.stud., AAU

Danskerne vælger i højere grad elektriske køretøjer på grund af deres reklamerede klimavenlighed og dermed som et alternativ til benzin- og dieselbiler. Den stigende efterspørgsel på elbiler kommer dog ikke uden en pris. Mens Hr. og Fru Danmarks samvittighed lettes, betaler lokalsamfundene og børn i Afrika konsekvenserne. Før en eldreven bil kan køre emissionsfrit på de danske landeveje, skal der ifølge Information udvindes enorme mængder af kritiske mineraler, såsom kobolt, kobber, litium, mangan og tin1.

Det Internationale Energiagentur (IEA) skønner, at antallet af elektriske køretøjer vil vækste betydeligt i de kommende år. Mængden på verdensplan stiger fra omtrent 11 millioner i 2020 til 145 millioner frem mod 20302. Mineralerne er derfor meget eftertragtede over hele verden. I takt med at behovet for eldrevne køretøjer eksploderer, stiger efterspørgslen efter ubearbejdede mineraler og dermed også behovet for minedrift.

En undersøgelse fra IEA viser, at en elektrisk bil består af seks gange så mange mineralressourcer som en tilsvarende benzinbil3. Udfordringen med de kritiske mineraler er, at de ikke forekommer koncentreret i undergrunden, hvilket gør udvindingsprocessen kompleks og omkostningstung. Det sydlige Afrika råder over omkring 30 procent af verdens reserver af kritiske mineralressourcer, anslår The World Economic Forum4. The Organisation for Economic Co-Operation and Development fremhæver eksempelvis, at Den Demokratiske Republik Congo står for over 70 procent af den samlede udvinding af kobolt på verdensplan, mens Sydafrika råder over omtrent 36 procent af klodens mangan5. Yderligere disponerer Zambia og Zimbabwe over betydelige mængder henholdsvis kobber og litium.

Den grønne omstilling har blandt andet til formål at reducere CO2-udledningen, men både mineraludvindingen og den efterfølgende forarbejdning er meget energikrævende og derved CO2-belastende. Udvindingen af de nødvendige mineraler belaster også miljøet i ny og betydelig grad. Et eksempel er, at minedriften i det sydlige Afrika fører til skovrydning6. Mellem 2001 og 2020 førte minedrift direkte til rydning af 187.000 hektar tæt skov i Afrika syd for Sahara. Størstedelen af skovarealerne blev ryddet i forbindelse med etableringen af miner, hvor der udvindes kobolt og kobber7.

Mineraludvinding er i mange tilfælde forbundet med brug af giftige kemikalier, hvilket sætter gang i en kædereaktion. De anvendte kemiske stoffer kan sive ned i undergrunden og dermed forurene både grundvandet, floder og nærliggende landbrugsarealer. I sidste ende skader brugen af kemikalier lokalbefolkningen, idet vandet fra floderne bruges til drikkevand, tøjvask og personlig hygiejne. Mineraludvinding kan dermed få alvorlige konsekvenser for sundhed og levevilkår og i nogle områder forværre fattigdom, ulighed og konflikter. Samtidig bliver minearbejdere i de berørte miner udsat for farlige kemikalier samt risikofyldte arbejdsforhold8.

Udslip kan udgøre en alvorlig miljø- og helbredsfare for lokalbefolkninger, der er afhængige af de berørte vandressourcer. I februar 2025 kollapsede en dæmning ved en kinesisk-ejet kobbermine i Zambias Copperbelt-region, og omkring 50 millioner liter syreholdigt spildevand fra minen flød ud i landets vigtigste flod, Kafue, hvor forurening blev opdaget mindst 100 kilometer nedstrøms. Fire mineselskaber - tre kinesiske og et britisk - blev beskyldt for at have udledt giftigt mineaffald i Kafue-flodens afvandingsområde, som er kilde til drikkevand og levebrød for millioner af lokale. Døde fisk og dyreliv blev fundet langs flodbredderne, og afgrøder på flodbredden blev angiveligt ødelagt. Selv et år efter er skaderne ikke udbedret: uafhængige eksperter fandt fortsat høje niveauer af tungmetaller som cadmium, kobolt, kobber og mangan i vandløbene omkring de berørte områder, og jordforureningen i visse landsbyer betyder, at landbrug ikke kan genoptages i mindst to år9.

Hvor kobberudvindingen i Zambia illustrerer, hvordan mineraludvinding kan forurene vandressourcer, viser litium et andet aspekt. Litium er et eksempel på et råstof, der har vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med udvinding. Mineralet indgår som komponent i selve elbilbatterierne, men bliver også i vidt omfang brugt til lagring af strøm. Zimbabwe Environmental Law Organisation fastslår, at udfordringen med netop litiumudvinding er, at udvindingsprocessen er utrolig vandintensiv, hvilket belaster vandforsyningen i områder, hvor vand i forvejen er en knap ressource10.

Den grønne omstilling kommer med en bagside: CO2-aftrykket reduceres i én del af verden, mens miljøbelastningen og sociale omkostninger øges i Afrika. Det ændrer dog ikke på, at elbilen samlet set er et langt bedre klimavalg end benzin- og dieselbilen. Ifølge FDM belaster en elbil i Danmark klimaet med omkring en tredjedel af en tilsvarende benzinbil over sin levetid. En elbil udleder omkring 115 gram CO2 pr. kilometer, mens en tilsvarende benzinbil ligger på cirka 290 gram. Det svarer til en reduktion på omtrent 60 procent11. Elbilen vinder på CO2-regnskabet på lang sigt, men det gør den ikke automatisk miljømæssigt grøn. Bag de lave CO2-udledningstal gemmer sig en mineraludvinding, som er forbundet med landdegradering og alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred og levevilkår12.

Mønstret er ikke nyt. Under kolonitiden var det gummi13, guld og diamanter14, der blev udvundet i Afrika og forarbejdet og solgt med profit i Europa. I dag er det kobolt, litium og mangan15, og historien gentager sig i sin grundstruktur. Råstofferne graves op i det sydlige Afrika, men værdien skabes og høstes andre steder, i batterifabrikker i Kina og bilfabrikker i Europa. Forskere har allerede givet fænomenet et navn: grøn kolonialisme16, en situation, hvor den vestlige verdens klimaløsninger forudsætter, at tidligere kolonimagters råstofafhængighed af det globale syd videreføres, blot under et grønt flag. Dermed risikerer den grønne omstilling at fastholde eksisterende økonomiske magtforhold frem for at skabe en mere lige fordeling af de økonomiske gevinster. Forskellen fra fortidens kolonialisme er, at udvindingen i dag sker med et moralsk alibi: Det er jo for klimaets skyld. Men for de lokalsamfund, der lever med forgiftet drikkevand og ryddet skov, er det svært at se den store forskel på, hvem der i sidste ende betaler prisen for andres fremskridt.

Det efterlader et centralt spørgsmål: Hvem er den grønne omstilling reelt grøn for? Svaret afhænger af, hvem der tjener på mineraludvindingen, og hvem der betaler prisen for den, og det er sjældent de samme. Den grønne omstilling kan ikke kun bedømmes på, hvad der kommer eller ikke kommer ud af bilens udstødning. Omstillingen må og skal ses i lyset af kloden som en helhed. For hvis CO2-udledningen reduceres, men miljøbelastningen samtidig øges, har man ikke fjernet hele regningen, men blot flyttet dele af den.

Kilder og referencer

Tallene i artiklen henviser til de 16 kilder nedenfor.

  1. Jensen, C. N. (2023). De finder mineralerne til vores elbiler og solceller. Nu vil afrikanerne have del i gevinsten. Information.dk. Læs kilden ↗
  2. International Energy Agency (2021). Prospects for electric vehicle deployment. Læs kilden ↗
  3. International Energy Agency (2022). The Role of Critical Minerals in Clean Energy Transitions. Læs kilden ↗
  4. World Economic Forum (2025). Securing Minerals for the Energy Transition: Finance for Southern Africa. Læs kilden ↗
  5. OECD (2026). Regional Note on Critical Minerals in Africa. Læs kilden ↗
  6. Diene, P. D., Manley, D., Olan’g, S. & Scurfield, T. (2022). Triple win: How mining can benefit Africa’s citizens, their environment and the energy transition. Natural Resource Governance Institute. Læs kilden ↗
  7. Morton, O. m.fl. (2026). Mining triggers extensive additional deforestation in sub-Saharan Africa. Nature, 654, 971–977. Læs kilden ↗
  8. Robertson, C. (2023). A rush for lithium in Africa risks fuelling corruption and failing citizens. Global Witness. Læs kilden ↗
  9. Kille, R. og Zimba, J. (2025). A river ‘died’ overnight in Zambia after an acidic waste spill at a Chinese-owned mine. Associated Press. Læs kilden ↗
  10. Zimbabwe Environmental Law Organisation (2025). Mine to Market: Critical Minerals – Zimbabwe's Lithium Supply and Value Chain. Læs kilden ↗
  11. FDM (2024). Rigtigt eller forkert: Tjek 9 myter om elbiler, miljø og klima. Læs kilden ↗
  12. Diene, P. D. m.fl. (2022). Triple win: How mining can benefit Africa’s citizens, their environment and the energy transition. Natural Resource Governance Institute. Læs kilden ↗
  13. Birmingham, D. (2026). Colonialism of Central Africa. Britannica. Læs kilden ↗
  14. Magdoff, H. (n.d.). The race for colonies in sub-Saharan Africa. Britannica. Læs kilden ↗
  15. Jensen, C. N. (2023). De finder mineralerne til vores elbiler og solceller. Nu vil afrikanerne have del i gevinsten. Information.dk. Læs kilden ↗
  16. Archibong, E. I. & Afolabi, A. P. (2023). From colonial exploitation to renewable transition: A critical analysis of Africa’s energy paradigm. European Journal of Sustainable Development Research. Læs kilden ↗
Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank