Klimatorium i Lemvig, Danmarks internationale klimacenter, fik stor succes med sine klimadage. Med flere tusinde deltagere over de tre dage lange arrangementer oversteg besøgstallet alle forventninger.

1.400 deltog virtuelt i det Nationale klimatopmøde og henved 5.000 skolebørn deltog i børnenes klimamøde. På mødet for Klimatoriums medlemmer diskuteredes ideer og forslag klimaløsninger og, hvordan virksomhederne kan arbejde sammen på tværs af fagskel.

– Jeg synes, det er meget fine tal. Især i betragtning af, at det er første gang, Klimatorium holder klimamøder. Vi har også haft rigtigt mange besøg på vores sociale platforme. Der er ikke tvivl om, at Klimatorium allerede er et godt sted til at skabe klimaløsninger, til formidling af samarbejde og til at skabe værdi for medlemmerne, siger Lars Holmegaard, direktør for Klimatorium.

Højt vidensniveau
Fagkonferencen, kaldet ”Det Nationale Klimatopmøde 2020”, blev kendetegnet af foredrag og indlæg med højt fagligt niveau fra forskere og klimaeksperter fra ind- og udland.

Blandt dem englænderen Ken Webster, der udvidede begrebet cirkulær økonomi. Han gjorde det klart, at cirkulær økonomi er og skal være meget mere omfattende, end det tænkes i dag. Cirkulær økonomi skal i princippet gælde al produktion. Alt skal genbruges. Han understreger, at det er producentens ansvar og ikke forbrugeren.

– Vi hørte mange gode og velunderbyggede indlæg, der adresserer de problemer, vi står overfor og viser, hvad vi hver især og sammen kan gøre for at reducere klimaproblemerne, siger Kurt Nielsen, dekan ved Aarhus Universitets fakultet for Technical Sciences.

– Vi blev præsenteret for videns baserede værktøjer af høj faglig standard for, hvad der kan gøres i byer, på landet og i vandet. Det var spændende og engagerende, fortsætter Kurt Nielsen.

Dialog om nye ideer
Dialog og nye ideer var i centrum ved mødet for Klimatoriums medlemmer. Det var første gang, alle medlemmerne mødtes og havde mulighed for at fremlægge aktuelle projekter og ideer til løsninger.

Et af de større projekter, der blev diskuteret, var satellit og reflektor-projektet, hvor GeoPartner samler data, og Kynde & Toft i Thyborøn, der producerer reflektorer, arbejder sammen og skaber lokale arbejdspladser.

Klimatoriums newzealandske samarbejdspartnere (virksomhederne Hynds og Morphum environmental) præsenterede sine bidrag virtuelt. Satellitprojektet er et fint eksempel på, hvordan et projekt knopskyder og fører til flere nye projekter, der udvikler sig.

– Helt overordnet var alle Klimatoriums tre klimadage blændende gode. Kvaliteten af oplæggene kan kun imponere, siger Tom Heron, direktør for det rådgivende ingeniørfirma Niras, der er medlem af Klimatorium-foreningen.

– Medlemsmødet var vigtigt. Vi fik mulighed for hver især at fortælle om respektive interesser og viden. Mødet viste, at der er gode muligheder for at arbejde sammen på tværs af faggrænser og erhverv. Vi fandt sammen på kryds og tværs og diskuterede projekter og ideer, og hvor vi kan arbejde sammen, fortæller Tom Heron videre.

Han er positivt overrasket over medlemmernes interesse for at løfte i flok og finde helhedsorienterede løsning, så hver deltager bidrager, føler ejerskab og får udbytte af samarbejdet.

Klima og næste generation

Cirka 5.000 elever var tilmeldt Børnenes klimamøde. Onlinestatistikken fra dagen viser, at 1000 personer derudover fulgte mødet online.

Børnenes klimamøde blev sendt live på tvmidtvest, ligesom omtalen af Klimatorium har ramt en stribe internationale, landsdækkende medier og nichemedier.

 

Børne gav udtryk for stort udbytte af foredragene. Selv kom de med mange forslag til, hvordan klimaforandringer kan imødegås.

 

– Det var spændende at høre om vores klima, og hvordan vi kan stoppe problemerne. Vi skal bruge mindre strøm, spise mindre kød og køre mindre bil. Selv er jeg begyndt at cykle til skolen, siger Jacob Graae Lund-Hansen, der er 12 år og går sjette klasse på Ramme Skole.

 

– Mødet var godt. Vi fik rigtigt megen viden om klimaforandringer og om, hvor vigtigt det er at passe godt på naturen. Selv blev jeg overrasket over, hvor mange ting, vi gør forkert her i Danmark. Jeg troede, det var i andre lande, fortsætter Jacob, der fortæller, at hans kammerater også er begyndt at cykle mere til skole.

 

Indvielsen af Klimatorium-bygningen finder sted senere på året.

 

 

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank