En ny klimastafet skal rundt i hele landet og samle anbefalinger og gode klimaløsninger, der skal hjælpe Danmark og verden ud af klimakrisen. Stafetten starter i Lemvig på Danmarks internationale klimacenter, Klimatorium, skal rundt i hele landet, og slutter på Christiansborg hos klimaminister Dan Jørgensen.

På onsdag holdes det nationale klimatopmøde på Klimatorium i Lemvig, hvor forskere, politikere og virksomheder mødes. Anbefalinger og klimaløsninger skrives ind i en klimastafet – en paryrus-rulle – og skal videre rundt i hele landet. Næste stop er Klimafolkemødet i Middelbart senere på året. Til slut ender staffen på Christiansborg hos klimaminister Dan Jørgensen.

”Klimastafetten skal bringe god viden og løsninger fra hele Danmark ind til de nationale beslutningstagere. Samtidig er det også et symbol på, at viblank skal arbejde sammen for at løse vor tids største udfordring: klimakrisen,” siger direktør Lars Holmegaard fra Danmarks internationale klimacenter, Klimatorium.

Stafetten skal rundt i landets fem regioner. Første stop er som nævnt det nationale klimatopmøde i Lemvig, hvor regionsformand Anders Kuhnau og borgmester Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune byder velkommen.

Temaet er ”Klimalederskab med pandemien som løftestang”.

”Verden har kæmpet med en global pandemi, men nu skal vi have fuldt fokus på en kæmpe global udfordring, der banker gevaldigt på hovedøren: Klimaet,” siger direktør Lars Holmegaard fra Klimatorium, Danmarks internationale klimacenter.

Klimatorium afholder klimatopmødet i samarbejde med Lemvig Kommune, DNNK, Skive Kommune, Region Midtjylland, C2CCC, DK 2020 og Klima – fælleskommunal klimasekretariatet Midtjylland. Konkret vil der under topmødet være spor om alt fra landbrug, biodiversitet, energi, forbrug og klimalederskab.

Hele programmet kan læses her: Det Nationale Klimatopmøde 2021

Klimatopmødet afholdes på Klimatorium i Lemvig. Dog holdes anden dag i samarbejde med Skive Kommune, hvorfra der om formiddagen vil blive sendt virtuelt til skærme i Lemvig, hvorefter dagens anden halvdel slutter i Lemvig med blandt andet politisk debat.

Der er begrænset antal fysiske pladser til klimatopmødet som kræver booking, men det hele vil blive streamet live. Topmødet faciliteres af Nina Bendixen og Kristian Ring-Hansen Holt.

Dagen efter klimatopmødet holdes børneklimamødet med 3.000 børn fra hele landet.

 

 

da_DK