De midtjyske kommuner er enige om, at man vil satse på Klimatorium

om at blive fyrtårn hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

 

Klimatorium er sammen med Water Valley Denmark i Aarhus udpeget til at være Region Midtjyllands repræsentant i den endelige konkurrence om at blive et fyrtårnsprojekt hos Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse.

Det er de 19 kommuner i Region Midtjylland, der er blevet enige om, at det er dette forslag, man alle står bag.

Kommunerne i alle landets regioner kommer med et forslag til at blive fyrtårns-initiativ, hvorefter der udpeges et projekt. Temaet er ”bæredygtighed/klima med særlig fokus på vand/vandhåndtering”.

Det er Erhvervshus Midtjylland, der har fundet frem til, at det burde være Water Valley Denmark, Aarhus, og Klimatorium, der i samarbejde skulle indstilles, og det bifaldes af borgmestrene i KKR Midtjylland, som den organisation hedder, hvor de 19 midtjyske kommuner er samlet.

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank