What will you say to the sea?

Interesserer du dig også for klima og vil du være med til at gøre en forskel? Klimatorium er Danmark’s internationale klimacenter og har stor fokus på at inddrage civilbefolkningen i klimadialogen, især med henblik på at formidle komplekse problemstillinger og løsninger på en inspirerende og informativ måde.

Du har nu den helt særlige mulighed for at deltage i ovenstående konkurrence og dermed få dit klima-budskab set og hørt.

Find kreativiteten frem og send os dit bud på, hvad du vil sige til vores skønne hav, hvis det kunne lytte og forstå? Vi ved at vores hav og dyrelivet heri er påvirket af klimaforandringerne samt lider under menneskets knap så bæredygtige adfærd: vandtemperaturen stiger, plastik hober sig op, forurenet vand udledes i vores have osv.

Konkurrencen afholdes i samarbejde med unge i New Zealand for at tydeliggøre hvordan klimaudfordringer påvirker kloden rundt. Klimatorium vil efter endt konkurrence have rettighed til at synliggøre og fremvise alle indsendte indslag. Dette vil hjælpe os til at skærpe dialogen og gribe fat i de forskellige problemstillinger på en konstruktiv måde.

Send din kreative besked til havet til os, og deltag i konkurrencen!


Klimatorium er kendt for at tage fat i klimaudfordringer gennem samarbejde hvor der ses nye muligheder frem for trusler.

Send dit bud sammen med din alder til info@klimatorium.dk

 

Konkurrencen løber fra d. 12/6 – 10/7 2020. der udvælges en ugentlig vinder, og alle indsendte indslag indgår i konkurrencen om den store pris, til en værdi af 1.000,-kr

 

Hjælp os med at sprede budskabet

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank