Arkitekturen for Klimatorium-bygningen høster rosende ord og synlighed verden over. ”Mere end vi havde drømt om,” lyder det og rosen sendes videre til arkitekter og byggefolkene.

I disse dage er det syv måneder siden, at Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter – blev indviet midt over Corona-nedlukningen. Siden er huset blevet fyldt med medarbejdere, store og ambitiøse klimaprojekter og medlemmer i form af private virksomheder strømmer til Klimatorium-foreningen.

Men én ting har givet mere genlyd end man havde turde håbe på. Og det er arkitekturen på bygningen.

”Vi må bare sige, at selve den smukke bygning har givet genlyd rundt i hele verden. Og det langt mere end vi havde drømt om,” siger direktør Lars Holmegaard fra Klimatorium.

 

Verden rundt

Senest har arkitektur og design-magasinet Dezeen med millioner af læsere verden over bragt fin omtale af Klimatorium. Også ”The Plant” har beskrevet og afbilledet Klimatorium over flere sider i magasinet, der sælges i over 40 lande. Tidligere har omtale i et af verdens meste anerkendte livsstil og arkitektur-magasinet, Wall Paper, også givet genlyd. Danske medier – fra Euroman til Politiken – har naturligvis skrevet om bygningen, som også arkitekter finder helt særlig.

Klimatorium vandt prisen som årets erhvervsbyggeri i 2020.

Bag de flotte linjer og former står 3XN og SLA, der i sin tid vandt arkitektkonkurrencen, da bygherrerne bag projektet skulle vælge konsortiet der skulle realisere bygningen.

”Kæmpe ros til 3XN og SLA. Det er ganske enkelt imponerende at de har skabt den bygning vi ønskede os da vi så de første tegninger. Samtidig vil jeg rose de mange – også lokale håndværkere og byggefirmaer, der har været med i processen,” siger formand for den ene af bygherrerne Lemvig Vand A/S, Steffen Damsgaard, der også sidder i Klimatorium-foreningens bestyrelse.

De attraktive rammer spiller selvfølgelig også ind på hvor let det er at rekruttere medarbejdere til Lemvig Vand, forklarer han.

 

Erhvervsfyrtårn – og symbol

”Her taler vi om et fyrtårn skabt – ikke midt i København eller Århus – men i Vestjylland. Vi ønskede at skabe et ikonisk byggeri med arkitektur i særklasse, med begrænset budget, og ser vi på international hæder og opmærksomhed, så er vi lykkedes med det fuldt ud. Det er et godt symbol på, at også klimaløsninger kan skabes i hele landet og af både store og små virksomheder, og at centrum for det lige så godt kan være Vestjylland,” siger Steffen Damsgaard.

Inde i selve bygningen har en del af udstillingen faktisk også fået fin opmærksomhed, da Danish Design Award tidligere på året besluttede at shortliste Klimatorium-udstillingen Climate Challenge i kategorien ”Message Understood”. ”Regnmaskinen” man kan gå igennem uden at blive våd, får budskabet ud om at vi kan gøre noget ved klimafordringerne.

Generelt er Klimatorium-historier – og dermed klima-dagsordenen – kommet bredt ud med et søster Klimatorium på New Zealand, store projekter om alt fra oprensning ved høfde 42, satellit reflektor der skal spore jordsænkinger, klimaveje der håndterer vand, biodiversitet og meget mere. Faktisk er historierne nået ud til over flere millioner mennesker – alene i Danmark.

Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter – er et erhvervsfyrtårn hvor klimaudfordringerne skal angribes ved at finde klimaløsninger, der samtidig skaber vækst, jobs, eksport og helt nye muligheder. Bag Klimatorium står projektet C2CCC, Region Midtjylland, Lemvig Vand, Lemvig Kommune og Klimatorium som er på finansloven.

 

Fakta – Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter

Til daglig sidder medarbejdere fra Lemvig Vand, Jordforureningsafdelingen fra Region Midt og snart en erhvervskonsulent fra Erhvervshus Midtjylland i Klimatorium-bygningen.

Klimatorium-foreningen består nu af små 20 virksomheder, der alle arbejder på at vende klimaudfordringer til klimaløsninger, vækst, jobs og eksport.

De første 100 rundvisninger i Klimatoriums klima-udstilling er rundet. Du kan bestille tid til din egen rundvisning her: www.klimatorium.dk

Til efteråret vil være en stor folkelig indvielse. Læs mere om børneklimamødet, klimatopmødet og mange andre arrangementer her: www.klimatorium.dk

 

For yderligere oplysninger:

Steffen Damsgaard, telefon: 51740062

Lars Holmegaard, telefon: 40483008blank

blank

Har du nogensinde set en plastikflaske flyde i vandet? Eller fundet et gammelt stykke fiskenet på stranden? Plastik i havet er et kæmpe problem – ikke kun for dyr og fisk, men også for os mennesker. Hver dag skyller der plastaffald op langs kysterne ved Nordsøen. Noget af det kommer fra både og fiskeri, noget bliver blæst ud i naturen fra skraldespande, og noget ender i åer og søer og flyder hele vejen ud i havet. Det kalder vi makroplast – store stykker plast, som man kan se med det blotte øje. I Klimatorium arbejder vi sammen med partnere fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig om at finde løsninger på plastproblemet. Vi vil nemlig gerne passe på havet – og sørge for, at vores strande og vandløb ikke fyldes med affald. Men hvordan fjerner man plast i naturen? Og hvordan kan vi sørge for, at det slet ikke ender der i første omgang? Det skal vi tale mere om nu – og bagefter viser vi jer rundt i Klimatorium, hvor I kan opleve, hvordan vi arbejder med at passe på naturen og finde smarte løsninger på klimaproblemer. blank