Nye stærke kræfter træder ind i Klimatoriums bestyrelse, der blandt andet har repræsentanter fra Aarhus Universitet og VIA University. Formand fremhæver samarbejdet med SMVer.

Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter – har fået en ny bestyrelse efter årets generalforsamling d. 22.februar 2022.

Bestyrelsesformand Jørgen Nørby fortsætter på formandsposten, og næstformand forbliver også at være borgmester Erik Flyvholm fra Lemvig Kommune.

Imidlertid indtræder Anders Kühnau, der er regionsrådsformand i Region Midtjylland og i øvrigt formand for Danske Regioner. Viceborgmester Lone Pilgård fra Lemvig Kommune indtræder også i bestyrelsen.

“Jeg glæder mig over bestyrelsens brede sammensætning, der skal fastholde og udbygge det høje aktivitetsniveau i Klimatorium –  Danmarks internationale Klimacenter,” siger formand Jørgen Nørby.

SMVer i fokus

Han fremhæver blandt andet Klimatoriums store arbejde med at inddrage og samarbejde med SMVer. Både forskere, myndigheder og civilsamfundet skal samarbejde med erhvervslivet om at vende klimaudfordringer til klimaløsninger, der også skaber job, vækst og eksport.

“I det arbejde er det afgørende, at vi får blandt andet SMVerne med og får lavet handlekraftige og konkrete living labs, der effektivt kan sætte ind i klimaarbejdet,” siger formanden.

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Steffen Damsgård, der er formand for Lemvig Vand, Lotte Thøgersen fra VIA University College og prodekan Kurt Nielsen fra Aarhus Universitet.

Her kan du læse årsberetningen: https://klimatorium.dk/aarsberetning-for-klimatorium-samarbejde-og-smver-i-fokus/

Erhvervsmedlemmerne i Klimatorium findes her: https://klimatorium.dk/om-klimatorium/medlemmer/

da_DK
X